Kirkbi A/S

KIRKBI Climate udpeger Tim Stedman og Rory O'Connor til bestyrelsen

11.8.2026 10:28:35 CEST | Kirkbi A/S | Pressemeddelelse

Del
Tim Stedman og Rory O'Connor indtræder i KIRKBI Climates bestyrelse.
Tim Stedman og Rory O'Connor indtræder i KIRKBI Climates bestyrelse.

KIRKBI Climate A/S har udpeget Tim Stedman og Rory O'Connor som medlemmer af selskabets bestyrelse med virkning fra 1. august 2026. Med udnævnelserne tilføres omfattende international erfaring inden for cirkulær plast og energiomstilling, hvilket styrker selskabets governance i takt med, at KIRKBI Climate fortsætter med at udvide sin portefølje og opbygge virksomheder, der gør en reel forskel for klimaet.

Susanna Campbell, bestyrelsesleder for KIRKBI Climate, siger:
"Tim og Rory bringer hver især enestående erfaring fra industrier, der er centrale for vores strategi. Tim har gennem årtier stået i spidsen for virksomheder på tværs af plastværdikæden, mens Rory har betydelig global investerings- og ledelseserfaring inden for energi- og klimainfrastruktur. Sammen bringer de den type erfaring, vi har brug for, mens vi fortsætter med at opbygge KIRKBI Climate, og jeg ser meget frem til at arbejde sammen med dem i den fortsatte udvikling af KIRKBI Climate."

Tim Stedman har mere end 30 års erfaring fra den globale plast-, kemi- og energiindustri. Han har været CEO for Agilyx, en virksomhed inden for avanceret genanvendelsesteknologi, haft ledende stillinger hos Trinseo med fuldt resultatansvar for globale plastforretninger og senest været CEO for Storegga, der udvikler løsninger inden for CO₂-fangst og -lagring.

Rory O'Connor var med til at etablere BlackRock Climate Infrastructure, hvor han var Global Chief Investment Officer, Head of Europe og Chair of the Investment Committee. Her var han med til at opbygge og skalere platformen globalt med investeringer i sektorer som land- og havvind, solenergi, energilagring og opladning af elbiler. Før BlackRock var han ledende direktør hos NTR plc, en langsigtet investor i bæredygtig infrastruktur. Siden 2025 har han varetaget rådgivnings- og governance-roller, blandt andet hos Energy Infrastructure Partners og Envision Energy.

KIRKBI Climate blev etableret i 2025 af familien Kirk Kristiansen og investerer langsigtet, familieejet kapital med henblik på at skabe systemisk impact og bæredygtige afkast inden for cirkulær plast, energiomstilling og bæredygtig arealanvendelse. Med en fuldt sammensat bestyrelse går KIRKBI Climate nu ind i sin næste udviklingsfase med stærk governance og dyb sektorekspertise på tværs af sine centrale fokusområder.

 

Biografi: Tim Stedman

Udvalgte bestyrelsesposter

  • Bestyrelsesmedlem, Endolys (2025–nu)

Erhvervserfaring

  • CEO, Storegga (2024–2026)
  • CEO, Agilyx Corporation (2020–2023)
  • Senior Vice President, Trinseo (2015-2020)
  • Forskellige ledende stillinger, ExxonMobil Chemical (2005-2015)

Biografi: Rory O'Connor

Udvalgte bestyrelses- og rådgivningsposter

  • Medlem af investeringskomiteen og Senior Advisor, Energy Infrastructure Partners (2025–nu)
  • Medlem af European Advisory Board, medlem af investeringskomiteen og Advisor, Envision Energy (2025–nu)

Erhvervserfaring

  • Global Chief Investment Officer, Head of Europe og Chair of the Investment Committee, BlackRock Climate Infrastructure (2011-2025)
  • Group Executive Management Team, Head of Corporate Finance and Group Treasurer, NTR plc
  • Director, Strategic Planning, Elan Corporation
  • Investment Banker, Morgan Stanley

Om KIRKBI Climate
KIRKBI Climate ejes af KIRKBI A/S, holdingselskabet for LEGO Koncernen og andre virksomheder ejet af familien Kirk Kristiansen. Med formålet om at skabe en bedre fremtid for børn, adresserer KIRKBI Climate de globale klimaforandringer ved at opbygge virksomheder, som fokuserer på energiomstilling, cirkulær plast og bæredygtig arealanvendelse. KIRKBI Climate udvikler virksomheder med velafprøvede og modne teknologier samt udforsker og investerer i nye, lovende teknologier, der kræver langsigtet kapital for at skalere og skabe reel effekt i forhold til klimaudfordringer.

Nøgleord

Kontakter

Om KIRKBI A/S

KIRKBI A/S er holdingselskabet for LEGO Koncernen og andre virksomheder ejet af familien Kirk Kristiansen. Med et formål om at skabe en bedre fremtid for børn har KIRKBI forpligtet sig til at geninvestere fremtidig indtjening fra LEGO Koncernen og andre aktiviteter i at opbygge virksomheder inden for tre forretningsområder: LEGO Holding, KIRKBI Education og KIRKBI Climate. Med udgangspunkt i de værdier og principper, der har været retningsgivende for LEGO® brandet i generationer, engagerer KIRKBI sig aktivt i virksomhederne med det langsigtede perspektiv, der er nødvendigt for at gøre en varig forskel.

https://www.kirkbi.com/

Følg pressemeddelelser fra Kirkbi A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kirkbi A/S

Solid opbakning til festival der bryder siloer på tværs af byggeriets uddannelser29.6.2026 10:28:31 CEST | Pressemeddelelse

Realdania, Færchfonden og Grundejernes Investeringsfond tilslutter sig AFTRYK Festival – Danmarks første fagfestival for elever og studerende på tværs af byggeriets uddannelser. Med de tre nye partnere, samt arrangøren KIRKBI, støtter en bred kreds af aktører med forankring i både byggeri og uddannelse nu styrkelsen af en af branchens vigtigste kompetencer: evnen til at samarbejde på tværs.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye