Sådan taler vi om motion med mennesker med kronisk sygdom

Forskere fra Syddansk Universitet, Københavns Universitet og Midt- og Vestsjællands Hospital opfordrer til en mere støttende og realistisk tilgang, når sundhedsprofessionelle taler med patienter om fysisk aktivitet.

Måden som sundhedsprofessionelle taler om fysisk aktivitet på, have stor betydning for, om patienter føler sig trygge ved at være aktive og oplever aktiviteten som meningsfuld.

Det er hovedbudskabet i en ny JAMA Insight-artikel, publiceret i JAMA, af Alessio Bricca og Søren T. Skou fra Syddansk Universitet og Midt- og Vestsjællands Hospital samt Julie Midtgaard fra Københavns Universitet og Psykiatrisk Center Glostrup.

Fysisk aktivitet behøver ikke nødvendigvis at være hård træning, understreger forskerne. En gåtur, at tage trappen eller en kort cykeltur kan også gøre en forskel.

Artiklen sammenfatter eksisterende forskning om fysisk aktivitet, adfærdsændringer og patientkommunikation ved kronisk sygdom.

Støttende samtaler frem for skyldfølelse

Mange patienter oplever, at samtaler om fysisk aktivitet utilsigtet kan skabe pres eller skyldfølelse, hvilket kan modarbejde ønsket om adfærdsændringer.

- Mange tror, at fysisk aktivitet kun tæller, hvis det indebærer hård træning eller strukturerede træningsforløb. Men for mange mennesker med kronisk sygdom handler det om at finde små aktiviteter i hverdagen, som opleves som overkommelige og meningsfulde i deres liv, siger Alessio Bricca, lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

I stedet for at fokusere på urealistiske forventninger bør sundhedsprofessionelle tilbyde tryghed, praktisk vejledning og hjælpe patienterne til at møde fysisk aktivitet med større selvomsorg, samtidig med at de finder aktiviteter, der passer ind i hverdagen.

- Hvis patienter oplever, at de bliver mødt med skyldfølelse eller forventninger om, at det blot handler om viljestyrke, kan det gøre det sværere at komme i gang. At leve med kronisk sygdom indebærer ofte smerter, træthed eller andre barrierer, som skal tages alvorligt, siger Julie Midtgaard, professor ved Psykiatrisk Center Glostrup og Københavns Universitet.

Små aktiviteter tæller også

JAMA Insight-artiklen fremhæver, at selv små ændringer i fysisk aktivitet kan have positive effekter på helbred og livskvalitet.

Et internationalt studie viste, at blot fem ekstra minutters daglig aktivitet, som gør en person let forpustet, kan gøre en forskel for voksne, der ellers er relativt fysisk inaktive.

Støttende kommunikation og muligheder for at være fysisk aktiv sammen med andre kan også hjælpe patienter til at føle sig mere trygge ved at være aktive på trods af smerter, træthed eller usikkerhed.

- Aktiviteter som en rask gåtur, at tage trappen eller korte cykelture er alle former for fysisk aktivitet, som kan være lettere at integrere i hverdagen, siger Søren T. Skou, professor ved Syddansk Universitet og Midt- og Vestsjællands Hospital.

Sproget kan forme patienters syn på sygdom

Artiklen beskriver også, hvordan sproget kan påvirke patienters forståelse af deres sygdom og deres opfattelse af bevægelse og træning.

Udtryk som ”slid”, ”degeneration” eller udsagn om, at fysisk aktivitet burde være let, kan gøre nogle patienter mere tilbageholdende med at bevæge sig. Omvendt kan støttende og beroligende kommunikation hjælpe patienter til at føle sig mere trygge og sikre ved at være fysisk aktive.

- Fysisk aktivitet kan også hjælpe mennesker med at genfinde rutiner og oplevelsen af kontrol i hverdagen, mens de lever med sygdom, siger Søren T. Skou.

Forfatterne argumenterer derfor for, at samtaler om fysisk aktivitet i højere grad bør fokusere på muligheder frem for begrænsninger og hjælpe patienter med at finde måder at være aktive på, som opleves realistiske og meningsfulde for dem.

Centrale pointer og anbefalinger

• Samtaler om fysisk aktivitet kan påvirke motivation og selvtillid hos mennesker med kronisk sygdom.
• Skyldfølelse eller frygt kan gøre det sværere for patienter at blive fysisk aktive.
• Støttende og realistisk vejledning kan være mere effektiv end pres eller urealistiske forventninger.
• Hverdagsaktiviteter som rask gang, trapper og korte cykelture kan også gøre en forskel.
• Sundhedsprofessionelle bør anerkende barrierer som smerter, træthed og mangel på energi.
• Udtryk som ”slid”, ”degeneration” eller udsagn om, at fysisk aktivitet er let, kan påvirke patienters syn på bevægelse og træning.
• Samtaler bør fokusere på muligheder frem for begrænsninger.
• Fysisk aktivitet kan understøtte ikke kun den fysiske sundhed, men også rutiner, selvtillid og oplevelsen af kontrol i hverdagen.

Praktiske anbefalinger til sundhedsprofessionelle

Artiklen fremhæver flere måder, hvorpå sundhedsprofessionelle kan støtte patienter i samtaler om fysisk aktivitet:

• Bed om lov, før emnet fysisk aktivitet bringes op.
• Fokuser på små og realistiske ændringer frem for ambitiøse mål.
• Hjælp patienterne med at finde aktiviteter, der passer ind i hverdagen.
• Tilbyd tryghed og praktisk vejledning frem for skyldfølelse eller pres.
• Anerkend, at smerter, træthed og usikkerhed kan være reelle barrierer.
• Opfordr til aktiviteter, der opleves som meningsfulde og overkommelige for den enkelte.
• Overvej sociale aktiviteter som gåfællesskaber eller træningshold, når det er relevant.

Om studiet

Metode

Artiklen er en faglig JAMA Insight-publikation, hvor forskerne sammenfatter eksisterende forskning om fysisk aktivitet, adfærdsændringer og patientkommunikation ved kronisk sygdom.

Finansiering

Ikke oplyst i artiklen.

Interessekonflikter

Søren T. Skou oplyser, at han er medstifter af GLA:D, et non-profit-initiativ ved Syddansk Universitet, som arbejder med implementering af kliniske retningslinjer for behandling af artrose. Der blev ikke rapporteret andre interessekonflikter.

Læs studiet

Communicating With Patients About Physical Activity, JAMA

Lyt til podcasten

Patient-Clinician Communication About Physical Activity