Ni meter høj støjskærm skyder op langs motorvejen ved Benløse
12.8.2026 07:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Nu går Vejdirektoratet i gang med at etablere en ni meter høj støjskærm langs Vestmotorvejen. Mens arbejdet står på, vil der være smallere kørespor og nedsat hastighed på motorvejen.

En cirka 1 kilometer lang støjskærm er på vej til at dæmpe støjen for naboer, der bor tæt på E20 Vestmotorvejen i Benløse nord for Ringsted.
Vejdirektoratets entreprenør tog hen over foråret hul på det forberedende arbejde med at fjerne beplantning på det område, hvor den nye støjskærm skal stå.
Nu gælder det opsætning af selve støjskærmen, og det arbejde begynder onsdag den 12. august.
Lavere hastighed og delvis spærring på frakørsel
Når støjskærmen skal sættes op, vil nødsporet blive brugt som arbejdsareal og køresporene blive gjort smallere. Samtidig bliver hastighedsgrænsen sat ned til 80 km/t forbi vejarbejdet.
Fra slutningen af august vil højresvingsbanen på frakørsel 36 Ringsted N i vestgående retning blive spærret i en periode på ni uger.
Trafikanter vil i stedet blive ledt ad Nordre Ringvej, hvorfra man kan benytte rundkørslen til at komme ad Roskildevej.
Spærringen af højresvingsbanen forventes at gælde til ultimo oktober 2026, men vejarbejdet langs motorvejen vil fortsætte til og med 1. kvartal 2027.
Inspiration fra naturen
Den nye støjskærm ved Benløse bliver ikke kun et effektivt værn mod trafikstøj, men også et visuelt element langs motorvejen. Vejdirektoratet har haft en arkitekt tilknyttet projektet for at sikre, at støjskærmen får et design, der harmonerer med det omkringliggende landskab.
Udtrykket er inspireret af naturens farver med okkergule nuancer, der refererer til jord og marker, mørkegrønne felter inspireret af træer samt blå elementer, der leder tankerne mod himlen. Skærmen beklædes desuden med trælameller, og designet bliver det samme på både for- og bagside.
”Vi har lagt vægt på, at støjskærmen ikke bare skal dæmpe støjen, men også fremstå som et æstetisk element, der passer ind i omgivelserne. Derfor er designet inspireret af landskabet omkring Benløse med naturfarver og trælameller, som giver skærmen et mere varmt og levende udtryk,” siger projektleder Mette Aakær Møller fra Vejdirektoratet.
Støjskærmen bliver cirka 1 kilometer lang og ni meter høj. Den bliver placeret på nordsiden af Vestmotorvejen.
Det er entreprenør CG Jensen, der skal udføre arbejdet for Vejdirektoratet.
Støjskærmen forventes at stå færdig i løbet af 1. kvartal 2027.
Fakta
I Infrastrukturplan 2035 er der afsat en pulje på 3 mia. kr. i perioden 2022 – 2035 til bekæmpelse af trafikstøj. Målet er at sikre et tåleligt niveau i boligområder, hvor trafikstøjen overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for vejstøj (58dB).
Støjskærme fjerner ikke støjen, men kan reducere den, så den opleves mindre generende.
Følg projektet: Ringsted, Benløse | Vejdirektoratet
Nøgleord
Kontakter
Mette Aakær MøllerProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 21 08Tlf:29 36 03 28meam@vd.dkElisabeth AaskovKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 32 62 04elaa@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Nu skal støjen fra motorvejen dæmpes for borgere i Fraugde10.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet bygger en 1,2 kilometer lang støjskærm langs Fynske Motorvej ved bydelen Fraugde i Odense. Arbejdet begynder mandag den 17. august, og allerede i løbet af november står støjskærmen klar.
E45 skal have ny asfalt ved Randers7.8.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 16. august og cirka tre uger frem bliver der udført vejarbejde på E45 ved Randers. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne.
Sønderjyske Motorvej får ny asfalt ved Christiansfeld7.8.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 11. august begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Sønderjyske Motorvej ved Christiansfeld i sydgående retning. Arbejdet forventes at tage omkring to uger.
Rute 11 får ny asfalt ved Rejsby og Brøns7.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 10. august begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Rute 11 ved Rejsby og Brøns. Arbejdet forventes at tage omkring fire uger.
Venstresvingsbane øger sikkerheden i krydset mellem Herningvej og Ravnsbjergvej ved Viborg6.8.2026 12:55:28 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet etablerer en venstresvingsbane i krydset mellem Herningvej og Ravnsbjergvej sydvest for Viborg for at øge sikkerheden i krydset. Arbejdet, som netop er gået i gang, forventes at være afsluttet inden udgangen af oktober i år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum