Cepos

Ny CEPOS-analyse: Store forskelle i skolernes fravær på tværs af landet – se fraværet på dit barns skole her

10.8.2026 11:22:24 CEST | Cepos | Pressemeddelelse

Del

Elever i Region Sjælland har det højeste samlede fravær, mens Hovedstaden har mest ulovligt fravær. Forskellene mellem øst og vest er så systematiske, at regionale og kulturelle forskelle kan spille en rolle, viser ny analyse fra CEPOS

Karsten Bo Larsen
Karsten Bo Larsen Foto: Jakob Melgaard

En ny analyse fra CEPOS kortlægger skolefraværet på samtlige af landets folkeskoler og viser markante geografiske forskelle. Elever øst for Storebælt er generelt mere fraværende end elever vest for Storebælt.

Region Sjælland har landets højeste samlede fravær med 8,3 pct., mens Region Hovedstaden har den højeste andel af ulovligt fravær med 1,21 pct. Ulovligt fravær dækker blandt andet over pjæk og ikke-godkendt ferie uden for skolernes ferieperioder.

"Det er bemærkelsesværdigt, hvor systematiske de regionale forskelle i skolefravær er. Vi ser det samme mønster i en række andre analyser - f.eks af gymnasieelever og forskellige medarbejdergrupper i velfærdssektoren - hvor fraværet også generelt er højere øst for Storebælt end vest for Storebælt," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

CEPOS har samtidig undersøgt skolernes såkaldte fraværseffekt. Den viser, om eleverne på en skole har mere eller mindre fravær end forventet, når der tages højde for elevernes socioøkonomiske baggrund.

Også her er der betydelige forskelle mellem skolerne. Nogle skoler har et væsentligt højere fravær, end man skulle forvente ud fra elevernes baggrund, mens andre har markant lavere fravær end forventet.

Analysen kan ikke fastslå, hvad der præcist driver de regionale forskelle. Men ifølge Karsten Bo Larsen kan resultaterne være et tegn på, at forhold ud over elevernes socioøkonomiske baggrund spiller ind.

"Det er svært at pege på én bestemt forklaring. Men når vi ser så systematiske forskelle på tværs af landet, er det nærliggende at overveje, om regionale og kulturelle forskelle også har betydning for, hvor meget fravær der er i folkeskolen," siger Karsten Bo Larsen.

Et højt fravær betyder, at eleverne går glip af undervisning og potentielt også fagligt udbytte og en del af det sociale fællesskab i skolen. Analysen viser samtidig, at skolefravær ikke alene kan forklares med elevernes socioøkonomiske baggrund.

"Når nogle skoler har væsentligt mere fravær end forventet, er det værd at undersøge, hvad de skoler gør anderledes, og om der er erfaringer, som andre skoler kan lære af. Fravær er ikke bare et spørgsmål om statistik – det handler om, hvor meget undervisning og fællesskab eleverne faktisk får," siger Karsten Bo Larsen.

Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.

Læs hele analysen her.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Cepos

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Cepos

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye