Banedanmark

Trafiktårnet lyser op i regnbuens farver

10.8.2026 10:22:46 CEST | Banedanmark | Pressemeddelelse

Del

Banedanmark lyser Trafiktårnet i København op i regnbuens farver for at markere, at der er plads til alle på banen.

Banedanmark lyser Trafiktårnet i København op i regnbuens farver for at markere, at der er plads til alle på banen.
Banedanmark lyser Trafiktårnet i København op i regnbuens farver for at markere, at der er plads til alle på banen.

I de mørke timer fra den 8. til den 17. august får togpassagerer ved Dybbølsbro Station et sjældent og farverigt syn. Banedanmark lyser Trafiktårnet ved Kalvebod Brygge op i regnbuens farver for at markere værdier som mangfoldighed og diversitet i anledning af pride-ugen.

Det kræver specialiserede mennesker med vidt forskellige kompetencer at bygge, styre og vedligeholde den danske jernbane. Banedanmarks medarbejdere fordeler sig over 140 faggrupper og de er i alderen 17 og 77 år. Hver dag samarbejder de fra over 60 lokationer – i spor, på byggepladser, i trafiktårne og på kontorer. Derfor markerer Banedanmark, at alle er velkomne på banen, uanset køn, alder, religion, hvor du kommer fra, eller hvem du lever sammen med.

”Vi har brug for alle, der vil være med til at skabe fremtidens jernbane. Vores forskellighed er en styrke, der gør os dygtigere og klogere, så vi sammen kan finde løsninger på komplekse problemstillinger. Vi er stolte af at have en arbejdsplads, hvor alle kan føle sig velkomne og være den, man er,” siger administrerende direktør i Banedanmark, Peter Jonassen.

Sådan oplyses Trafiktårnet

  • Trafiktårnet i København bliver lyst op ud mod Vasbygade og jernbanen lidt vest for Københavns Hovedbanegård, hvor mange tusinde mennesker dagligt kommer forbi med tog, bil, til fods eller på cykel.
  • Trafiktårnet vil være oplyst i de mørke aftentimer, om natten og tidligt om morgenen fra lørdag den 8. august til mandag morgen den 17. august.
  • Lyset fra lamperne vil ramme flader på Trafiktårnets facade, hvor der ikke er vinduer, for ikke at genere de kolleger, som er på arbejde i tårnet.

Kontakter

Billeder

Banedanmark lyser Trafiktårnet i København op i regnbuens farver for at markere, at der er plads til alle på banen.
Banedanmark lyser Trafiktårnet i København op i regnbuens farver for at markere, at der er plads til alle på banen.
Download

Om Banedanmark

Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 2.500 medarbejdere, som forvalter den danske jernbane. Vi bygger en helt ny attraktiv, grøn jernbane til nye, moderne eltog, mens vi kører på den gamle. Det gør vi ved at vedligeholde og opgradere eksisterende strækninger samtidigt med, at vi bygger en helt ny togkorridor til Europa og udruller nye signaler og elektrificerer. Dermed skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og at mange tusind tons gods kan transporteres på jernbanen.

https://www.bane.dk/

Følg pressemeddelelser fra Banedanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Banedanmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye