Hvem skal være Årets Forening? 10.000 kr. på højkant.
17.8.2026 14:00:00 CEST | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Tønder Kommune søger netop nu indstillinger til Årets Forening 2026
Tønder Kommune hylder det store frivillige foreningsarbejde ved at uddele prisen “Årets Forening 2026”. Denne hæder går til en forening, der har gjort en særlig indsats for at styrke det lokale medborgerskab og fremme synligheden og anerkendelsen af det frivillige foreningsliv i Tønder Kommune.
Med hæderen følger et diplom og en pengepræmie på 10.000 kr., som skal bruges i foreningens arbejde.
Alle i Tønder Kommune kan indstille en forening til prisen.
Således kan frivillige sociale foreninger, folkeoplysende foreninger, kulturelle foreninger, lokalråd, borgerforeninger, støtteforeninger og øvrige foreninger blive indstillet til prisen.
Alle, der ønsker at indstille en forening til prisen, kan gøre det på www.toender.dk/aarets-forening. Her finder du indstillingsformularen og retningslinjerne/kriterierne.
Fristen for at indsende indstillinger er tirsdag den 1. september 2026.
Efter fristens udløb udpeger tildelingskomitéen bestående af formanden for Sundhedsudvalget, Socialudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, FrivilligSammen, FritidsForum og Kulturelt Forum Årets Forening.
Prisen overrækkes i forbindelse med Frivillig Fredag festen den 25. september 2026 i Marskhallen.
Fakta:
Prisen er stiftet af Kommunalbestyrelsen og blev første gang uddelt i 2014.
Årets Forening 2014: Ottersbøl Rideklub
Årets Forening 2015: Øster Højst Ungdoms- og Idrætsforening sammen med Øster Højst Borgerforening
Årets Forening 2016: Tønder Løbeklub sammen med Tønder Sygehus’ Venner
Årets Forening 2017: Klosterparkens Vennekreds
Årets Forening 2018: Agerskov Ungdomsforening
Årets Forening 2019: Multistedet 15+
Årets Forening 2020: Ballum Idrætsforening
Årets Forening 2021: SIND Tønder Lokalafdeling
Årets Forening 2022: Selvhjælp Sydvest
Årets Forening 2023: Visby Lokalråd sammen med Visby Idrætsforening
Årets Forening 2024: Rømø Husholdningsforening
Årets Forening 2025: Skærbæk Motor Klub
Kontakter
Marie Skifter RasmussenAdministrativ medarbejder - Kultur & Frivillighed
Tlf:24 52 72 43masra@toender.dkFølg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Uddannelse Tønders første bestyrelse er på plads12.8.2026 14:42:15 CEST | Pressemeddelelse
Lise-Lotte Perregaard Thorsen fra ECCO bliver formand for den nye forening, der skal arbejde for flere uddannelsesmuligheder og et stærkere samarbejde mellem uddannelser og erhvervsliv
Hæder for lokalt engagement11.8.2026 18:01:43 CEST | Pressemeddelelse
Kurt Bucka er modtager af Borgmester J.J. Paulsen-prisen 2026. Han hædres for sit mangeårige engagement i Tønders udvikling og for sin afgørende indsats bag etableringen af Wegnermuseet, der har givet byen et nyt kulturelt vartegn. Else Harck modtog årets Lindeprisen for sit mangeårige virke i Tønder Lokalhistoriske Arkiv.
Indstil en virksomhed, der fortjener et skulderklap11.8.2026 07:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Lokale virksomheder skaber arbejdspladser, udvikling og fællesskab. Til november samles vi for at anerkende deres indsats.
Nyt samarbejde gør bevægelse mere tilgængelig for flere5.8.2026 08:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune og tre lokale aftenskoler går sammen om nye bevægelsestilbud til borgere, der ønsker at styrke deres sundhed i trygge rammer. Tilbuddene findes flere steder i kommunen og er tilrettelagt, så der kan tages hensyn til deltagernes forskellige behov og fysiske forudsætninger.
Vær med til at forme fremtidens skoler og dagtilbud22.7.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune inviterer alle interesserede borgere til en åben workshop, hvor idéer og input skal være med til at præge arbejdet med fremtidens skoler og dagtilbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum