Skyderi i Holbæk
10.8.2026 11:38:22 CEST | Midt- og Vestsjællands Politi
35-årig mand fra Holbæk netop anholdt i sagen. Han forventes fremstillet i grundlovsforhør kl. 13.30 sammen med de to øvrige anholdte i sagen.
9.8.2026 19:57:27 CEST | Midt- og Vestsjællands Politi
Den bil, vi tidligere efterlyste i forbindelse med skyderiet i Holbæk, er nu i politiets varetægt. Vi leder derfor ikke længere efter bilen, men har man andre oplysninger, kan man stadig kontakte politiet på 114.
9.8.2026 17:36:33 CEST | Midt- og Vestsjællands Politi
Politiet fik melding om skyderiet cirka kl 15.45. Det er sket i bebyggelsen Agervang. Har oplysninger i sagen, herunder fotos eller video, så bedes man kontakte politiet på 114. Det samme gælder hvis man har set personer eller køretøjer forsvinde fra stedet. Gerningsmændene er ifølge de foreløbige oplysninger kørt fra stedet i en hvid bil.
9.8.2026 17:29:58 CEST | Midt- og Vestsjællands Politi
Midt- og Vestsjællands Politi er i øjeblikket tilstede flere steder i Holbæk efter et skyderi, hvor flere personer er ramt. Vi kan i øjeblikket ikke oplyse yderligere om deres tilstand. Det er politiets formodning, at der tale om et opgør i det kriminelle miljø. Flere oplysninger senere.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Midt- og Vestsjællands Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Midt- og Vestsjællands Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Midt- og Vestsjællands Politi
Færdselsuheld Kalundborgvej i Holbæk13.9.2026 11:34:26 CEST | Myndighedsmeddelelse
Vi er til stede ved et alvorligt færdselsuheld i den store rundkørsel ved Holbæk Vest - Uheldet er sket på Kalundborgvej umiddelbart før rundkørslen. Der arbejdes på stedet de næste par timer, hvorfor færdslen i og omkring rundkørslen vil være besværet. Find evt. alternativ rute. MVSJ vagtcentral
Personpåkørsel i Nykøbing Sjælland11.9.2026 16:19:49 CEST | Myndighedsmeddelelse
Togpåkørselen, hvor en 55-årig mand mistede livet, efterforskes som en ulykke. De pårørende er underrettet. Haverikommissionen er tilkaldt for at klarlægge de nærmere omstændigheder.
Politiet har afgivet varselsskud nær Ringsted9.9.2026 00:35:45 CEST | Myndighedsmeddelelse
Midt- og Vestsjællands Politi har de seneste timer været tilstede på en adresse i Slimminge nær Ringsted ifm en politiaktion. Politiet har i den forbindelse afgivet varselsskud. Situationen er nu endt med at en person er anholdt. Ingen personer er ramt af skud og der er ingen fare for de omkringboende. Vi kan først komme med yderligere information i morgen tidlig.
Fangeflugt7.9.2026 18:09:57 CEST | Myndighedsmeddelelse
Midt- og Vestsjællands Politi har for få minutter siden anholdt den flygtede 16-årige ved stranden nord for Nykøbing Sjælland. Han er anholdt af en hundevogn. Vi takker borgerne for de tip vi har modtaget i sagen.
Færdselsuheld på motorvejen ved Gevninge7.9.2026 08:47:54 CEST | Myndighedsmeddelelse
Opdateret: Vi er nu færdige på stedet og trafikken begynder så småt at køre igen. Kør forsigtigt og giv plads til hinanden... Mvh vagtchefen.
