Gammelt bassin i Birkerød Svømmehal er lukket i længere periode
7.8.2026 16:34:11 CEST | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
Sommerens reparationsarbejdet med udskiftning af knækkede fliser i det gamle bassin i Birkerød Svømmehal har afdækket en tværgående revne i betonen i bassinets bund. Revnen er markant og eksterne eksperter er i gang med at klarlægge de underliggende betonskader, inden bassinet kan åbne igen.

Nedlukningen af det gamle bassin betyder, at Birkerød Svømmehal ikke som planlagt kan åbne for den normale brug fra på mandag den 10. august 2026. Det vil have betydning for offentlige svømmetider og primært svømmeklubben Sigma Shark.
Knud Skadborg, Formand for Kultur og Fritidsudvalget, siger:
- Det er både ærgerligt og meget bekymrende, at det gamle bassin i Birkerød Svømmehal nu igen er ude af drift i en længere periode. Vi er optaget af at få bassinet i drift igen hurtigst muligt. Det er desværre umuligt at undgå store gener både brugerne. Heldigvis er forvaltningen og foreningerne gode til at samarbejde om at finde de bedste løsninger i en svær situation.
Betydning for brugere af svømmehallen
Den længerevarende lukning af Birkerød Svømmehals ene bassin, vil desværre få konsekvenser for brugerne af svømmehallen. Kommunen vil derfor gå i dialog med de berørte foreninger om at lave en plan for fordelingen af svømmetider, så de forskellige behov bedst mulig kan blive imødekommet.
I Birkerød Svømmehal betyder det desværre væsentlig færre offentlige svømmetider, fordi al svømning nu udelukkende skal foregå i det nye bassin. Birkerød Svømmehal vil være åben for offentlig svømning:
- mandag kl. 8.00-10.00
- tirsdage kl. 6.00-11.30
- torsdage kl 6.00-10.00
Der er fortsat mulighed for at svømme i Rundforbi Svømmehal, som ikke er påvirket af nedlukningen. Her er der åbent alle ugens dage.
Grundig undersøgelse af skader i Birkerød Svømmehal
Reparationsarbejdet, som har foregået hen over sommeren, har afdækket nogle større skader i svømmehallens gamle bassin. Foruden en revne i betonen, er der i det gamle bassin også konstateret porøs beton, og at store fliseområder ikke sidder fast.
Resultaterne af undersøgelserne foreligger om 8-10 uger, hvorefter kan der tages beslutning om det videre forløb.
Rudersdal Kommune har igangsat et politisk udvalgsarbejde omkring helhedsplan for Birkerød Idrætsområde, hvor der laves forslag til et nyt svømmebassin. Helhedsplanen vil blive færdig i løbet af 2027.
Læs mere om Birkerød Svømmehals åbningstider og sms-sercive.
Læs mere om Rundforbi Svømmehals åbningstider og sms-service.
Kontakter
Knud SkadborgKommunalbestyrelsesmedlem
Kultur- og Fritidsudvalget, Udvalget for Ældre, Omsorg og Sundhed, §17, stk. 4 udvalg - Birkerød
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Flere offentlige svømmetider i Birkerød Svømmehal11.9.2026 14:09:20 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 14. september bliver der flere muligheder for offentlig svømning i Birkerød Svømmehal. Der bliver udvidet morgensvømning på hverdage og åbnet for offentlig svømning søndag morgen, efter at tiderne i kommunens svømmehaller er blevet fordelt på ny.
Første skridt på vejen mod Et Vildere Rudersdal9.9.2026 11:05:34 CEST | Pressemeddelelse
Fra en invasiv plante i Maglemosen og en sjælden sommerfugl i Birkerød til naturen i Eskemose Skov og havbunden ud for Vedbæk. Nu sættes de første konkrete indsatser i gang under Rudersdals nye biodiversitetsstrategi.
Rudersdal hylder frivilligheden og årets prismodtagere7.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frivillige ildsjæle, unge ledere og nye talenter skal hyldes, når Rudersdal Kommune den 25. september inviterer til årets Frivilligfest på Mariehøj. Her skal årets prismodtagere på scenen og fejres for deres særlige indsats.
Borgmester sygemeldt1.9.2026 10:02:22 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommunes borgmester Ann Sofie Orth er sygemeldt, og viceborgmesteren overtager midlertidigt posten.
Høstmarked på Mothsgården30.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets ældste landsted inviterer til høstmarkedet ”SMAG … på Rudersdal” søndag den 6. september kl.11.00-16.00. Kom forbi til en hyggelig dag med boder, musik og smagsprøver.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum