Invitation til morgenmøde i Klimarådet
7.8.2026 10:19:18 CEST | Klimarådet | Pressemeddelelse
Hvordan styrker og bevarer man opbakningen til klimaindsatsen? Kom til morgenmøde om klimaopbakning hos Klimarådet.
Befolkningens opbakning til eller accept af klimatiltag har betydning for den klimapolitik, der skal vedtages og gennemføres. Men hvor stor er opbakningen egentlig, og er der store forskelle i befolkningens klimaholdninger?
Klimarådet har kortlagt, hvad der kendetegner den danske befolknings klimaholdninger, og hvad der påvirker dem, i analysen Klimaholdninger i Danmark.
Klimarådet inviterer til morgenmøde, hvor hovedpointer og anbefalinger fra rådets nylige analyse bliver præsenteret af Bente Halkier. Bente er næstforperson i Klimarådet og professor i sociologi ved Københavns Universitet.
Efter Bentes præsentation giver Lise Coermann Mathiesen sit perspektiv på Klimarådets analyse og borgerinddragelse i den grønne omstilling. Lise er politisk konsulent i Democracy X og arbejder som talsperson for grøn inddragelse.
Der vil være god tid til at indgå i en dialog om emnet eller til at stille spørgsmål efter de to oplæg.
Program
• Kaffe/the, croissanter og velkomst
• Oplæg om Klimaholdninger i Danmark ved Bente Halkier
• Perspektiv fra Lise Coermann Mathiesen fra Democracy X
• Samtale og spørgsmål fra salen
• Afrunding og mulighed for netværk
Hvor og hvornår?
Adresse: Klimarådets sekretariat, Nikolaj Plads 26, 2. sal, 1067 København K
Dato: 19. august kl. 8.15-9.30
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding efter først til mølle-princippet. Tilmeld dig på event@klimaraadet.dk. Tilmeldingsfristen er mandag d. 17. august.
Vi håber at se dig til en morgen med faglige perspektiver og dialog om befolkningens opbakning til den grønne omstilling. Del gerne invitationen med dit netværk.
Kontakter
Jacob Haaning AndersenPressemedarbejder
Tlf:31529665jacob.haaning.andersen@klimaraadet.dkKlimarådet
Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen om, hvordan omstillingen til et klimaneutralt samfund kan ske, så vi i fremtiden kan leve i et Danmark med meget lave udledninger af drivhusgasser og samtidig fastholde bl.a. velfærd og udvikling. Klimarådet skal årligt vurdere, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at de danske klimamål nås. Rådet skal desuden bidrage til den offentlige debat og udarbejder også løbende analyser og anbefalinger til klimaindsatsen.
Følg pressemeddelelser fra Klimarådet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimarådet
Klimarådet: Ny teknologi og dyrere billetter skal få luftfartens klimabelastning ned24.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologiudvikling er afgørende for at bringe luftfartens klimapåvirkning ned, men det vil kræve store landvindinger at gøre den europæiske luftfart klimaneutral.
Ny analyse fra Klimarådet d. 24. juni19.6.2026 12:26:43 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 24. juni kl. 12 offentliggør Klimarådet sin nye analyse Luftfartens klimapåvirkning. Analysen er tilgængelig for journalister i klausuleret form fra mandag d. 22. juni kl. 10.
Klimarådet: Årlig klimafremskrivning undervurderer formentlig udledningerne9.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimarådet vurderer i nyt notat, at den nye klimafremskrivning undervurderer udledningerne fra fx lavbundsjorder og tab af klimagassen metan fra biogasanlæg.
Nyt notat fra Klimarådet d. 9. juni4.6.2026 12:00:38 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt vurderingsnotat kommenterer Klimarådet på den årlige klimafremskrivning og den globale afrapportering. Vurderingsnotatet er nu tilgængeligt for journalister i klausuleret form.
Klimarådet: Sådan sikrer politikerne opbakning til klimaindsatsen26.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimarådet anbefaler den nye regering fem veje til at bevare eller styrke befolkningens opbakning, accept og engagement i den danske klimaindsats. Det sker i en ny analyse af klimaholdninger i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum