Forskere kiggede på 80.000 danske diabetikeres medicin: Kobler regelmæssigt brug til bedre hjertesundhed
7.8.2026 08:45:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Voksne med type 2-diabetes, som ikke tager deres medicin konsekvent, har en 27 procent højere risiko for hjertesygdomme, viser nyt studie. Effekten er endnu stærkere blandt yngre patienter.

Type 2-diabetes er forbundet med en øget risiko for hjertesygdomme. Derfor får mange mennesker med type 2-diabetes ordineret medicin, der sænker blodsukkeret for at reducere risikoen.
Men ikke alle tager deres medicin regelmæssigt, og det kan gøre dem mere sårbare. Forskere har samtidig haft svært ved at fastslå, i hvor høj grad et disciplineret indtag af medicin over flere år påvirker risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde.
Det har forskere fra Københavns Universitet nu undersøgt ved at følge medicinforbruget hos næsten 80.000 danskere over en tiårig periode. De fandt, at personer, som konsekvent tog deres ordinerede diabetesmedicin, i gennemsnit undgik alvorlige hjerte-kar-komplikationer over syv måneder længere, end personer som ikke var konsekvente i deres medicinforbrug.
”Den rigtige medicin er kun det første skridt. Vores studie viser, at det har en reel betydning for hjertesundheden, om man faktisk er i stand til fortsat at tage medicinen i de efterfølgende år. Det understreger behovet for at tilbyde individuel støtte tidligt efter diagnosen, i stedet for at antage at recepten er nok i sig selv,” siger lektor Jordi Merino fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR) ved Københavns Universitet, som har ledet studiet.
Kortlagde et årtis medicinforbrug
Forskerne dykkede ned i de danske sundhedsregistre for at undersøge medicinvanerne. De analyserede data fra 79.510 voksne, som blev diagnosticeret med type 2-diabetes og påbegyndte behandling med ikke-insulinbaseret diabetesmedicin mellem 2005 og 2012.
Forskerne brugte en statistisk metode til at registrere udlevering af medicin fra apoteker over en tiårig periode.
På den måde identificerede de tre tydelige mønstre blandt patienterne: 41 procent var gode til at følge det anbefalede medicinindtag – i fagsprog kaldet høj adhærens. 33 procent havde moderat adhærens, mens 26 procent faldt hurtigt fra og havde vedvarende lav adhærens.
Personer, der ikke tog deres medicin regelmæssigt, havde en 27 procent højere risiko for alvorlige hjerte-kar-hændelser sammenlignet med personer, der var konsekvente i deres medicinindtag. Gruppen med moderat adhærens havde en syv procent højere risiko.
Sammenhængen var stærkest for såkaldt iskæmisk hjertesygdom – sygdomme, som skyldes en forsnævring af de blodårer, der sender blod og ilt til hjertet – med en 45 procent højere risiko hos dem, der var dårlige til at tage deres medicin fast. Gruppen havde desuden en 24 procent højere risiko for slagtilfælde.
Risikoen er størst blandt yngre patienter
Konsekvenserne var endnu mere markante blandt yngre voksne. Her var lav adhærens forbundet med en 73 procent højere risiko for hjerte-kar-hændelser før 55-årsalderen sammenlignet med personer, der tog deres medicin konsekvent. Udvikler man type 2-diabetes tidligt i livet, medfører det en større risiko for skader på blodkarrene, hvilket gør konsekvent behandling særligt vigtig i disse år.
Studiet peger også på en social dimension. Personer, der ikke tager deres medicin regelmæssigt, bor oftere alene, har lavere indkomst og lever oftere med andre kroniske sygdomme. Det betyder, at manglende medicinindtag sjældent blot handler om glemsomhed, men ofte afspejler bredere udfordringer.
Forskerne tog så vidt muligt højde for disse og andre væsentlige faktorer i studiet og fandt fortsat en højere risiko for hjerte-kar-sygdom blandt personer med lav adhærens.
”Vores resultater viser, at sundhedsvæsenet ikke blot bør følge op på medicinvaner en eller to gange om året. Adgang til medicin betyder ikke nødvendigvis, at man har mulighed for at tage den hver dag. Løbende opfølgning på medicinvaner over længere tid kan hjælpe læger med at identificere sårbare patienter, før en alvorlig hjerte-kar-hændelse opstår,” siger studiets førsteforfatter, forsker Lise B. Nielsen fra CBMR.
---
| Om studiet |
|
---
| Diabetesmedicin og hjertet |
|
Diabetesmedicin hjælper med at holde blodsukkeret under kontrol. Forhøjet blodsukker gennem mange år kan skade blodkar og hjertet og dermed øge risikoen for hjerteanfald og andre hjerte-kar-sygdomme. Ved at følge den ordinerede behandling og opretholde et lavere blodsukkerniveau reduceres skaden, hvilket bidrager til at beskytte hjertet. Kilde: Lektor Jordi Merino |
Nøgleord
Kontakter
Jordi MerinoLektorNovo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research
Tlf:51 42 40 55Jordi.Merino@sund.ku.dkLise Birk NielsenForskerNovo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research
lise.birk@sund.ku.dkPeter Andrew StannersKommunikationskonsulentNovo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research
Tlf:93 50 94 59peter.stanners@sund.ku.dkWilliam Brøns PetersenKU Kommunikation, Presse
Tlf:+45 93 56 55 80william.petersen@adm.ku.dkOm Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Hvor mange job vil AI koste? Forskere advarer mod forhastede konklusioner18.11.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt CAISA-brief advarer mod at forveksle ’AI-eksponering’ med ’jobtab’ eller ’sparede årsværk’. Ifølge forskerne bag briefet er vi i den offentlige debat tilbøjelige til at overse de komplekse mekanismer, der afgør, hvordan kunstig intelligens faktisk påvirker beskæftigelsen.
Breakthrough: Danish researchers find efficient solution to famous 174-year-old mathematical headache17.11.2026 11:50:37 CET | Press release
Can any map be coloured using just four colours? That is the question behind one of the most famous problems of mathematics, dating back to 1852. Since 1976, we have known that the answer is ‘yes’ – but how do you actually find the coloring? Now, two professors from the University of Copenhagen and DTU, together with international colleagues, have found the optimal algorithm after a decade-long ‘obsession’. The answer provides new fundamental mathematical insights.
Gennembrud: Danske forskere har fundet en effektiv løsning på 174 år gammel matematisk hovedpine17.11.2026 10:58:34 CET | Pressemeddelelse
Kan ethvert landkort farvelægges med blot fire farver? Det handler et af matematikkens mest berømte problemer om, som stammer fra 1852. Vi har siden 1976 vidst at svaret er 'ja', men hvordan gør man det? Nu har to professorer fra Københavns Universitet og DTU sammen med udenlandske kolleger fundet en optimal algoritme, og det efter 10 års ’besættelse’. Svaret giver nye grundlæggende matematiske indsigter.
High water, high rents: Poorest residents pay the most for climate adaptation12.11.2026 07:17:00 CET | Press release
As cities worldwide adapt to extreme weather, climate adaptation must prevent people from wading through flooded streets in the future. But the costs are not equally shared. A study from the University of Copenhagen shows that climate adaptation policies may even make social inequality worse. In Copenhagen, stormwater costs fall disproportionately on not-for-profit housing residents, as these neighborhoods are often located near climate adaptation projects.
Højere vandstand, højere husleje: Klimasikring kan koste de fattigste mest12.11.2026 07:16:00 CET | Pressemeddelelse
Klimasikring skal forhindre, at københavnerne vader gennem oversvømmede gader i fremtiden. Men regningen er ikke fordelt lige mellem dem. Borgere i almene boliger kan komme til at betale den største del, viser forskning fra Københavns Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum