Odense Sport & Event

Første spadestik er taget: OCC får 552 hotelværelser under samme tag

12.8.2026 12:05:49 CEST | Odense Sport & Event | Pressemeddelelse

Del

OCC har i dag taget det første spadestik til 248 nye firestjernede værelser. Når den nye hotelfløj åbner i slutningen af 2027, kan OCC byde gæster velkommen til landets største hotel uden for hovedstaden.

Enrico Augustinus, Peter Rahbæk Juel og Niels Thorborg satte skovlene i jorden og markerede officielt starten på byggeriet af OCC’s nye hotelfløj.
Enrico Augustinus, Peter Rahbæk Juel og Niels Thorborg satte skovlene i jorden og markerede officielt starten på byggeriet af OCC’s nye hotelfløj. Odense Sport & Event

Udvidelsen af Best Western Plus Hotel Odense (OCC’s hotel, red.) er et direkte svar på en stigende efterspørgsel fra arrangører, der ønsker at afvikle store møder, konferencer og fester, hvor alt, inklusive overnatning, foregår i samme bygning.

– Med 552 værelser under samme tag får vi en hotelkapacitet, der i langt højere grad matcher de mange faciliteter og muligheder, vi har på OCC. Det har stor betydning for kunder, der planlægger store arrangementer med mange overnattende gæster, forklarer Enrico Augustinus, administrerende direktør i Odense Sport & Event, der ejer OCC, og fortsætter:

– Særligt til større events er logistikken ofte en afgørende del af beslutningen om, hvor et arrangement placeres. At deltagerne kan gå fra hotelværelset til plenum, middag og fest uden at skulle ind i en bus eller taxa, fylder stadig mere for kunderne.

Kapacitet og kvalitet
De nye værelser er alle i den firestjernede kategori og matcher dermed niveauet på OCC’s nuværende værelser. Det er et vigtigt element i arbejdet med at tiltrække ikke mindst større konferencer og events uden for landets grænser til Odense, fortæller Enrico Augustinus:

– Både nationale og internationale arrangementer stiller stadig større krav til både kapacitet og kvalitet. Med udvidelsen får vi bedre mulighed for at imødekomme begge dele og dermed bidrage til Odenses ambition om at være en stærk konference- og eventby også blandt udenlandske aktører.

Samtidig med udvidelsen bygger OCC et helt nyt indgangsparti, der dels giver hele ankomstområdet et grønnere og mere indbydende udtryk og dels gør ind- og udtjekning af selv store grupper både enkel og hurtig.

Størst i Skandinavien
OCC’s hotel er en del af hotelkæden BWH Hotels, der tæller godt 4.300 hoteller på verdensplan. Her ser man også frem til, at hotellet får plads til endnu flere gæster:

– Vi er meget glade for, at Best Western Plus Hotel Odense nu udvider og med sine 552 værelser bliver det største hotel hos BWH Hotels i Skandinavien. Hotellet har gennem lang tid opbygget en stærk position med et personligt og gæstfrit værtskab, og investeringen gør det muligt at byde endnu flere gæster velkommen med samme høje kvalitet og omsorg, siger Anna Spjuth, administrerende direktør i BWH Hotels Skandinavien.

Den nye hotelfløj opføres i direkte forlængelse af det eksisterende byggeri og er en del af OCC’s udvikling som et nationalt centrum for møder, konferencer, messer, fester, koncerter, sportsevents og overnatning.

Fakta om udvidelsen

  • 248 nye firestjernede hotelværelser
  • 552 værelser i alt, når udvidelsen står færdig
  • Første gæster forventes i slutningen af 2027
  • Best Western Plus Hotel Odense bliver landets største hotel uden for hovedstaden
  • Hotellet ligger under samme tag som OCC’s møde-, konference-, messe- og festfaciliteter


Om Best Western Plus Hotel Odense

Best Western Plus Hotel Odense er en del af Odense Sport & Event og ligger under samme tag som OCC. Hotellet har restaurant, bar, fitnessfaciliteter og direkte adgang til OCC’s konference-, messe- og festfaciliteter.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Fra venstre: Enrico Augustinus, Peter Rahbæk Juel og Niels Thorborg satte skovlene i jorden og markerede officielt starten på byggeriet af OCC’s nye hotelfløj.
Fra venstre: Enrico Augustinus, Peter Rahbæk Juel og Niels Thorborg satte skovlene i jorden og markerede officielt starten på byggeriet af OCC’s nye hotelfløj.
Odense Sport & Event
Download
Enrico Augustinus satte ord på OCC’s ambitioner med den nye hotelfløj, der får 248 firestjernede værelser og åbner i slutningen af 2027.
Enrico Augustinus satte ord på OCC’s ambitioner med den nye hotelfløj, der får 248 firestjernede værelser og åbner i slutningen af 2027.
Odense Sport & Event
Download
Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, holdt tale ved første spadestik og fremhævede betydningen af at investere i byens værtskab og evne til at tiltrække store arrangementer.
Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, holdt tale ved første spadestik og fremhævede betydningen af at investere i byens værtskab og evne til at tiltrække store arrangementer.
Odense Sport & Event
Download
Kim Aage Birkerød, Group CEO hos Guldfeldt, takkede for tilliden og glædede sig til at føre planerne for den nye hotelfløj ud i livet.
Kim Aage Birkerød, Group CEO hos Guldfeldt, takkede for tilliden og glædede sig til at føre planerne for den nye hotelfløj ud i livet.
Odense Sport & Event
Download
Odense Sport & Event
Download
Odense Sport & Event
Download
Odense Sport & Event
Download
Arkitekttegning af den nye hotelfløj og ankomstområde.
Arkitekttegning af den nye hotelfløj og ankomstområde.
Odense Sport & Event
Download
Arkitekttegning af den nye hotelfløj og ankomstområde.
Arkitekttegning af den nye hotelfløj og ankomstområde.
Odense Sport & Event
Download
Arkitekttegning af den nye hotelfløj og ankomstområde.
Arkitekttegning af den nye hotelfløj og ankomstområde.
Odense Sport & Event
Download

Om Odense Sport & Event

Odense Sport & Event (OS&E) blev stiftet i 2006 som en fusion mellem Odense Congress Center A/S og Odense Boldklub A/S, og er løbende vokset med tilføjelsen af flere andre forretningsben. Koncernens mission er at begejstre gennem oplevelser, og visionen stræber efter at være den foretrukne udbyder af oplevelser. Kort sagt: syddanskernes hovedleverandør af unikke øjeblikke.

Derfor tilbyder OS&E en bred palette af ydelser inden for oplevelsesindustrien. Foruden Odense Congress Center og Odense Boldklub er også Live Culture, Smag&Smil, Hotel Odense, Hotel Odeon og Odense Eventyr Golf en del af Odense Sport & Event. Således leverer koncernen hvert år messer, konferencer, topfodbold, koncerter og meget mere til flere end 700.000 mennesker.

Følg pressemeddelelser fra Odense Sport & Event

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Odense Sport & Event

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye