Solformørkelsen 12. august: Almindelige solbriller beskytter ikke øjnene - kan give varige øjenskader
7.8.2026 07:15:00 CEST | Louis Nielsen | Pressemeddelelse
Onsdag den 12. august bliver himlen over Danmark mørkere og temperaturen køligere, når månen dækker op mod 88 procent af solen ved en usædvanligt kraftig delvis solformørkelse. Louis Nielsen rådgiver nu danskerne om, at almindelige solbriller ikke yder tilstrækkelig beskyttelse, hvis man kigger direkte på fænomenet. Særligt børn er i risiko, hvis de ikke er forberedt på, hvordan de skal se sikkert på solformørkelsen

Solformørkelsen den 12. august 2026 bliver den kraftigste i Danmark siden 2015. Det er en fascinerende oplevelse, men den rummer også en reel risiko for permanente øjenskader, hvis man ikke beskytter sine øjne.
Normalt kan man ikke kigge på solen, fordi den er for skarp. Men under en solformørkelse er det muligt at kigge på solen, fordi den ikke skinner lige så kraftigt. Det indebærer dog en risiko for skader på nethinden og varigt synstab.
- Ved en solformørkelse skinner solen mindre skarpt, og det kan være fristende at kigge direkte på solen, men det kan i værste fald give permanente øjenskader. Almindelige solbriller beskytter heller ikke. Kun certificerede formørkelsesbriller er egnede til at kigge direkte på solen under solformørkelsen, siger optisk ekspert hos Louis Nielsen, Pernille Lindhardt Steiness.
Solbriller er ikke nok
Almindelige solbriller med UV-filter kan ikke bruges til at kigge på solformørkelsen. De er beregnet til at beskytte øjnene i hverdagen udendørs, ikke til at kigge direkte på solen.
Solbriller med UV-filter filtrerer ganske vist ultraviolet stråling, men lukker stadig for meget lys igennem. Kun certificerede formørkelsesbriller er egnede til at kigge direkte på solen under en solformørkelse. Disse briller filtrerer mere end 99,999 % af sollyset og blokerer ikke kun UV-stråling, men også næsten alt synligt lys og en stor del af infrarød stråling. Resultatet er, at kun en meget lille del af sollyset når øjet.
- Solbriller med de EU-godkendte mærkninger CE eller UV400 er lavet til at beskytte øjnene mod solens uv-stråler. Men de filtrerer ikke lyset nok til, at man kan kigge direkte på solen. Hverken til daglig eller under en solformørkelse. Det kræver specielle solformørkelsesbriller, der lever op til, siger Pernille Lindhardt Steiness.
Hun uddyber, at brillerne skal leve op til den tekniske standard ISO 12312-2.
Børn er i særlig risiko
Pernille Lindhardt Steiness peger på, at børn er en af de mest udsatte grupper, når solformørkelsen indtræffer.
- Børn, der ikke tænker over det, kan finde på at kigge direkte på solen af sund nysgerrighed og ikke forstå, at det kan skade øjnene. Derfor er det vigtigt, at forældre og lærere taler med børnene om det på forhånd og sørger for, at de har de rigtige briller på, hvis de skal ud at se formørkelsen, siger Pernille Lindhardt Steiness.
Sådan ser du solformørkelsen sikkert
- Brug kun briller mærket ISO 12312-2. Almindelige solbriller, selv flere lag oven på hinanden, giver ikke tilstrækkelig beskyttelse.
- Tjek brillerne for ridser eller huller, før de tages i brug.
- Behold brillerne på under hele solformørkelsen.
- Kig aldrig direkte på solen igennem et kamera, en kikkert eller et teleskop uden et specielt solfilter, da det også kan beskadige synet.
- Solbriller med CE og UV400-filter er vigtige at bære i almindeligt solskin, men er ikke tilstrækkelige til at kigge direkte på solen ved solformørkelse.
Kilde: NASA Science – "Eclipse Viewing Safety"
https://science.nasa.gov/eclipses/safety/
Kilde: American Astronomical Society – "How Can You Tell If Your Eclipse Glasses or Handheld Solar Viewers Are Safe?"
https://eclipse.aas.org/eye-safety/how-to-tell-if-viewers-are-safe
Kontakter
Rune SteinessPR-konsulent
Tlf:30389652rune.steiness@louisnielsen.dkBilleder


Louis Nielsen A/S
Indkildevej 2A
9210 Aalborg SØ
Følg pressemeddelelser fra Louis Nielsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Louis Nielsen
6 ud af 10 oplever øjengener ved skærmbrug. Få optikerens råd til, hvad du selv kan gøre efter ferien29.7.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at næsten seks ud af ti voksne danskere oplever trætte eller generede øjne, når de bruger digitale skærme. Pernille Lindhardt Steiness, optisk fagekspert hos Louis Nielsen, rådgiver om, hvordan nye vaner efter sommerferien kan forebygge generne
Bommert på løbetur populær på sociale medier27.7.2026 09:02:19 CEST | Pressemeddelelse
En løbetur endte med en historie, der nu deles og kommenteres af mange danskere på sociale medier. Et ægte "sku' ha' gået til Louis Nielsen"-øjeblik. Opslages selvironi er grunden til opslagets store popularitet på sociale medier, ifølge LinkedIn-ekspert Tonny Mikkelsen
Millioner af briller samler støv i danske skuffer. Nu skal de hjælpe børn og voksne i Tanzania8.6.2026 08:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre ud af fire danske husstande har briller liggende, som de aldrig bruger. Louis Nielsen sætter nu gang i en landsdækkende indsamling og giver brillerne videre i Tanzania
Hylder medarbejderne med stor fest: Louis Nielsens butikker holder lukket i weekenden29.4.2026 07:48:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 2. og søndag den 3. maj holder Louis Nielsens butikker i hele landet lukket. Alle medarbejderne er inviteret til seminar og fest i Herning
Den snigende øjensygdom: Danskerne tror fejlagtigt, man selv mærker tidlige tegn på grøn stær9.3.2026 12:12:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at 89 procent af danskerne mangler afgørende viden om øjensygdommen grøn stær, der kan skade synet. Den 9. marts starter den internationale Glaucoma Week, som på dansk kaldes Grøn Stær-ugen. Den skal sætte fokus på det, der er vigtigt at vide for at opdage sygdommen i tide.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum