
Dansker i spidsen for Arups arbejde med at udvikle og lande de største europæiske bygge- og infrastrukturprojekter
6.8.2026 14:20:00 CEST | Arup | Pressemeddelelse
De mest attraktive rådgiveropgaver vindes i stigende grad, før de når i udbud. Derfor styrker den internationale ingeniør- og designvirksomhed Arup nu sin kommercielle organisation for at sikre virksomhedens vækstambitioner i Europa og særligt i Norden. Danske Sussi Kristine Abildgaard skal stå i spidsen som nyudnævnt European Priority Pursuit and Capture Lead.

Metrobyggeriet i København, Ostlänken i Sverige og Fornebubanen i Norge. Markedet i både Norden og Europa efterspørger tidlig rådgivning til fremtidens komplekse bygge- og infrastrukturprojekter – og derfor har Arup nu ændret sin organisation og ansat danske Sussi Kristine Abildgaard til at lede arbejdet med at lande de største og mest attraktive projekter i regionen.
Med Sussi Kristine Abildgaard som European Priority Pursuit and Capture Lead ønsker Arup at sikre tidligere dialog og rådgivning af beslutningstagere og bygherrer:
”I Arup er vi sat i verden for at hjælpe med at skabe byrum og understøtte rammerne for det levede liv. Byggeri er mere end bare mursten og facader. Det er også samspillet med kultur, natur og menneskers behov. Derfor skal vi også bringe vores helhedssyn på projekterne i spil langt tidligere, fordi vi er meget bevidste om, at det er der, værdien for alvor skabes,” forklarer Sussi Kristine Abildgaard.
En vigtig del af opgaven bliver samtidig at udbrede capture-tilgangen på tværs af Arups europæiske organisation. Noget der allerede er sket i Arup på det asiatiske og amerikanske marked. Målet er at rykke det kommercielle arbejde fra tilbudsfasen til de tidlige projektfaser, hvor relationer etableres, partnerskaber formes, og de strategiske beslutninger træffes.
”Vi skal starte dialogen flere år, før projekterne fødes, og vi skal investere i en tidlig dialog med beslutningstagere og bygherrer. Alt sammen for at sikre, at vi reelt forstår deres behov og kan udvikle og tilbyde de rigtige løsninger. Det gør vores salgsarbejde mere strategisk, mere effektivt og i sidste ende betyder det, at vi kan skabe mere værdi for vores kunder,” siger Sussi Kristine Abildgaard.
Arup har som led i sine europæiske vækstambitioner gennemført en omstrukturering, der skal gøre dem mere fleksibel i jagten på nye muligheder. Tidligere var organisationen opdelt i nationale enheder, men nu er den organiseret i regioner og geografiske områder. I Danmark er Arup fx veletablerede på metrobyggeri og har spillet en central rolle i udbygningen af den københavnske metro, herunder design og anlæg af Cityringen (M3), Nordhavnslinjen (M4) samt det kommende M5-linjeprojekt. Disse ressourcer kan hentes til andre lande som Irland, England eller Tyskland, hvis der er behov for det.
”Fordelen ved denne tilgang er, at en mulighed i et europæisk land ikke længere skal opgives, hvis et lokalt team mangler kapacitet. Ambitionen er, at vi skal arbejde som én samlet europæisk organisation og dermed styrke Arups tilstedeværelse i Europa og særligt i Norden,” slutter hun.
Sussi Kristine Abildgaard arbejder fra Arups danske domicil, men er ansat i Arup Group og refererer til det regionale hovedkontor i London.
Fakta: Sussi Kristine Abildgaard
- European Priority Pursuit & Capture Lead hos Arup
- Arbejder med capture-tilgangen som strategisk udvikling af tilbuds- og udbudsarbejde på tværs af Arups europæiske organisation.
- Tidligere stifter og direktør for rådgivningsvirksomheden RApohr, der specialiserer sig i tilbudsstrategi, bid management og udbud.
- Har tidligere haft ledende roller inden for tilbuds- og udbudsarbejde i blandt andet PwC, KPMG og Accenture.
- Er uddannet cand.comm. fra Roskilde Universitet (RUC) og har desuden videreuddannelse fra INSEAD
Kontakter
Tine Heide ThomsenThe Central
Tlf:20769208tine@thecentral.dkBilleder

Links
Om Arup
Arup er en global rådgivningsvirksomhed inden for byggeri og infrastruktur med aktiviteter i mere end 130 lande. Arup understøtter, planlægger og designer fremtidens projekter og leverer teknisk ekspertise og strategisk rådgivning til både offentlige og private kunder.
Arups energiforretning bygger på global teknisk ekspertise og rådgivning, udviklet igennem 80 år. Virksomheden arbejder med blik for hele systemer og kombinerer teknisk og kommerciel indsigt for at fremme den grønne omstilling. Siden 2022 har Arup bidraget til mere end 3.300 energiprojekter i 86 lande med et global team på over 1.800 energieksperter.
Arup leverer integrerede løsninger inden for vedvarende energi, elsystemer, energilagring, brint og bæredygtige brændstoffer, integrerede energisystemer, CO₂-fangst og -lagring (CCUS), digitale energiløsninger og kernekraft. Målet er at skabe robuste og varige løsninger, der bidrager til en retfærdig og bæredygtig energiomstilling til gavn for både kunder, samfund og kommende generationer.
Følg pressemeddelelser fra Arup
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.