Grundlovsforhør relateret til Herning-konflikt
6.8.2026 15:00:03 CEST | Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi
Den 19-årige mand blev varetægtsfængslet i godt fire uger. Under grundlovsforhøret nægtede han sig skyldig.
6.8.2026 11:00:02 CEST | Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi
Vores opfattelse er, at den 19-årige og den 24-årige mand planlagde, at de to piger tog toget til Herning med henblik på sprænge en håndgranat et sted i Herning eller Ikast.
6.8.2026 10:58:11 CEST | Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi
En 24-årig mand, der også har været efterlyst, siden han sammen med den 19-årige mand stak af fra Kragskovhoved Statsfængsel, er i øjeblikket anholdt i Grækenland. Vi fik mandag manden fængslet in absentia, og nu begynder arbejdet hen mod at få ham udleveret til Danmark. Også han er sigtet for at have forsøgt at sætte sig i besiddelse af en håndgranat.
6.8.2026 10:44:08 CEST | Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi
Vi forventer at anmode retten om dørlukning under grundlovsforhøret.
6.8.2026 10:42:28 CEST | Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi
Klokken 13 i dag, d. 6. august 2026, fremstiller vi en 19-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Herning.
Han er sigtet for at have forsøgt at sætte sig i besiddelse af en håndgranat. Forholdet vedrører sagen, hvor to piger d. 22. maj blev anholdt i et tog i Herning. Den 19-årige mand har været efterlyst, efter han stak af fra afsoning i et nordjysk fængsel, men er siden blevet anholdt og fremstilles nu for den rolle, vi mener, han har spillet i forbindelse med episoden i Herning.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi
Drabssag begynder ved retten i Viborg11.8.2026 11:16:16 CEST | Myndighedsmeddelelse
Mandag den 17. august skal sagen om drab i Gjern for retten i Viborg. En 31-årig kvinde er tiltalt for drabet på en 42-årig kvinde på en adresse ved Gjern den 30. december 2024. I alt seks dage er berammet til at behandle sagen. Anmodning om aktindsigt i anklageskriftet sendes til MVJYL-Aktindsigt@politi.dk. Oplys gerne journalnummer 4100-73111-00002-24.
Straksdom i sag om narko7.8.2026 12:13:11 CEST | Myndighedsmeddelelse
Retten i Viborg. En 28-årig mand fra Silkeborg er blevet idømt 1 år og 6 måneders ubetinget fængsel bla. for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videresalg. Manden blev anholdt i går, hvor han blandt andet blev fundet i besiddelse af 270 gram kokain. Manden modtog dommen og blev fængslet efter dom /JER
Straksdom: Fængsling og udvisning af butikstyv6.8.2026 19:08:28 CEST | Myndighedsmeddelelse
Retten i Viborg: En 30-årig mand fra Rumænien er i dag idømt 20 dages ubetinget fængsel samt udvisning af landet med et indrejseforbud i seks år. Den 30-årige blev dømt for to forhold af butikstyveri, hvor han sammen med ukendte medgerningsmænd stjal en bærbar computer og babergrej fra butikker i Skive. Den 30-årige modtog dommen og blev fængslet efter restmødet /IHO
Sag om trafikulykke i Holstebro: 19-årig sigtet for spirituskørsel og varetægtsfængslet4.8.2026 13:54:50 CEST | Myndighedsmeddelelse
Retten i Roskilde: 19-årig mand fremstillet i grundlovsforhør. Manden er sigtet for trafikdrab (§241 a), fareforvoldelse og spirituskørsel i forbindelse med en trafikulykke i Holstebro den 26. juli 2026. I grundlovsforhøret nægtede den 19-årige sig skyldig. Han blev varetægtsfængslet frem til 24. august. Manden valgte at tage betænkningstid til at overveje at kære kendelsen.
43-årig fængslet for voldtægt i Viborg3.8.2026 14:53:01 CEST | Myndighedsmeddelelse
En 43-årig mand fra Viborg-området blev i dag ved Retten i Viborg varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger sigtet for voldtægt af en 42-årig kvinde begået søndag formiddag i kvindens lejlighed i Viborg. Manden og kvinden kendte hinanden i forvejen. Manden kærede kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten. /NSO
