Randers Kommune

Kom med på tur og få indblik i fremtidens Gudenåenge

6.8.2026 08:17:11 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse

Del

Hvordan går det med dyre- og plantelivet i Gudenåengene efter flere års naturgenopretningsprojekter? Og hvilke nye planer er der for naturområdet? Det kan man høre mere om onsdag den 19. august, når Aage V. Jensen Naturfond og Randers Naturcenter inviterer til guidet tur i Gudenåengene.

Hør om dyre- og plantelivet og fremtidens planer for Gudenåengene, når Aage V. Jensen Naturfond og Randers Naturcenter inviterer til guidet tur i naturområdet.
Hør om dyre- og plantelivet og fremtidens planer for Gudenåengene, når Aage V. Jensen Naturfond og Randers Naturcenter inviterer til guidet tur i naturområdet. Foto: Randers Kommune

Aage V. Jensen Naturfond ejer i dag store dele af arealerne langs Gudenåen ved Randers og har i mange år været en central aktør i udviklingen af naturen i Gudenåengene, hvor tidligere landbrugsarealer er blevet omdannet til værdifulde vådområder.

Nu har man mulighed for at komme helt tæt på naturen og høre mere om fondens planer for de naturgenoprettede enge, der blandt andet rummer et af Danmarks mest artsrige fugleområder.

”Mange kender Gudenåengene som et skønt naturområde, men de færreste ved, hvor mange overvejelser, indsatser og langsigtede mål, der ligger bag udviklingen af området. Derfor er vi glade for, at Aage V. Jensen Naturfond vil dele deres viden og perspektiver med os og give et indblik i, hvordan de arbejder med at udvikle naturen i Gudenåengene,” siger naturcenterleder Helle-Marie Taastrøm fra Randers Naturcenter.

Vandbøfler og sjældne fugle

Arrangementet starter ved Randers Naturcenter, hvorfra turen går i samlet flok til pavillonen i Gudenåengene. Her fortæller driftsleder Thomas Holst Christensen fra Aage V. Jensen Naturfond om områdets historie, de naturmæssige resultater af genopretningen og de planer, der ligger for fremtiden.

Man kan blandt andet høre om nogle af de over 230 fuglearter, der er observeret igennem de seneste godt 20 år, herunder for eksempel den sjældne pungmejse og blåhalsen. Blandt emnerne er også optælling af guldsmede og de store græssende dyr, som kan blive en del af fremtidens naturpleje i området, herunder vandbøfler, som måske kan være på vej til engene. 

Efter oplægget er der mulighed for at komme med på en guidet tur i området og opleve naturen på nærmeste hold. Hele turen fra Naturcenteret og tilbage igen inkl. den guidede tur er fem kilometer lang og foregår på faste stier og gangbro over Gudenåen.

Arrangementet finder sted onsdag d. 19. august kl. 14.00-15.30 med start og slut på Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920 Randers NV.

Tilmelding er nødvendig og kan ske senest den 17. august klokken 12.00 via Randers Naturcenters hjemmeside under "kalender".  

Kontakter

Helle Marie Taastrøm, naturcenterleder. E-mail: Helle.Marie.Taastrom@randers.dk tlf: 25441698

Billeder

Hør om dyre- og plantelivet og fremtidens planer for Gudenåengene, når Aage V. Jensen Naturfond og Randers Naturcenter inviterer til guidet tur i naturområdet.
Hør om dyre- og plantelivet og fremtidens planer for Gudenåengene, når Aage V. Jensen Naturfond og Randers Naturcenter inviterer til guidet tur i naturområdet.
Foto: Randers Kommune
Download

Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye