Nyt samarbejde gør bevægelse mere tilgængelig for flere
5.8.2026 08:31:55 CEST | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Tønder Kommune og tre lokale aftenskoler går sammen om nye bevægelsestilbud til borgere, der ønsker at styrke deres sundhed i trygge rammer. Tilbuddene findes flere steder i kommunen og er tilrettelagt, så der kan tages hensyn til deltagernes forskellige behov og fysiske forudsætninger.

Et nyt samarbejde mellem Tønder Kommune, FOF Sydjylland, LOF Syd og AOF Region Syddanmark & Bornholm skal gøre det lettere for flere borgere at arbejde aktivt med deres sundhed gennem bevægelse.
Sundhedsudvalget har afsat midler til projektet, der i første omgang gennemføres i 2026 og 2027. Alle aftenskoler i Tønder Kommune er blevet inviteret til at deltage, og de tre aftenskoler har indgået partnerskabsaftaler med kommunen.
Aftenskolerne har som en del af samarbejdet forpligtet sig til at oprette hensyntagende bevægelseshold. Det betyder, at holdene foregår i et roligt tempo, har få deltagere og kan tilpasses den enkeltes fysiske forudsætninger. Kommunens støtte gør det muligt at gennemføre aktiviteterne på mindre hold, så der er bedre tid og plads til den enkelte.
”Vi ønsker at skabe flere muligheder for, at borgerne kan arbejde med deres sundhed på en måde, der passer til deres hverdag og deres fysiske forudsætninger. Samarbejdet viser, hvad vi kan opnå, når kommunen og civilsamfundets aktører går sammen om at skabe lokale og tilgængelige tilbud,” siger Anette Abildgaard Larsen, formand for Sundhedsudvalget i Tønder Kommune.
Bevægelse i trygge rammer
Tilbuddene henvender sig til borgere, der gerne vil være mere aktive, men som kan have behov for et mindre hold, et roligere tempo eller øvelser, der kan tilpasses individuelle udfordringer.
Programmet rummer blandt andet blid træning, yoga, bevægelse i varmtvandsbassin, rollatortræning, skovvandring og hold med fokus på styrke, balance og koordination.
Aktiviteterne finder sted i Tønder, Højer, Bredebro, Løgumkloster, Skærbæk og Toftlund. Blandt tilbuddene er eksempelvis:
- Seniorstærk med blide yogaøvelser, moderate styrkeøvelser og afspænding.
- Bevægelse i varmtvandsbassin for borgere med smerter, stivhed eller fysiske begrænsninger.
- Glad bevægelse med rytmiske øvelser, musik og fokus på balance og koordination.
- Rollatortræning, hvor deltagerne arbejder med balance og kroppens store muskelgrupper.
- Skovvandring med bevægelse, sanseøvelser og socialt samvær.
Fælles for holdene er, at undervisningen tilrettelægges med hensyn til deltagernes forskellige behov. Det handler ikke om at præstere, men om at opleve glæden ved bevægelse og styrke kroppen i et trygt fællesskab.
Find det tilbud, der passer til dig
De enkelte forløb består som udgangspunkt af otte mødegange. Pris, tidspunkt, sted og tilmelding varierer fra hold til hold.
En samlet oversigt over aktiviteterne og de praktiske oplysninger findes på hjemmesiden Din Sundhedsvej: https://dinsundhedsvej.toender.dk/da/forloeb/
Tilmelding foregår direkte hos den aftenskole, der udbyder det enkelte hold.
Fakta om samarbejdet
- Projektet gennemføres i første omgang i 2026 og 2027.
- Sundhedsudvalget har afsat midler til indsatsen.
- Alle aftenskoler i Tønder Kommune er blevet inviteret til at deltage.
- FOF Sydjylland, LOF Syd og AOF Region Syddanmark & Bornholm deltager i samarbejdet.
- Aftenskolerne modtager støtte til at oprette mindre, hensyntagende bevægelseshold.
- Aktiviteterne udbydes flere steder i Tønder Kommune.
Nøgleord
Kontakter
Kia Fog KristensenFagchefSundhed, Kultur & Frivillighed
Tlf:74 92 94 11Tlf:28 49 73 92kifog@toender.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
INVITATION: Frivillig Fredag17.9.2026 09:23:10 CEST | Presseinvitation
Pressen inviteres hermed til Frivillig Fredag den 25. september i Marskhallen i Højer.
Kom med i Tønder Kommunes borgerpanel16.9.2026 13:51:26 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skal balancen være mellem helårsboliger, fritidsbrug og udlejning? Det vil Tønder Kommune gerne høre borgernes erfaringer og perspektiver på. Derfor søger kommunen borgere fra hele kommunen til et borgerpanel, der mødes to gange i efteråret.
Tønders børn er i god bevægelse15.9.2026 15:34:23 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse af børns bevægelsesvaner giver et godt billede af, hvor meget bevægelse fylder i hverdagen for børn i Tønder Kommune. Resultaterne viser blandt andet, at børnene er godt i gang i dagtilbuddene og i skolernes frikvarterer. Men undersøgelsen viser også, at mængden af bevægelse ændrer sig, efterhånden som børnene bliver ældre.
Budgetforlig sikrer sund økonomi og investeringer i fremtiden4.9.2026 09:04:41 CEST | Pressemeddelelse
Budgetforliget for 2027 giver et markant løft til en række væsentlige områder for fremtiden og fællesskabet, således er der særlig prioriteret tiltag omkring bosætning, erhverv, børn og unge, natur, kultur og fritidslivet. Aftalen samler alle partier om en række konkrete investeringer, der styrker udviklingen lokalt, mens økonomien fortsat holdes sund og ansvarlig inden for den økonomiske politik.
Erhvervsvenligheden i Tønder går frem2.9.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune tager et stort spring frem i Dansk Industris årlige undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed. Kommunen går fra en placering som nummer 50 sidste år til nummer 28 i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum