Dansk Metal: Vattenfall skal levere danske arbejdspladser
4.8.2026 12:31:55 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse
Dansk Metal forventer, at Vattenfall tager ansvar for uddannelse af lærlinge, og at de prioriterer danske og europæiske leverandører i opbygningen af de nye havvindmølleparker.

Det er positivt, at der er fundet en byder med solid erfaring fra det danske marked og med et stærkt europæisk afsæt. Havvind er afgørende for elektrificeringen af Danmark, forsyningssikkerheden og Europas konkurrencekraft.
Nu begynder det vigtigste arbejde.
”Vi forventer, at Vattenfall bliver en aktiv partner i udviklingen af den danske vindindustri. Det gælder både, når der skal uddannes flere lærlinge, skabes nye industriarbejdspladser og investeres i de kompetencer, som den grønne omstilling kræver,” siger Dansk Metals erhvervspolitiske chef Emil Drevsfeldt Nielsen.
Dansk Metal vil nøje følge, hvordan leverandørkæderne bliver sammensat – også når det gælder centrale komponenter som eksempelvis fundamenter og tårne.
”Vi forventer, at Vattenfall prioriterer danske og europæiske leverandører i opbygningen af parkerne. Europæisk havvind er under massivt pres fra statsstøttede kinesiske producenter, og danske havvindprojekter må ikke udvikle sig til en bagdør for, at kinesiske komponenter kommer ind på det europæiske marked. På det punkt håber vi, at vores svenske venner har forstået alvoren bedre end visse andre europæiske energiselskaber,” siger Emil Drevsfeldt Nielsen.
Kontakter
Dansk Metals pressetelefon
Tlf:24 97 46 09Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: EU-formanden har ret – Europa skal satse mere på teknologi og industri16.9.2026 10:29:52 CEST | Pressemeddelelse
Ursula von der Leyens tale om EU’s tilstand rammer rigtige temaer som sikkerhed, håndtering af kunstig intelligens og konkurrenceevne. Nu skal ordene omsættes til et EU-budget, der styrker Europas teknologi og industri, lyder det fra Dansk Metal.
Industriens virksomheder er blevet mere robuste de sidste fem år13.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Metal viser, at industrivirksomhederne herhjemme har klaret sig overraskende godt de sidste fem år – på trods af inflationskrise og toldkrig.
Ny analyse: Udbygning af havvind kan kræve 9.500 faglærte årligt i Danmark7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udbygningen af havvind i Nordsøen kan skabe titusindvis af danske arbejdspladser – men også øge presset på en i forvejen knap faglært arbejdsstyrke. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal viser, at der kan blive behov for omkring 9.500 faglærte årligt frem mod 2050 for at nå udbygningsmålene for havvind i Danmark.
Ledige får ikke den hjælp, de har krav på18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver femte dagpengemodtager får ikke det tilbud om virksomhedsforløb eller jobrettet uddannelse, som de har krav på. Det møder kritik fra Dansk Metal.
Dansk Metal: Højere kørselsfradrag giver en tiltrængt håndsrækning til landets pendlere9.7.2026 10:25:50 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan landets pendlere få glæde af det forhøjede kørselsfradrag. Det er en god nyhed for de mange lønmodtagere, der hver dag kører på arbejde og er afhængige af bilen for at få hverdagen til at hænge sammen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum