'Madscenen - for professionelle' vender tilbage med over 140 udstillere og kulinarisk inspiration
6.8.2026 09:00:00 CEST | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
Den 9. september bliver TAP1 i København igen samlingspunkt for professionelle madfolk fra hele landet, når Dagrofa Foodservice inviterer til inspirationsmessen 'Madscenen - for professionelle'. Med mere end 140 udstillere, smagsoplevelser, et omfattende program af masterclasses og et særligt fokus på økologi med Aarstiderne i en central rolle er der lagt op til en dag fyldt med inspiration og ny viden for den danske foodservicebranche.

Dagrofa Foodservices årlige inspirationsmesse vender retur den 9. september 2026, og arrangementet bliver afholdt i TAP1 i København.
Sidste år tiltrak ’Madscenen - for professionelle’ mere end 1.700 besøgende, og Asger Rothenborg, salgs- og marketingdirektør i Dagrofa Foodservice har også høje forventninger til dette års arrangement:
-"Vores mål er igen at være gode værter for en værdifuld inspirationsdag, hvor vi samler en stor del af den danske foodservicebranche. Derfor har vi sammensat et tætpakket program af kulinariske masterclasses, hvor de dygtige kokke i landets professionelle køkkener kan blive opdateret på gode råvarer, lokale producenter og håndværksteknikker."
Over 140 leverandører har allerede tilmeldt sig som udstillere på ’Madscenen - for professionelle’, hvor de ikke blot viser deres sortiment, men også deler ud af deres viden, erfaring og passion for mad.
Samtidig kan man møde Dagrofa Foodservices’ egne specialister i form af bl.a. Grambogård, HKI Ost, Grøn Fokus/CHI Foodsupply og Prima Frugt, som bl.a. disker op med smagsprøver på gris med to dyrevelfærdshjerter og friske økologiske urter.
En nyskabelse er, at Aarstiderne i år kommer til at spille en central rolle på ’Madscenen - for professionelle’ efter, at deres økologiske sortiment rykkede ind hos Dagrofa Foodservice tidligere i år. Besøgende kan blandt andet blive klogere på, hvordan Aarstidernes økologiske premiumprodukter kan bidrage med nye smagsoplevelser og inspiration til menukortet.
De besøgende til ’Madscenen - for professionelle’ kan i år også se frem til at opleve disse aktiviteter:
- Dyk ned i aktuelle køkkentendenser på vores All Day Masterclasses om bl.a. upcycling (sammen med Nordic Academy of Culinary Leisure), plantebaserede retter (sammen med Plantebaseret Videnscenter) og økologiske kornsorter (sammen med Landsorten).
- Oplev Green Chef-vinder Bjarke Jeppesen præsentere årets vinderret fra Green Chef International 2026 (i samarbejde med Kokkeforeningen).
- Få sparring fra Økologisk Landsforening om biodiversitet, økologi og vejen til Det Økologiske Spisemærke.
- Prøv at smage vores bud på den ’Perfekte Bid’, hvor korn denne gang spiller en hovedrolle.
- Få et unikt indblik i havet og livet under overfladen, når vi stiller skarpt på, hvordan man kan vælge laks med omtanke uden at gå på kompromis med kvaliteten.
- Mød nogle af Danmarks mest spændende upcoming producenter og få et indblik i morgendagens fødevareinnovation.
- Vores 30 Dagrofa Foodservice Cash & Carry-butikker fylder 65 år, og det markerer vi naturligvis med konkurrencer og fest.
Tilmeldingen er åben – og det er gratis at deltage
’Madscenen - for professionelle’ er målrettet repræsentanter fra både store og små køkkener med CVR-nummer i hele Danmark.
Det er gratis at deltage, og billetter kan bookes gratis via dette link.
Afslutningsvis siger Michael Christensen, adm. direktør i Dagrofa Foodservice:
-"Jeg glæder mig allerede nu til at byde velkommen til årets udgave af 'Madscenen - for professionelle'. Det er et af årets højdepunkter for os, når vi samler fødevareprofessionelle til en dag med inspiration, videndeling og faglige oplevelser. Vi arbejder hver dag for at gøre det nemmere at drive et professionelt køkken, og derfor er vi stolte af at kunne give deltagerne indsigt i de nyeste tendenser inden for lokale råvarer, gastronomisk håndværk og grønnere spiseoplevelser."
Fødevarebanken er med som partner på 'Madscenen - for professionelle', hvor de indsamler overskudsfødevarer fra udstillerne. Dernæst bliver råvarerne distribueret videre til bl.a. sociale organisationer, der laver måltider til mennesker i udsatte livssituationer.
Fakta om Dagrofa Foodservice:
- Dagrofa Foodservice er en ledende totalleverandør til foodservicesektoren i Danmark og en del af Dagrofa-koncernen.
- Vi står stærkt i markedet inden for kantiner og hoteller, og vi leverer til mange forskellige kundesegmenter – fra den lokale café til Michelin-restauranter.
- Vi har 30 Cash&Carry-butikker over hele landet og specialisterne HKI Ost, Grambogård, Grøn Fokus/CHI Foodsupply og Prima Frugt. Aarstiderne er i løbet af foråret 2026 også flyttet ind hos os.
- Sidste år deltog mere 1.700 repræsentanter fra professionelle køkkener og fødevarebranchen i ’Madscenen – for professionelle’.
- https://madscenen.dk/ bliver løbende opdateret med flere detaljer om program og udstillerliste for arrangementet. Billetter kan allerede nu bookes via dette link (deltagelse er gratis): https://madscenen.dk/#billet
Nøgleord
Kontakter
Lars Hall Bæk FarsøeDagrofa Foodservice - Kommunikationschef
Tlf:42332811lar@dgfs.dkBilleder







Om Dagrofa
Med mere end 530 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner, samt Aarstiderne, pioner indenfor økologisk frugt og grønt og måltidskasser til danskerne.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Arbejdsglæde kender ingen alder: Gustav fylder 80 og møder stadig på arbejde hver mandag3.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 6. november fylder Gustav Krogh 80 år. Efter mange år som købmand i detailhandlen har han nu sin faste mandag i Dagrofa Foodservices Cash & Carry-butik i Aarhus. Den dag glæder han sig til hele ugen.
Forældre kan være en af nøglerne til at løse manglen på faglærte30.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er Danmark på vej mod at mangle 99.000 faglærte i 2030. Tidligere har erhvervslivet peget på de unges forældre som et problem for erhvervsuddannelser. En ny undersøgelse foretaget for Dagrofa viser, at opbakningen fra forældrene dog langt fra er det problem, den ofte gøres til.
Esse er Årets Restaurant i Den danske Spiseguide28.10.2026 12:59:47 CET | Pressemeddelelse
Esse i København er Årets Restaurant 2026 ifølge Den danske Spiseguide. Titlen blev uddelt søndag aften på Scandic Strandpark i Kastrup, hvor Brasserie Carl også blev hyldet som Årets Bistro/Brasserie/Trattoria, mens Allan Jørgensen fra Resumé vandt i kategorien Årets Restaurantchefprofil.
10 år med et gratis lift hjem til jul: SPAR sender igen danskerne hjem27.10.2026 07:10:00 CET | Pressemeddelelse
For tiende gang sender supermarkedskæden SPAR julebusser ud på de danske veje, så danskerne kan komme gratis hjem til jul. I år er der ekstra forkælelse ombord i anledning af jubilæet.
12 landsbyer på Sjælland og øerne har selv reddet deres dagligvarebutik23.10.2026 06:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra Røsnæs til Lolland og øen Omø har borgerne sammen med Dagrofa holdt liv i den lokale butik. Og der er plads til flere: Dagrofa har udpeget omtrent 50 mindre byer i hele landet, hvor der er plads til en dagligvarebutik – ti af dem på Sjælland og øerne, flere end i nogen anden landsdel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum