Nu skal støjen fra motorvejen dæmpes for borgere i Fraugde
10.8.2026 08:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet bygger en 1,2 kilometer lang støjskærm langs Fynske Motorvej ved bydelen Fraugde i Odense. Arbejdet begynder mandag den 17. august, og allerede i løbet af november står støjskærmen klar.

Flere beboere i Fraugde i Odense kan se frem til mindre støj fra motorvejen.
Vejdirektoratet går nu i gang med at bygge en cirka 1,2 kilometer lang og 6-8 meter høj støjskærm langs Fynske Motorvej.
Når støjskærmen står færdig, forventer Vejdirektoratet, at omkring 101 boliger i Fraugde vil opleve en mærkbar reduktion af trafikstøjen fra motorvejen på mellem 3 og 6 dB.
Støjskærmen kan ikke fjerne motorvejsstøjen helt, men den vil forbedre støjforholdene væsentligt for de berørte boligområder.
Vejdirektoratet forventer, at støjskærmen er færdig i november 2026.

Trafikale konsekvenser
Fra mandag den 17. august til slutningen af september 2026 bliver der arbejdet i nødsporet langs motorvejen, hvor trafikken i østgående retning vil blive reduceret til to smalle spor og en hastighed på 80 km/t forbi arbejdsområdet.
Her kan arbejdet give længere rejsetid, især i myldretiden.
Fra slutningen af september og frem til støjskærmen er opført i november rykker arbejdet op på en vold langs motorvejen, og i denne periode vil trafikken derfor ikke blive generet.
Det er entreprenør Arkil A/S, der udfører arbejdet for Vejdirektoratet.
Læs mere om projektet her: Odense, Fraugde | Vejdirektoratet
____
3 milliarder til bekæmpelse af trafikstøj
Støjskærmen er en del af Infrastrukturplan 2035, hvor der er afsat 3 milliarder kroner til bekæmpelse af trafikstøj. Læs mere: Støjskærme | Vejdirektoratet
Derudover er der også afsat midler til støjreducerende tiltag i flere af Vejdirektoratets større anlægsprojekter, herunder blandt andet udvidelsen af E45-motorvejen.
Nøgleord
Kontakter
Martin HenriksenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72443245Tlf:61363244mhe2@vd.dkTrine Brandt HelboKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 31 74 87tbh@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Billeder
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
E45 skal have ny asfalt ved Randers7.8.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 16. august og cirka tre uger frem bliver der udført vejarbejde på E45 ved Randers. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne.
Sønderjyske Motorvej får ny asfalt ved Christiansfeld7.8.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 11. august begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Sønderjyske Motorvej ved Christiansfeld i sydgående retning. Arbejdet forventes at tage omkring to uger.
Rute 11 får ny asfalt ved Rejsby og Brøns7.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 10. august begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Rute 11 ved Rejsby og Brøns. Arbejdet forventes at tage omkring fire uger.
Venstresvingsbane øger sikkerheden i krydset mellem Herningvej og Ravnsbjergvej ved Viborg6.8.2026 12:55:28 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet etablerer en venstresvingsbane i krydset mellem Herningvej og Ravnsbjergvej sydvest for Viborg for at øge sikkerheden i krydset. Arbejdet, som netop er gået i gang, forventes at være afsluttet inden udgangen af oktober i år.
E45-motorvejen er spærret i 18 timer ved Horsens mens en bro bliver revet ned6.8.2026 10:10:34 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet totalspærrer i weekenden den 15. og 16. august E45 Østjyske Motorvej mellem til- og frakørsel 58 Hedensted og 56b Horsens C, hvor den gamle motorvejsbro på Vestvejen skal rives ned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


