Tag familien med til en dag fyldt med leg, fællesskab og fritidsoplevelser i Langå
12.8.2026 08:00:00 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Hvordan føles det at ride på en hest, skyde til måls, spille håndbold eller prøve livet som spejder? Det kan børn og deres familier finde ud af, når Langå Idrætscenter danner rammen om Familiedag lørdag den 29. august kl. 10-14.

Familiedagen er en gratis aktivitetsdag, hvor lokale foreninger åbner dørene til en lang række fritidsaktiviteter. Her kan børn og voksne prøve kræfter med blandt andet fodbold, håndbold, badminton, svømning, ridning, skydning og FDF – og måske opdage en ny fritidsinteresse undervejs. Arrangementet er gratis, og der er ingen tilmelding.
For de yngste bliver dagens aktiviteter samlet på et stjernekort. Hver gang en aktivitet er prøvet, udløser det et stempel, og når kortet er fyldt, venter der en medalje som belønning. Der er også gratis grillpølser og brød til alle deltagere, og friluftsbadet holder åbent med fri adgang hele dagen, så badetøjet kan med fordel komme med i tasken.
Familiedagen er en del af Randers Kommunes indsats Fritid For Alle, der arbejder for at gøre det lettere for flere børn og unge at blive en del af de fællesskaber, som foreningslivet tilbyder. Selvom arrangementet udspringer af indsatsen, er dagen åben for alle. Uanset om familien allerede er aktiv i foreningslivet eller blot er nysgerrig på, hvilke muligheder der findes, er der rig mulighed for at kigge forbi og få en oplevelse sammen.
Med mange aktiviteter samlet ét sted er Familiedagen en oplagt anledning til at lade børnene prøve noget nyt, møde de lokale foreninger og få inspiration til fritidslivet efter sommerferien – alt sammen i et uforpligtende tempo, hvor man kan komme og gå, som det passer.
Kontakter
Sammy Elshikh, idrætskonsulent, Randers Kommune, tlf.: 2461 3348
Pressevagt
Tlf:89 15 12 00presse@randers.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Randers Genbrugsplads fejrer 25 år15.9.2026 21:19:07 CEST | Pressemeddelelse
Den 19. september 2026 fejrer Randers Genbrugsplads 25-års jubilæum. Det markerer 25 år med en markant udvikling fra en tid, hvor affald i høj grad blev gravet ned, til i dag, hvor stadig flere materialer bliver sorteret, genanvendt og sendt tilbage i produktion.
Underværket: Aftale om afvikling på plads15.9.2026 10:43:23 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu lagt en plan for afviklingen af den selvejende institution, Underværket og der arbejdes på en overdragelse af bygningerne til Randers Kommune.
Flere kan få glæde af medicinrobotter15.9.2026 08:01:48 CEST | Pressemeddelelse
Gode erfaringer betyder, at medicinrobotter til efteråret udrulles i alle distrikter i Randers Kommune. Det sker efter, at robotterne har været testet i et distrikt de seneste år.
Randers: Afgangsprøver viser nedslående resultat14.9.2026 17:08:05 CEST | Pressemeddelelse
Undervisningsministeriet har netop offentliggjort resultaterne af afgangsprøver i 9. klasse. Resultaterne kræver handling, siger udvalgsformand
Historisk bronzeskulptur i Randers forsøgt stjålet11.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En af Randers' bronzeskulpturer er natten til torsdag den 10. september blevet udsat for tyveriforsøg. Skulpturen En stående Eva, der har stået ved indgangen til Skovbakken siden 1950, er skåret næsten fri fra sin sokkel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum