
Fynske Bank Startup Lab rykker til Odense og hæver ambitionerne i nyt samarbejde mellem Fynske Bank og Erhvervshus Fyn
4.8.2026 10:00:00 CEST | Fynske Bank | Pressemeddelelse
Forløbet skal igen i år styrke ambitiøse iværksættere og startups fra hele Danmark i udviklingen af deres virksomheder. Det sker gennem et intensivt forretningsudviklingsforløb faciliteret af Erhvervshus Fyn. Finalen bliver afviklet den 12. november på Ø6 i Odense under Danmarks Iværksætteruge med en samlet præmiesum på 150.000 kroner. Desuden får tre af finalevirksomhederne tilbudt et skræddersyet vækstforløb efter forløbets afslutning.

Fynske Bank Startup Lab vender nu tilbage i en styrket udgave med base i Odense og i tæt samarbejde mellem Fynske Bank og Erhvervshus Fyn. Målet er at løfte niveauet yderligere for de iværksættere og startups, der deltager i forløbet.
De seneste år har Fynske Bank Startup Lab bidraget til udviklingen af en række af Danmarks mest lovende iværksættere gennem et intensivt forretningsudviklingsforløb. Hvert år kulminerer forløbet i en finale med et prominent dommerpanel og en samlet præmiesum på 150.000 kroner.
Med flytningen til Odense og det nye samarbejde er ambitionerne skruet op på flere fronter. Det faglige niveau styrkes, deltagerne får bedre muligheder for at opbygge stærke relationer på tværs af brancher og geografi, og der arbejdes målrettet med at give virksomhederne et solidt fundament for vækst. Samtidig fastholder Fynske Bank Startup Lab sit fokus på at tiltrække ambitiøse iværksættere og startups fra hele Danmark.
-Det er enormt inspirerende at møde de mange dygtige iværksættere fra hele landet og mærke deres engagement og lyst til at gøre en forskel. Med Fynske Bank Startup Lab vil vi give dem et endnu stærkere afsæt for at udvikle og skalere deres virksomheder gennem relevant sparring, fagligt input og adgang til erfarne mentorer, siger Henning Dam, administrerende direktør i Fynske Bank.
Flytningen til Odense er en naturlig del af bankens strategiske satsning.
-Flytningen ligger i forlængelse af vores vækstambitioner i Odense og vores øgede fokus på erhvervsområdet. Samtidig får vi med Erhvervshus Fyn en stærk samarbejdspartner tæt på de miljøer, hvor idéer opstår og udvikles. Det løfter kvaliteten af forløbet markant, siger han.
Hos Erhvervshus Fyn ser man også et stort potentiale i samarbejdet.
-Iværksætteri er et nøglefokus. Ikke bare for Fyn, men for hele Danmark. Sammen med Fynske Bank kan vi i Fynske Bank Startup Lab søsætte et stærkt udviklingstilbud, som kan suppleres med de tilbud, vi i forvejen har til nystartede virksomheder, herunder vores uvildige sparring og vores generelle iværksætterydelser, siger Kasper Aagaard, der er udviklingsdirektør i Erhvervshus Fyn.
Fynske Bank Startup Lab henvender sig til iværksættere og tidlige startups med ambitioner om at udvikle og skalere deres forretning. Deltagerne arbejder gennem et intensivt forløb med at omsætte idéer til forretning med alt fra forretningsmodel og produktudvikling til positionering, salg og vækst. Forløbet kombinerer undervisning, individuel sparring og pitchtræning med input fra erfarne mentorer og erhvervsprofiler.
Feltet skæres undervejs ned til seks startups, som torsdag den 12. november pitcher i finalen på Ø6 i Odense under Danmarks Iværksætteruge. Vinderen modtager 100.000 kroner, mens der er 50.000 kroner til nummer to.
Som noget nyt vil tre af virksomhederne fra finaleeventet blive udvalgt til et skræddersyet vækstforløb efter programmets afslutning. Med målrettet sparring fra Erhvervshus Fyns specialister får de støtte til at accelerere deres udvikling, styrke deres kompetencer og modne deres virksomhed til dialog med potentielle investorer.
Tilmelding til Fynske Bank Startup Lab sker gennem projektleder Anders Nysom Knudsen på ank@Erhvervshusfyn.dk
Billeder:
De vedlagte billeder er til fri redaktionel anvendelse og skal krediteres Fynske Bank.
Kontakter
For yderligere information, kontakt venligst:
Trine Grauholm, kommunikationskonsulent Fynske Bank, tgr@fynskebank.dk/51906061
Billeder
Fakta
Kort om Fynske Bank:
Fynske Bank blev dannet i 2013 ved en fusion mellem Svendborg Sparekasse og Vestfyns Bank.
Banken er lokalt baseret med 13 afdelinger på Fyn, i Trekantområdet, i Østjylland og København og har i februar 2026 flyttet sit hovedsæde fra Svendborg til Odense.
Fonden for Fynske Bank ejer 45 procent af banken og støtter aktivt lokalsamfundet med donationer til det frivillige fritids- og foreningsliv. I 2025 uddelte fonden donationer for 16,1 mio. kr.
Banken havde i gennemsnit 224 fuldtidsansatte medarbejdere i 1. kvartal af 2026.
Følg pressemeddelelser fra Fynske Bank
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fynske Bank
Fynske Bank udvider rådgiverholdet i Odense med fire erfarne profiler3.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fynske Bank udvider holdet af kunderådgivere i Odense som led i bankens fortsatte vækst i byen. Med fire erfarne rådgivere styrker banken sin lokale tilstedeværelse og skaber endnu bedre forudsætninger for at møde den stigende efterspørgsel efter personlig og nærværende rådgivning.
Stærk udvikling i kerneforretningen hos Fynske Bank21.5.2026 15:25:26 CEST | Pressemeddelelse
Fynske Banks netto rente- og gebyrindtægter udviklede sig stærkt i første kvartal af 2026, drevet af høj aktivitet og en markant kundetilgang. Negative kursreguleringer påvirker dog kvartalsregnskabet, som ender med et overskud på 18,5 mio. kr. før skat. Resultatet kommer i forlængelse af bankens seneste opjustering til 120-160 mio. kr. før skat for 2026.
Fynske Bank åbner ny afdeling i København som et led i bankens langsigtede udvikling12.3.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Etableringen udspringer af en stigende interesse for personlig og kompetent rådgivning i hovedstadsområdet blandt bankens eksisterende kunder, og de seneste års udvikling i Fynske Bank har gjort det muligt at tage skridtet nu.
Fynske Bank styrker sin position i Østjylland: Udvider i Vejle og åbner i Horsens9.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som en naturlig del af bankens vækststrategi styrker Fynske Bank holdet i Vejle med yderligere seks medarbejdere, der skal dække både privat- og erhvervsområdet. Samtidig er det besluttet at åbne en ny afdeling i Horsens. Med de to initiativer udbygger Fynske Bank sin position i Østjylland og sikrer en sammenhængende dækning hele vejen fra Fyn til Aarhus.
En milepæl i Fynske Banks historie: Bygger nyt hovedsæde i Odense4.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fynske Bank investerer markant i bankens udvikling og fremtid ved at bygge sit eget hovedsæde, der kommer til at ligge i Cortex Park tæt på SDU, motorvejen og letbanen. Byggeriet er udviklet i tæt samarbejde med 5E Byg og C&W Arkitekter og kommer desuden til at rumme et erhvervshus med fleksible lejemål.

