Her er de nominerede til Danske Rederiers Diversitetspris 2026
3.8.2026 11:34:40 CEST | Danske Rederier | Pressemeddelelse
I år er overskriften for diversitetsprisen ”Small changes, big impact”. Nu offentliggøres de tre nominerede.

Torsdag den 13. august springer champagnepropperne og spændingen udløses, når det afsløres, hvem der vinder Danske Rederiers Diversitetspris 2026.
”Jeg er stolt af at præsentere et virkelig stærkt felt af nominerede til Danske Rederiers Diversitetspris. Det er tre rederier, der på hver sin måde lever op til årets tema ”small changes, big impact” og skaber forandring, der gør en konkret positiv forskel i hverdagen,” siger Nina Porst, direktør for Bæredygtige skibe og kompetencer i Danske Rederier.
De nominerede
ESVAGT - for en konkret, anvendelig og overførbar indsats med fokus på trivsel, dialog og forebyggelse af mobning og chikane.
Indsatsen blev efterfølgende understøttet af et sæt dialogkort, udformet som et fysisk spil, der anvendes ombord i forbindelse med driftsmøder. Kortene tager udgangspunkt i realistiske dilemmaer fra hverdagen til søs og giver medarbejderne mulighed for i fællesskab at drøfte situationer, som kan være svære at håndtere. På den måde trænes både bevidstheden om problemstillingerne og det fælles sprog, der gør det lettere at identificere og håndtere dem i praksis.
Unitankers – for “Fleet’s Got Talent” som en enkel og fællesskabende indsats med potentiale til at styrke tilhørsforhold på tværs af skibe, kontor og familier.
Fleet’s Got Talent er en intern konkurrence, der er åben for alle skibe, og som inviterer besætningsmedlemmer til at dele talenter, idéer og øjeblikke fra deres liv – både om bord og derhjemme. I stedet for at fokusere på store programmer eller strukturelle forandringer bygger Fleet’s Got Talent på noget enkelt: at skabe et rum, hvor mennesker føler sig opmuntret til at dele noget af sig selv og skabe relationer på tværs af roller, skibe og geografiske placeringer.
Hafnia – for oprettelsen af og arbejdet med Seafarer Advisory Board.
Initiativet giver søfarende en tydelig stemme i virksomhedens arbejde med inklusion og kultur og bidrager til at skabe en stærkere forbindelse mellem sø og land. Med Seafarer Advisory Board taler Hafnia ikke bare om de søfarende, men med dem. Juryen lægger særligt vægt på, at initiativet ikke blot handler om at udvikle politikker eller programmer for søfarende, men om at inddrage søfarende aktivt i arbejdet.
Temaet for Danske Rederiers Diversitetspris 2026 er “Small changes, big impact”.
I år ønsker vi at fremhæve initiativer, der viser, hvordan store såvel som mindre konkrete handlinger kan skabe en positiv forskel i hverdagen og bidrage til mere inkluderende og velfungerende arbejdspladser.
Det afgørende er ikke omfanget, men den positive effekt, initiativet har for mennesker i deres daglige arbejdsliv.
Juryen har lagt særlig vægt på indsatser, der:
- er konkrete og forankret i praksis
- har en positiv effekt på medarbejdere (oplevet effekt vægtes højere end omfattende dokumentation)
- tager afsæt i den enkelte organisations kontekst, ressourcer og udgangspunkt
- har potentiale til at inspirere andre i branchen
Læs yderligere og se videopræsentation af de nominerede på Danske Rederiers hjemmeside her.
Følg pressemeddelelser fra Danske Rederier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Rederier
Rolf Nielsen valgt til Færgerederiernes bestyrelse4.9.2026 15:43:30 CEST | Pressemeddelelse
Færgerederierne har afholdt generalforsamling. Formand Carsten Jensen, CEO, Nordic Ferry Infrastructure er genvalgt som formand og Rolf Nielsen, nyudnævnt CEO i Molslinjen, indtræder i bestyrelsen.
Stigende pirateririsiko ud for Somalia19.8.2026 10:08:24 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af piraterirelaterede hændelser ud for Somalia er på sit højeste niveau i ti år. Udviklingen peger på en fornyet aktivitet i området efter flere år med relativt få hændelser.
Hafnia vinder igen Danske Rederiers diversitetspris13.8.2026 17:33:28 CEST | Pressemeddelelse
Danske Rederiers DEI-award hylder initiativer, der skaber en positiv forskel i hverdagen og bidrager til mere inkluderende og velfungerende arbejdspladser.
Optaget på de maritime uddannelser er 17 procent højere end i 202228.7.2026 09:56:11 CEST | Pressemeddelelse
Mens det samlede optag på de videregående uddannelser i Danmark falder med to procent, fortsætter de maritime uddannelser med at tiltrække flere studerende.
Flot fremgang i ansøgninger til maritime uddannelser6.7.2026 12:15:04 CEST | Pressemeddelelse
Selvom der er en anelse færre ansøgere til de videregående uddannelser samlet set, så er der fremgang at spore flere steder for de maritime uddannelser. Det gælder bl.a. de maritime professionsbacheloruddannelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum