All Things Live ApS

Yndling bringer sit drømmende lydunivers til DR KONCERTHUSET

3.8.2026 11:00:00 CEST | All Things Live ApS | Pressemeddelelse

Del

Tågede guitarriffs, disede synthflader og en stemme, der føles lige så nær som fjern, har gjort Yndling til et navn, der stille og roligt har fundet lyttere langt uden for Norges grænser. Den 10. november gæster hun DR Koncerthusets studie 3.

Bag Yndling står den norske musiker, sangskriver og producer Silje Espevik. Yndling opstod ud fra et ønske om at skabe et projekt, hvor Espevik selv kunne forme både musikken og æstetikken. Den kunstneriske frihed gennemsyrer stadig projektet, hvor hver udgivelse føles som endnu et kapitel i det samme drømmende univers. 

Inspireret af kunstnere som Cocteau Twins, Beach House, Mazzy Star, Portishead og Massive Attack lader Yndling genrer flyde sammen, uden at musikken nogensinde mister sit eget udtryk. Sangene, der bevæger sig mellem dream-pop, showgaze og triphop, vokser frem af glitrende guitarer, bløde synthflader og en stemme, der aldrig forsøger at overdøve følelserne, men lader dem folde sig ud i deres eget tempo.

Espevik producerede de første idéer hjemme, byggede langsomt sit eget lydsprog op og lod projektet vokse omkring en tanke om, at musik kan være et rum, man søger hen til. Et sted, hvor man kan dvæle ved det, der gør ondt, uden at drukne i det. Det mærkes også i teksterne. Yndling skriver om ensomhed, forelskelse, savn og de stille samtaler, vi fører med os selv, når ingen lytter. Følelserne bliver ikke dramatiske eller teatralske. De får blot lov til at eksistere.

Siden debutsinglen ”Childish Fear” har Yndling stille og roligt opbygget et internationalt publikum. I 2025 udgav hun sit andet album, Time Time Time (I'm in the Palm of Your Hand), som blev et vendepunkt i karrieren. Albummet blev samlet op af blandt andre BBC 6 Music og Radio Eins og fandt vej til flere af Spotifys redaktionelle playlister. Til efteråret fortsætter rejsen med koncerter i Kina, Storbritannien og resten af Europa – heriblandt et længeventet stop i Danmark.

Når Yndling opleves live, bliver de detaljerige studieproduktioner omsat til en organisk begivenhed, hvor rytmer, rumklang og melodier langsomt folder sig ud. Der er ikke tale om et bombardement af lyd, men om en koncert, der inviterer publikum til at sænke tempoet og lade sig omslutte af musikken. Som bølger, der bliver ved med at skylle ind over stranden, bygger sangene lag på lag, indtil de fylder hele rummet.

Når Yndling til efteråret indtager Studie 3, bliver det en aften, hvor publikum kan forsvinde ind i et lydunivers, der føles både uendeligt stort og helt tæt på.

YNDLING 

20. NOVEMBER 2026 – STUDIE 3, DR KONCERTHUSET, KØBENHAVN

BILLETSALGET STARTER 5. AUGUST 2026 KL. 11.00.

BILLETPRISER FRA: DKK 200,- (PLUS GEBYR)

BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK / DRKONCERTHUSET.DK

Kontakter

Links

Om All Things Live

All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.

Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock over hiphop og country til de allerstørste pop-navne. Vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Zach Bryan, Andrea Bocelli og BLACKPINK samt med danske artister som MORTEN, Rune Rask, Ganger, Freja Kirk, Ankerstjerne og  Nabiha. Videre har vi lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Tobias Dybvad, Mikkel Klint Thorius og Eva Jin og internationale comedy shows med navne som Kevin Hart, Michael McIntyre, Trevor Noah og Gabriel Iglesias.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS

En metalgigant takker af - Megadeth bringer deres farvel turné til Danmark3.8.2026 11:05:00 CEST | Pressemeddelelse

Megadeth annoncerer det europæiske kapitel af deres flerårige globale afskedsturné ”Breakout: Hibernation of the Nations”, og til næste år kommer de ikoniske thrash metal- pionerer til København, hvor danske fans kan være med til at fejre mere end 40 års skelsættende metalhistorie, når bandet indtager K.B. Hallen i selskab med sværvægterne Black Label Society og Testament lørdag 27. marts.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye