Ny CEPOS-analyse: Staten står for langt størstedelen af væksten i det offentlige bureaukrati
3.8.2026 11:31:49 CEST | Cepos | Pressemeddelelse
Statens udgifter til ledelse og administration er steget med 17,8 mia. kr. siden 2011 og udgør næsten tre fjerdedele af den samlede vækst i det offentlige bureaukrati. Der er et betydeligt potentiale for at frigøre ressourcer til velfærd eller skattelettelser, viser ny CEPOS-analyse

En ny analyse fra CEPOS viser, at udgifterne til ledelse og administration i den offentlige sektor er steget med 24 mia. kr. fra 2011 til 2025 (2025-priser).
Den største del af væksten er sket i staten, hvor udgifterne er steget med 17,8 mia. kr. svarende til 38 pct. Kommunerne og regionerne står tilsammen for en langt mindre del af stigningen.
”Der er tale om meget store beløb, der kunne frigøres til bedre velfærd eller skattelettelser til borgerne. Det kræver dog en langt større og mere vedholdende politisk vilje til at gennemføre effektiviseringer og besparelser, end vi hidtil har set,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Analysen kommer samtidig med, at der politisk er stor opmærksomhed på at begrænse bureaukratiet i den offentlige sektor. Men udviklingen viser, at de hidtidige ambitioner ikke er blevet omsat til varige resultater – særligt ikke i staten.
Ifølge analysen er statens udgifter til ledelse og administration vokset markant mere end udgifterne i kommuner og regioner.
Samtidig viser analysen, at lønningerne for administrative medarbejdere og ledere i faste priser er steget mere end lønningerne for de såkaldte 'varme hænder' i perioden.
”Det er populært at sige, at man vil gøre noget ved bureaukratiet. Det mener stort set alle partier. I praksis har det dog vist sig meget vanskeligt at omsætte skåltalerne til handling. Man har politisk en tendens til at undervurdere den modstand og de ubehagelige beslutninger, det kræver,” siger Karsten Bo Larsen.
CEPOS peger på, at udviklingen illustrerer et betydeligt besparelsesspotentiale, særligt i staten. Hvis væksten i de administrative udgifter begrænses, kan der frigøres betydelige ressourcer til borgernær velfærd eller til at sænke skatterne.
Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.
Læs hele analysen her.
Kontakter
Karsten Bo LarsenForskningschefCEPOS
Tlf:41220476Karsten@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Statens bureaukrati vokser videre – over 7.000 flere bureaukrater under SVM-regeringen30.7.2026 08:58:51 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af statslige ledere og administrative medarbejdere er steget med 7.029 siden SVM-regeringen tiltrådte, viser ny analyse fra CEPOS. Udviklingen går stik imod regeringens egne ambitioner om afbureaukratisering, og CEPOS efterlyser bindende mål for at begrænse væksten i statsadministrationen
Ny CEPOS-analyse: Sundhedsmilliarder er i høj grad blevet til flere ’kolde hænder’29.7.2026 11:44:47 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2019 er der kommet omkring 10.000 flere fuldtidsansatte på de offentlige sygehuse. Næsten halvdelen af væksten er sket blandt medarbejdere uden umiddelbart patientrettede opgaver, viser en ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Under oprustningen af Forsvaret vokser bureaukratiet hurtigere end den operative kapacitet27.7.2026 10:30:48 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af administrative medarbejdere stiger markant under Danmarks militære oprustning. En ny analyse fra CEPOS peger på behovet for tættere politisk opfølgning
Ny CEPOS-analyse: Her tjener personer med grundskolebaggrund mest - se listen her21.7.2026 13:15:34 CEST | Pressemeddelelse
Fem jobtyper har en gennemsnitlig månedsløn på over 60.000 kr. for personer med grundskolen som højeste uddannelse, viser ny CEPOS-analyse. Det ligger langt over den gennemsnitlige løn på 45.000 kr. om måneden
Ny CEPOS-analyse: Kommunerne kan spare langt mere end regeringen lægger op til – se beløbet for din kommune20.7.2026 11:53:24 CEST | Pressemeddelelse
Kommunernes besparelsespotentiale på ledelse og administration er mange gange større end regeringens målsætning. Der kan i alt frigøres mellem 5,6 og 8,4 mia. kr. årligt til mere velfærd eller lavere skat, viser ny analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum