Ny CEPOS-analyse: Statens bureaukrati vokser videre – over 7.000 flere bureaukrater under SVM-regeringen
30.7.2026 08:58:51 CEST | Cepos | Pressemeddelelse
Antallet af statslige ledere og administrative medarbejdere er steget med 7.029 siden SVM-regeringen tiltrådte, viser ny analyse fra CEPOS. Udviklingen går stik imod regeringens egne ambitioner om afbureaukratisering, og CEPOS efterlyser bindende mål for at begrænse væksten i statsadministrationen

En ny analyse fra CEPOS viser, at statens bureaukrati fortsætter med at vokse.
De nyeste tal fra Økonomistyrelsen viser, at antallet af statslige ledere og administrative medarbejdere igen steg i andet kvartal, efter et mindre fald tidligere på året. Siden SVM-regeringen tiltrådte, er antallet af bureaukrater vokset med 7.029 fuldtidsstillinger.
"Stik imod de politiske målsætninger om afbureaukratisering fortsætter antallet af ledere og administratorer i staten med at stige. Det er helt umuligt at få øje på SVM-regeringens store afbureaukratiseringsplan i tallene," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Udviklingen er en del af en længere tendens. Siden 2011 er antallet af statslige ledere og administrative medarbejdere steget med knap 25.000 fuldtidsstillinger, og væksten er fortsat under skiftende regeringer.
Ifølge Karsten Bo Larsen viser analysen, at politiske ambitioner og arbejdsprogrammer ikke har været tilstrækkelige til at vende udviklingen.
"Det understreger endnu en gang, at der tilsyneladende ikke er noget, der kan bremse den bureaukratiske svikmølle i staten. Hvis udviklingen skal vendes, er der behov for et reelt paradigmeskift fra skåltaler og gode intentioner til konkrete og forpligtende målsætninger for størrelsen af statsadministrationen," siger Karsten Bo Larsen.
Den nye regeringsgrundlag indeholder blandt andet en ambition om at frigøre ressourcer svarende til 30.000 årsværk ved hjælp af kunstig intelligens frem mod 2035.
CEPOS vurderer imidlertid, at der mangler konkrete og bindende mål for at begrænse væksten i den statslige administration på kort og mellemlangt sigt.
Karsten Bo Larsen peger på, at en effektiv offentlig sektor forudsætter, at administrative opgaver holdes på et nødvendigt minimum, så ressourcerne i højere grad kan anvendes til enten til de borgernære kerneopgaver i den offentlige sektor eller til skattelettelser.
Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.
Læs hele analysen her.
Kontakter
Karsten Bo LarsenForskningschefCEPOS
Tlf:41220476Karsten@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Kan din kommune holde på medarbejderne i ældreplejen? Se listen her18.9.2026 08:52:07 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne har vidt forskellige resultater, når det gælder fastholdelse af medarbejdere i ældreplejen. Landets højeste personaleudskiftning er 45 procent, mens laveste er 17 procent, viser ny CEPOS-analyse
Ny CEPOS-analyse: Loft over rentefradrag rammer iværksættere hårdt16.9.2026 07:28:08 CEST | Pressemeddelelse
Selvstændige er kraftigt overrepræsenterede blandt de danskere, der vil blive ramt af regeringens forslag om et loft over rentefradraget. Det kan forringe vilkårene for små og nye virksomheder, viser ny analyse fra CEPOS
Ny måling: Danskere foretrækker lavere skat på arbejde frem for billigere mad3.9.2026 12:07:31 CEST | Pressemeddelelse
Kun 32 pct. af danskerne vil hellere have lavere moms på fødevarer, mens 40 pct. foretrækker lavere skat på arbejde, viser en ny meningsmåling, som Norstat har lavet for CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Sådan rammes familietyper af regeringens fastfrysning af beløbsgrænser19.8.2026 12:33:24 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens fastfrysning af beløbsgrænser rammer alle familietyper. En arbejderfamilie mister 4.500 kr. årligt, svarende til 0,7 pct. af familiens disponible indkomst. En direktørfamilie mister til sammenligning 13.000 kr., hvilket svarer til 1,1 pct. af den disponible indkomst, viser ny CEPOS-analyse
Ny CEPOS-analyse: Store forskelle på, hvor godt skolerne løfter de dygtigste elever – se, hvilke kommuner der løfter mest12.8.2026 08:43:29 CEST | Pressemeddelelse
Der er store forskelle på, hvor godt kommunerne lykkes med at løfte elever til et højt fagligt niveau, når der tages højde for elevernes sociale baggrund. Mange kommuner har et betydeligt potentiale for at løfte flere elever til topkarakterer, viser en ny analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum