To fængslet for salg af metamfetamin
29.7.2026 15:46:15 CEST | Københavns Politi
Samtidig forlod en anden mand lejligheden på Østerbro og blev kort efter anholdt. I sin bil havde han bæltetasken, der indeholdt 100 gram metamfetamin, hvilket bragte det samlede beslag op på mere end 130 gram. De to mænd, en 41-årig filippinsk statsborger og en 28-årig dansk statsborger, blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør sigtet for salg af narkotika og varetægtsfængslet i 27 dage.
29.7.2026 15:45:01 CEST | Københavns Politi
Tirsdag holdt vi en mand under observation, fordi vi havde en begrundet mistanke om, at han var hvidt bud. Han ankom til en lejlighed på Østerbro medbringende en bæltetaske, og kort efter forlod han stedet uden tasken. Manden blev anholdt og fundet i besiddelse af en mindre mængde metamfetamin og et kontantbeløb. Under ransagning af hans opholdsadresse i NV fandt vi yderligere en mængde metamfetamin og kontanter.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Københavns Politi
Tre fængslet for knivstikkeri - fandt Pokémon-kort under ransagning29.7.2026 13:36:49 CEST | Myndighedsmeddelelse
Tirsdag anholdt vi tre mænd på 25, 27 og 30 år efter en intensiv efterforskning af et groft overfald begået på Østerbro den 14. juli. Her blev en ung mand stukket flere gange med kniv. De tre danske statsborgere blev senere på dagen fremstillet for lukkede døre og varetægtsfængslet i 27 dage. Ifm. anholdelserne blev flere lejligheder og biler ransaget, og her fandt man både indbrudsværktøj og en mængde Pokémon-kort, som viser sig at stamme fra et indbrud i Nordsjælland natten til tirsdag.
Bil beslaglagt efter vanvidskørsel på Helsingørmotorvejen28.7.2026 12:14:55 CEST | Myndighedsmeddelelse
Mandag aften var den gal igen på Helsingørmotorvejen ved Hans Knudsens Plads. Her måtte en bilist se sin bil beslaglagt efter reglerne om vanvidskørsel, efter en lasermåling viste en hastighed på 125 km/t, hvor man må køre 60 km/t. Hvis du har en fornemmelse af déjà-vu, så skyldes det, at vi gentagne gange har målt alt for høje hastigheder netop ved Helsingørmotorvejens begyndelse/afslutning. Det er farligt ikke at følge hastighedstavlerne på stedet, og derfor står vi der ofte.
Alvorligt færdselsuheld på Dronning Louises Bro25.7.2026 17:29:39 CEST | Myndighedsmeddelelse
Vi er nu færdige med vores arbejde på stedet, hvor en bilinspektør har foretaget undersøgelser. Dronning Louises Bro er ikke længere spærret. Sagsbehandlingen fortsætter med henblik på at klarlægge, om der er sket overtrædelser af færdselsloven. Cyklisten, der er udenlandsk turist, er stadig svært tilskadekommen og behandles på hospitalet. Myndighederne i hans hjemland bliver nu kontaktet, så de kan underrette hans pårørende.
25-årig mand sigtet for vanvidskørsel22.7.2026 13:16:13 CEST | Myndighedsmeddelelse
En bilist blev i aftes målt til at køre mindst 123 kilometer i timen på en strækning af Helsingørmotorvejen, hvor den tilladte hastighed er 60 kilometer i timen. Bilisten, en 25-årig mand, blev kort efter standset og sigtet for vanvidskørsel. Han fik inddraget sit kørekort, og bilen blev beslaglagt med henblik på konfiskation. Derudover blev yderligere to personer sigtet for at køre for hurtigt på strækningen, hvilket betød en betinget frakendelse af kørekortet.
Opdatering: Efterlyst fange anholdt20.7.2026 12:44:00 CEST | Myndighedsmeddelelse
Den 23-årige mand som vi efterlyste tidligere er for kort tid siden blevet anholdt. Derfor har vi slettet de vedhæftede billeder og vi opfordrer medierne til at gøre det samme.
