Børneloppen Franchise ApS

Institutionsstart uden at sprænge budgettet: Fem råd, der kan spare familien for både penge og stress

30.7.2026 07:15:00 CEST | Børneloppen Franchise ApS | Pressemeddelelse

Del

For mange familier står august i institutionsstartens tegn. Samtidig med at barnet skal vænne sig til nye omgivelser, skal forældrene have styr på alt fra regntøj og gummistøvler til madkasser og skiftetøj. Hos Børneloppen Horsens oplever man hvert år, at mange familier bliver overraskede over, hvor mange ting der faktisk skal være klar – og hvor hurtigt udgifterne kan løbe op.

Michelle Palner Indehaver hos Børneloppen Horsens
Michelle Palner Indehaver hos Børneloppen Horsens

"Når et barn starter i en institution, er der nok at tænke på i forvejen. Derfor giver det god mening at være på forkant med de praktiske ting, så man både undgår unødige udgifter og får en lidt mindre stressende start på den nye hverdag," siger Michelle Palner, indehaver af Børneloppen Horsens.


Fem råd til en lettere og billigere institutionsstart

1. Begynd forberedelserne i god tid

Mange familier venter til de sidste dage inden opstart med at købe ind. Men ved at starte lidt tidligere er der bedre mulighed for at finde gode tilbud, købe brugt og undgå dyre hasteløsninger.

"Jo tættere man kommer på opstart, jo større er risikoen for panikkøb. Mange penge kan spares ved at være ude i god tid," siger Michelle Palner.


2. Hav altid ekstra skiftetøj

Mudder, vandpytter og små uheld er en naturlig del af institutionslivet. Ekstra bukser, bluser, strømper og undertøj kan hurtigt blive guld værd.

"Det er næsten altid de ting, man ikke tænker så meget over, som man får mest brug for. Et par ekstra sæt skiftetøj kan gøre hverdagen langt nemmere," siger Michelle.


3. Hav gerne to sæt af det vigtigste overtøj

Et regnsæt eller et par gummistøvler, der er blevet gennemblødte i løbet af dagen, når ikke altid at tørre til næste morgen. Derfor kan det være en stor hjælp at have et ekstra sæt af det vigtigste overtøj.

"Det danske vejr er ikke altid til at regne med. Mange familier bliver glade for at have et ekstra regnsæt eller et ekstra par gummistøvler klar, så de ikke står i en presset situation næste morgen," fortæller Michelle Palner.


4. Tænk lidt frem

Børn vokser hurtigt, og årstiderne skifter hurtigere, end man tror. Hvis man finder kvalitetsudstyr i næste størrelse eller til næste sæson, kan det være en god investering.

"Vi oplever mange forældre, som med vilje køber lidt frem i tiden. Det giver ro i hverdagen, når man allerede har næste størrelse støvler eller vintertøj klar, hvis behovet pludselig opstår," siger Michelle Palner.

5. Sæt navn i alt fra starten

Tøj, sko, drikkedunke, madkasser og sutter har det med at skifte ejer i en travl institutionshverdag. Navnemærker eller en permanent tusch kan spare mange frustrationer.

"Det tager ikke lang tid at navnemærke tingene hjemmefra, men det kan spare rigtig meget tid senere. Det er langt sjovere at bruge tiden med familien end at lede efter forsvundne hjemmesko," siger Michelle fra Børneloppen Horsens.


Tjekliste til institutionsstart

Selvom behovene varierer fra institution til institution, får de fleste børn brug for:

  • Regntøj
  • Gummistøvler
  • Termotøj
  • Hjemmesko
  • Jakke efter sæson
  • Solhat eller kasket
  • Flyverdragt til vinterhalvåret
  • Hue og vanter
  • 2-3 sæt skiftetøj
  • Drikkedunk
  • Madkasse
  • Rygsæk
  • Sut eller sovedyr (især relevant for vuggestuebørn)
  • Eventuelt sovetøj eller andet soveudstyr, hvis institutionen benytter det

"Mange af de ting, der skal bruges til institutionsstart, bliver kun brugt i relativt kort tid, før barnet vokser videre til næste størrelse. Derfor vælger flere familier at købe brugt og bruge pengene på noget andet. Det er godt for både økonomien og miljøet," siger Michelle Palner.

For mange familier er institutionsstart en stor milepæl. Med lidt planlægning og de rigtige forberedelser kan starten blive både lettere, billigere og mindre stressende for hele familien.

Michelle Palner Indehaver hos Børneloppen Horsens

Kontakter

Links

Om Børneloppen

Børneloppen er en dansk kæde af loppesupermarkeder, der gør det nemt for børnefamilier at købe og sælge brugte børneting. Private kan leje en stand i butikken og få hjælp til salget af tøj, legetøj og udstyr til børn. Med 16 butikker fordelt over hele Danmark kombinerer Børneloppen genbrug, gode priser og en nem måde at sælge børnetøj og legetøj.

Følg pressemeddelelser fra Børneloppen Franchise ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Børneloppen Franchise ApS

Institutionsstart uden at sprænge budgettet: Fem råd, der kan spare familien for både penge og stress30.7.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse

For mange familier i Holbæk står august i institutionsstartens tegn. Samtidig med at barnet skal vænne sig til nye omgivelser, skal forældrene have styr på alt fra regntøj og gummistøvler til madkasser og skiftetøj. Hos Børneloppen Holbæk oplever man hvert år, at mange familier bliver overraskede over, hvor mange ting der faktisk skal være klar – og hvor hurtigt udgifterne kan løbe op.

Børneloppen i Helsingør fejrer 5‑års fødselsdag: Over 48 mio. kr. solgt i brugte børnevarer4.5.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Børneloppen i Helsingør kan i år fejre 5‑års fødselsdag, og jubilæet markerer en vigtig milepæl for den lokale butik, der gennem årene har oplevet stor opbakning fra både børnefamilier og standlejere. Siden åbningen er der i Børneloppen Helsingør solgt over 1,2 millioner brugte børnevarer, og kundernes varer er samlet set solgt for over 48,4 millioner kroner. – “5 år er en kæmpe milepæl for os. Det føles både stort og lidt uvirkeligt – især fordi det er kunderne og standlejerne, der har gjort det muligt,” siger indehaver Louise Skovborg.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye