AIDS-Fondet: Nedskæringer og angreb på rettigheder truer årtiers fremgang

Billedet ser umiddelbart godt ud i den årlige rapport fra FN’s program for hiv og aids, UNAIDS, der offentliggøres i dag. Rapporten tegner på overfladen et billede af en epidemi, der fortsat er på tilbagetog:  Antallet af nye smittede og døde er på det laveste niveau i 30 år.

Alligevel advarer UNAIDS om, at nedskæringer og angreb på rettigheder kan underminere årtiers fremskridt: Uden fornyet engagement og handling risikerer verden et nyt udbrud af hiv-epidemien. Det vækker bekymring i AIDS-Fondet.

- Vi står ved en skillevej, hvor der er en klar plan for den globale kamp mod hiv, og vi kan se, at den virker. Målet er indenfor rækkevidde, men verdenssamfundet tøver eller går den forkerte vej. Vi risikerer at miste vigtige fremskridt, og det vil ødelægge millioner af liv verden over, siger Lars Christian Østergreen, der er direktør i AIDS-Fondet.

Femten år med fremskridt
Siden 2010 er antallet af nye hiv-infektioner i verden faldet med 42%, og i 2025 var der 1,2 millioner mennesker, som fik hiv. I Afrika syd for Sahara, hvor epidemien er værst, er antallet nye smittede faldet med 59% i samme periode.

I 2025 havde 78% af verdens hiv-positive adgang til hiv-behandling, hvor det for femten år tidligere kun var hver fjerde, der var i behandling.

Antallet af aids-relaterede dødsfald er i samme periode faldet med 57%, og i 2025 kostede sygdommen 570.000 mennesker livet. 

Det er globale investeringer i hiv-indsatser i lav- og middelindkomstlande, der de seneste 15 år har gjort det muligt at opnå de store fremskridt. Men rapporten viser samtidig, at det går den forkerte vej i en del lande, og at der i 2025 ikke er opnået så store fremskridt, som verdens lande har lovet hinanden.

- Tallene er stadig alt for høje for en sygdom, der både kan forebygges og behandles. Vi skal huske, at det ikke bare er tal og statistik. Bag tallene gemmer sig mennesker, som bliver syge og dør, hvis vi ikke holder fast i de målsætninger, verdens lande har lovet hinanden, siger Lars Christian Østergreen.

Finansieringen svigter
De massive investeringer i den globale hiv-indsats er på retur, og UNAIDS skønner, at bistanden til hiv-specifikke indsatser faldt med 18% fra 2024 til 2025.

Den europæiske støtte til den globale hiv-indsats er næsten halveret siden 2011. I samme periode har USA øget sine investeringer markant, og landet har været den absolut største bidragsyder i kampen mod den globale epidemi frem til 2024.

USA står stadig for 74% af finansieringen til globale hiv-indsatser, men i 2025 reducerede landet med Præsident Trump sin støtte markant, og den er hovedårsagen til det store fald fra 2024 til 2025.

Trods nedskæringerne er det overordnet lykkedes at sikre adgangen til hiv-behandling, så antallet af mennesker i behandling er stabilt.

Nedskæringerne har særligt ramt indsatser, der sikrer forebyggelse og test i forhold til hiv.

I et donorprogram faldt antallet af hiv-test i 2025 med 22 %, og i lande med en høj hiv-forekomst, faldt finansieringen til kondomprogrammer med 93 %. Mens adgangen til den hiv-forebyggende behandling, PrEP, er halveret i lande som Cameroun, Nigeria og Zambia.

- Det er vigtigt, at det er lykkedes at fastholde så mange i den livsvigtige behandling mod hiv. Men det er en bombe under hele indsatsen, hvis essentielle indsatser med forebyggelse og test falder til jorden. Så vil vi se ind i en fremtid med epidemi ude af kontrol, siger Lars Christian Østergreen.

Han efterlyser, at EU og medlemslandene tager en større de af ansvaret for den globale hiv-indsats – og er med til at sikre finansiering rettigheder for udsatte grupper.

Stærkt og vildt skrøbeligt
I rapporten advarer UNAIDS om, at diskrimination og lovgivning er en alvorlig hindring for en effektiv indsats, fordi kriminalisering og forfølgelse hindrer, at stofbrugere, sexarbejdere og LGBT+ personer får adgang til forebyggelse, test og behandling.

De er sammen med unge kvinder de mest udsatte grupper i forhold til hiv. UNAIDS vurderer i rapporten, at risikoen for hiv er 34 gange højere blandt stofbrugere i forhold til resten af befolkningen, 18 gange højere blandt mænd der har sex med mænd, 17 gange højere blandt sexarbejdere og 17 gange højere blandt transkvinder.

- En af styrkerne ved den globale hiv-indsats, og en væsentlig forklaring på de store fremskridt, er den stærke inddragelse og forankring blandt mennesker med hiv, og dem der er mest udsatte for hiv. Det er sexarbejdere, stofbrugere, LGBT+ personer og sårbare kvinder, der med støtte fra globale donorer og lokale myndigheder, står bag nogle af de mest succesfulde indsatser, siger Lars Christian Østergreen.

Desværre har de globale nedskæringer særligt ramt disse frivillige organisationer, som hver dag sikrer forebyggelse, test og behandling til de mest udsatte.

Samtidig er der en lang række lande, der har lovgivning, som kriminaliserer sex mellem to af samme køn (66 lande), sexarbejde (166 lande), besiddelse af stoffer til eget forbrug (152 lande). AIDS-Fondet oplever det bl.a. i Uganda, som har en af verdens strengeste lovgivninger mod sex mellem to af samme køn.

- Her arbejder vi i sammen med lokale organisationer om at sikre forebyggelse og behandling for de mest udsatte. Vi oplever, at LGBT+ personer ikke tør opsøge sundhedsvæsnet af frygt for anklager om homoseksualitet og dermed risikere fængsling på livstid, siger Lars Christian Østergreen.

Der er stadig håb
Den 22.-23. juni 2026 samledes FN's medlemslande til generalforsamling i New York. Her vedtog landene en ny politisk deklaration om hiv/aids: "United to End AIDS".

Deklarationen fastlægger de nye globale prioriteter, mål og tiltag, der skal styre den globale indsats mod hiv i de kommende fem år og fremskynde fremskridtene mod at afskaffe aids som en trussel mod folkesundheden inden 2030.

- Det er vigtigt, at vi holder verdens lande op på deres løfter. Det er stadig realistisk at gøre en ende på epidemien, hvis donorlandene yder det nødvendige, og modtagerlandene fortsætter med at tage større ansvar. Samtidig skal vi øge fokus på, hvordan lovgivning og diskrimination står i vejen for en effektiv indsats, siger Lars Christian Østergreen.

Fakta:

41 mio. mennesker lever med hiv globalt

1,2 mio. mennesker blev smittet med hiv i 2025 – et fald på 42% siden 2010

570.000 mennesker døde af aids-relaterede sygdomme i 2025 – et fald på 57% siden 2010.

78% af de mennesker, som lever med hiv, er i medicinsk behandling i 2025 

Halvdelen af alle nye hiv-tilfælde i 2025 fandt sted i Afrika syd for Sahara.  

Kvinder i Afrika syd for Sahara fortsat uforholdsmæssigt hårdt ramt af hiv og står for 6 ud af 10 nye tilfælde.

UNAIDS udgiver rapporten i forbindelse med åbningen af verdenskonferencen AIDS 2026, der finder sted i Rio de Janeiro fra den 26. til den 31. juli.