Elev- og Studenterbevægelsen: Karakterræs, privatøkonomi og sektordimensionering presser unge i uddannelsessøgningen

Det vækker bekymring, at færre unge i år har besluttet at søge ind på en videregående uddannelse. Årsagen til udviklingen er ifølge undersøgelser, at unge tager flere sabbatår og udskyder studiestart. Forklaringen er hovedsageligt dét massive karakterræs, mange elever på ungdomsuddannelserne oplever, hvor de konstant måles og vejes med karakterer, uden at karaktererne meningsfuldt siger noget om motivation, potentiale eller muligheder for læring. Efter endt ungdomsuddannelse er det derfor både forventeligt, men også ærgerligt, at mange tilvælger flere sabbatår og udskyder studiestart - hvor karakterer og studiepres igen venter.

“Med dén store rolle, karakterer spiller på uddannelserne i dag, sender vi et signal til unge om, at engagement, drømme og potentiale er mindre vigtigt end arbitrære mål for elevernes kunnen. Dén tendens skader både de unge og dét uddannelsessystem, der i sidste ende burde åbne døre og klæde os på til fremtiden.” udtaler Oscar Tønsberg Hoffmann, forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. 

Også elevernes privatøkonomi kan være årsag til at vælge flere sabbatår til. Flere unge oplever en privatøkonomisk bekymring for at få SU’en til at holde måneden. En SU, der ikke følger inflationen, højere leveomkostninger og en bekymring for fremtiden, kan også gøre, at flere unge har brug for en pause mellem ungdoms- og videregående uddannelse. 

“Det er et stort problem for lige adgang til uddannelse, når unges økonomi får større betydning for, hvornår man synes det er forsvarligt at søge ind på videregående uddannelse. Vi skal simpelthen mindske presset hos unge, og de bør have råd til at vælge dén uddannelse, de drømmer om, når de vil og ikke når deres privatøkonomi tillader det” - udtaler Andreas Thorsager, forperson for Landsammeslutning af Handelskoleelever

Trods stigning presses studerende på samfundsafhængige uddannelser af økonomi:

De lærerstuderende, pædagogstuderende, socialrådgiverstuderende og sygeplejestuderende er bekymrede for, at folk vælger deres uddannelser fra grundet unges pressede økonomi trods stigende søgetal på professionsbachelorer. 

‘Vi er rigtig glade for at der er en stigning i ansøgertallet på lærer- og sygeplejerskeuddannelsen og at flere kan se sig selv i faget. Dog ved vi også, at der er mange, der falder fra under uddannelse. Fokus skal derfor være at sikre, at de studerende har lyst til at færdiggøre uddannelsen. Vi ved at hver femte sygeplejestuderende dropper ud i løbet af uddannelsen, og at en af hovedårsagerne er de økonomiske vilkår under praktikken. Det skal give mening, rent økonomisk, at læse en professionsbachelor”. Udtaler Cecilie Elmstrøm, forperson for de Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

De studerende lægger fokus på, at de økonomiske vilkår under uddannelsen skal forberedes. Samtidigt påpeger de studerende også, at der er et faldende søgetal til nogle af professionsuddannelserne. Her er det primært det efterfølgende arbejdsliv, som afholder folk fra at søge både socialrådgiver- og pædagoguddannelsen.

“At ansøgertallet på socialrådgiver- og pædagoguddannelsen går tilbage er et klart signal til politikerne om, at der skal investeres i de fag. Mange unge er ude og teste fx pædagogfaget  af som medhjælpere i deres sabbatår og de vælger aktivt faget fra, fordi de ser virkeligheden. Det er et presset arbejdsmiljø man arbejder under både som pædagog og socialrådgiver, og så længe unge ikke kommer ud og har gode oplevelser, så fravælger de uddannelserne”: Udtaler Pernille Arentoft Juhl, forperson for Pædagogstuderendes Landsammenslutning ”.

1.015 færre optaget - Sektordimensioneringen er et kæmpe selvmål 

Optaget på de akademiske bacheloruddannelser er igen i år faldet grundet af de seneste års dimensioneringer, med 1.015 færre unge mennesker optaget end sidste år. 

“I år er mere end 10.000 mennesker, som er søgt ind på deres drømmeuddannelse, blevet afvist. Ikke fordi de ikke er kvalificerede nok eller fordi der ikke er plads til dem på uddannelsesinstitutionerne. De bliver afvist på grund af et politisk ønske om at ændre ansøgernes søgeadfærd, væk fra de studier de ønsker at læse og de byer de ønsker at bo i. 

Vi er bekymrede for at vi ender med at flere står uden uddannelse, i stedet for at vælge en anden uddannelse. - Anton Stubbe Teglbjærg, Forperson for Danske Studerendes Fællesråd.

Sektordimensioneringen, som er en del af SVM-regeringens universitetsreform, skærer 10% i optaget på de akademiske bacheloruddannelser frem mod 2030. I år er det andet år hvor  sektordimensionering er i kraft.

"Nu ser vi ind i endnu et år hvor en masse unge mennesker ikke bliver optaget på en akademisk bacheloruddannelse. Der er præcist 1.015 færre optaget end sidste år. Det er på trods af at erhvervslivet råber efter mere specialiseret arbejdskraft. Derfor er sektordimensioneringen et kæmpe selvmål.” Fortsætter Anton Stubbe Teglbjærg

På vegne af:

Danske Gymnasieelevers Sammeslutning

Landsammenslutningen af Handelsskoleelever

Erhvervsskolernes Elevorganisation

Lærerstuderendes Landskreds

Sammenslutning af Danske Socialrådgiverstuderende

Pædagogstuderendes Landssammenslutning 

Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Danske Studerendes Fællesråd

Pressekontakt:

Anthon Berentzen – Forperson, Lærerstuderendes Landskreds,

Tlf: +45 30 92 55 15

Mail: anrb@dlf.org

Anton Stubbe Teglbjærg – Forperson, Danske Studerendes Fællesråd, 

Tlf.  +45 2819 4500
Mail: Anton@dsfnet.dk