Danske Professionshøjskoler om nye optagetal: Flere optaget på læreruddannelsen giver grund til optimisme
27.7.2026 18:32:01 CEST | Danske Professionshøjskoler | Pressemeddelelse

Til midnat får mere end 84.000 spændte ansøgere svar på, om de får tilbudt en plads på den videregående uddannelse, de har søgt. For mere end 18.000 af dem begynder studielivet efter sommerferien på en af landets seks professionshøjskoler, hvor de skal uddanne sig til bl.a. folkeskolelærer, pædagog, sygeplejerske og bygningskonstruktør.
Det samlede optag på professionsbacheloruddannelserne er ifølge tal fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet steget med 2 pct. sammenlignet med sidste år. Også de fire store velfærdsrettede professionsbacheloruddannelser – pædagog, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver – går samlet frem med 2 pct. Udviklingen dækker over en stigning på hhv. 7 pct. til læreruddannelsen og 3 pct. til sygeplejerskeuddannelsen. Optaget på socialrådgiveruddannelsen er uændret (0 pct.), mens pædagoguddannelsen har en lille tilbagegang på 1 pct.
”Det er meget positivt, at flere er blevet optaget på professionsbacheloruddannelserne. Især den markante fremgang på læreruddannelsen er værd at hæfte sig ved i en tid, hvor regeringens høje politiske ambitioner for folkeskolen kalder på flere, dygtige lærere i klasselokalerne. Efter flere år med tilbagegang viser årets optag, at udviklingen kan bevæge sig i den rigtige retning. Det giver grund til optimisme", lyder det fra Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler.
Den styrkede socialrådgiveruddannelse tager imod de første studerende
For de nye socialrådgiverstuderende bliver studiestarten noget særligt. De bliver de første, der begynder på den nye, styrkede socialrådgiveruddannelse, som er en del af den politiske aftale ’Reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark’ fra 2025. På den nye uddannelse kan de studerende blandt andet se frem til flere undervisningstimer, tættere kobling mellem teori og praksis samt et styrket fokus på myndighedsarbejdet, socialfaglig dømmekraft og det tværprofessionelle samarbejde.
”Sidste år besluttede et bredt flertal i Folketinget at investere i stærkere professionsbacheloruddannelser. I år kommer de første studerende til at opleve resultatet. Med højere kvalitet og tættere kobling til praksis skal den nye socialrådgiveruddannelse ruste fremtidens socialrådgivere endnu bedre til de opgaver, de møder. Det er første skridt i en styrkelse af uddannelserne, der i de kommende år også kommer studerende på blandt andet pædagog- og sundhedsuddannelserne til gode. Og som er en central brik i at gøre professionsbacheloruddannelserne mere attraktive at vælge til”, siger Camilla Wang.
Reformen bliver de kommende år rullet ud på flere professionsbacheloruddannelser, hvor de studerende kan se frem til flere undervisningstimer, bedre vejledning og stærkere praktikforløb. Samtidig etableres nye professionsmasteruddannelser, der giver professionsbacheloruddannede mulighed for at videreuddanne sig på kandidatniveau med tilknytning til praksis. Allerede fra september optages de første studerende på ’professionsmaster i pædagogisk-psykologisk rådgivning’ målrettet lærere og pædagoger.
Nøgleord
Kontakter
Kristian Birk, politisk chef i Danske Professionshøjskoler
Tlf.: 3165 3916
Links
Danske Professionshøjskoler er interesseorganisation for landets seks professionshøjskoler.
Følg pressemeddelelser fra Danske Professionshøjskoler
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Professionshøjskoler
Nye søgetal: Stabil søgning giver et godt afsæt for de styrkede professionsuddannelser5.7.2026 14:11:08 CEST | Pressemeddelelse
Klokken 12 i dag udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse gennem kvote 1. De nye søgetal viser, at professionshøjskolerne samlet har modtaget 22.443 førsteprioritetsansøgninger, som næsten er på niveau med sidste år. På de fire største velfærdsrettede uddannelser er søgningen steget med 7 pct. til socialrådgiveruddannelsen og 4 pct. til sygeplejerskeuddannelsen, mens søgningen er faldet marginalt med 1 pct. til både pædagog- og læreruddannelsen. Selvom udviklingen varierer mellem de enkelte professionshøjskoler, peger årets samlede søgetal på, at søgningen til professionshøjskolernes uddannelser har stabiliseret sig, og det gælder også de store velfærdsrettede uddannelser. Forperson for Danske Professionshøjskoler, Camilla Wang, glæder sig over, at søgningen til professionshøjskolernes uddannelser har fundet et mere stabilt niveau og ser de nye søgetal som et godt afsæt for det fortsatte arbejde med at uddanne flere og endnu dygtigere fagprofessionelle. "Det er posit
Ny uddannelse får stærk start: 453 ansøgere til den første professionsmaster for lærere og pædagoger4.5.2026 09:19:31 CEST | Pressemeddelelse
Den første uddannelse på kandidatniveau på landets seks professionshøjskoler er kommet stærkt fra start. Da ansøgningsfristen udløb fredag kl. 12, havde hele 453 ansøgere søgt ind på de 300 studiepladser på professionsmasteruddannelsen i pædagogisk-psykologisk rådgivning, som udbydes fra sommeren 2026.
Ny undersøgelse: Danmark vil særligt mangle lærere, men også pædagoger og sygeplejersker i 203518.3.2026 09:41:42 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at Danmark i 2035 kan forvente at stå over for store ubalancer mellem udbud og efterspørgsel på velfærdsuddannede. Med høje ambitioner for velfærden vil behovet kun vokse – ikke mindst hvis politiske folkeskoleudspil, der kræver flere lærere og pædagoger, skal blive til virkelighed.
Nye kvote 2-søgetal: Flere søger uddannelser til sygeplejerske og pædagog, mens søgningen til læreruddannelsen står stille15.3.2026 15:25:29 CET | Pressemeddelelse
Klokken 12 i dag udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse gennem kvote 2. De nye søgetal viser, at der samlet set er lige så mange 1. prioritetsansøgninger til landets seks professionshøjskoler som sidste år. Ser man på de enkelte uddannelser på landsplan, er der på sygeplejerske- og pædagoguddannelsen tale om en mindre stigning på henholdsvis 5 og 2 pct. i kvote 2, mens det for læreruddannelsen er status quo sammenlignet med sidste år. Søgetallene dækker over regionale forskelle på tværs af de seks professionshøjskoler. Forperson for Danske Professionshøjskoler, Camilla Wang, glæder sig over den mindre stigning til flere velfærdsrettede professionsuddannelser, men understreger, at de samlede søgetal til videregående uddannelser først kendes i starten af juli. ”Sidste års reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser, der skal gøre uddannelserne mere attraktive, markerer på mange måder en ny begyndelse for professionsuddannelserne. På landets professionshø
Første professionsmaster er klar til start og skal løfte kvaliteten i folkeskoler og dagtilbud26.2.2026 14:15:50 CET | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsministeren har godkendt to nye praksisnære professionsmasteruddannelser på professionshøjskolerne. Den første tager imod ansøgninger fra den 1. marts og skal give lærere og pædagoger et ekstra fagligt lag i arbejdet med at løse komplekse udfordringer med børn og unges trivsel og udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum