Aldrig set før: FC Midtjylland favorit til guldet inden sæsonstart
24.7.2026 14:00:46 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
I aften sparkes den nye Superliga-sæson i gang, og ifølge Oddset er det FC Midtjylland, der er favorit til at tage det danske mesterskab. Det er første gang i Oddsets historie, at FC Midtjylland er favorit til at vinde Superligaen, før sæsonen overhovedet er fløjtet i gang.

Sæsonstarten nærmer sig, og hos Danske Spil har man oddsene klar for, hvem der skal krones som danske mestre i sommeren 2027. Her topper FC Midtjylland listen foran FCK – og det er en historisk begivenhed, for aldrig før har ulvene været Oddsets guldfavoritter forud for en sæsonstart.
"Den udvikling finder vi forklaringen på i sidste sæson, hvor FCK ikke formåede at holde fast i sin magtfaktor. Det, kombineret med at de på vej ind i den nye Superliga-sæson ikke har sikret sig samme kvalitet i truppen, som FC Midtjylland f.eks. har, betyder, at vores pil her før sæsonstart peger på FC Midtjylland til at tage guldet. Og det er faktisk første gang nogensinde, at vi vurderer ulvene til guldfavoritter allerede før, første bold er sparket" siger Peter Emmike Rasmussen, som er oddssætter hos Danske Spil.
I skrivende stund er FC Midtjylland på førstepladsen i oddsene, mens FCK indtager andenpladsen. Herefter kæmper Brøndby IF og AGF om tredjepladsen.
Danskerne er dog på nuværende tidspunkt ikke helt enige i, at AGF spiller med om topplaceringerne i denne sæson. Faktisk er hele 40 pct. af alle indskud sat på, at AGF rykker ud af Superligaen.
"Der findes ikke mange hold i Superligaen, der splitter vandene, som AGF gør. Enten er man helt oppe at køre med drømme om Champions League, eller også sidder man med sved på panden og håber, at de igen i år kan snige sig forbi nedrykningsstregen. Der er sjældent noget midt imellem, når det gælder AGF, og lige nu kan vi tydeligt se på vores kunders indskud, hvilken side de fleste har stillet sig på," siger Peter Emmike Rasmussen.
Skulle det ske, at AGF rykker ned, så står Danske Spils kunder i skrivende stund til at vinde en samlet gevinst på mere end en million kroner.
Superligaen fløjtes i gang i aften kl. 19.00 med et opgør mellem Viborg og OB.
Odds på Superliga-vinder forud for sæsonstart:
- FC Midtjylland: 2,25
- FCK: 2,70
- Brøndby: 9,00
- AGF: 10,00
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil giver 14 millioner til tre heldige danskere9.8.2026 08:58:44 CEST | Pressemeddelelse
For tre danskere har denne weekend budt på en nyhed af de helt store: De er blevet millionærer på Lotto. Se her, hvor vinderne kommer fra.
Har du spillet Lotto på tanken? Danske Spil mangler et par millionærer3.8.2026 09:10:23 CEST | Pressemeddelelse
Har du en Lotto kupon fra weekenden hængende på køleskabet? Så tjek den lige en ekstra gang – Danske Spil har endnu ikke hørt fra weekendens to million-vindere.
Vinder i Lotto og køber ny campingvogn – men glemmer én ting1.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig kvinde fra Midtjylland tøvede ikke med at købe ny luksus, da hun vandt i Lotto. Men nogle gange kan det åbenbart godt gå liiidt for hurtigt.
To danskere vinder milliongevinster i Eurojackpot29.7.2026 09:44:35 CEST | Pressemeddelelse
En helt almindelig tirsdag blev pludselig en del sjovere – i hvert fald hos de to heldige danskere, der tirsdag aften blev millionærer i Eurojackpot. Og det endda uden nogen løb med førstepræmien.
Lotto sender vinder til Thailand - på businessclass28.7.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dankortet blev lynhurtigt rygende varmt, da en mand fra Taastrup vandt million i Lotto: ” Det har altid været en drøm for mig!”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum