Syd- og Sønderjyllands Politi

Vi søger fodgænger i Sønderborg, der var tæt på at blive kørt ned

Del

24.7.2026 12:47:10 CEST | Syd- og Sønderjyllands Politi 

Det lykkedes at anholde personerne i køretøjet, men vi vil meget gerne i kontakt med fodgængeren, der nåede at forlade stedet, inden betjentene fik kontakt til vedkommende.

Føreren af køretøjet, en 25-årig mand, er sigtet for fareforvoldelse, narkokørsel samt kørsel uden førerret. De øvrige er ikke sigtet.

Fodgængeren kan kontakte politiets servicecenter på telefon 1-1-4.

24.7.2026 12:46:20 CEST | Syd- og Sønderjyllands Politi 

Syd- & Sønderjyllands Politi håber at komme i kontakt med en fodgænger, der torsdag aften klokken cirka 20.30 var tæt på at blive kørt ned på Jørgensgård i Sønderborg.

Politiet var i gang med en eftersættelse af en grå Hyundai personbil, der foretog et højresving i lav hastighed ind over fortovet, hvor chaufføren var få centimeter fra at ramme fodgængeren.

Abonner på myndighedsmeddelelser fra Syd- og Sønderjyllands Politi

Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Syd- og Sønderjyllands Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.

Flere meddelelser fra Syd- og Sønderjyllands Politi

Hver 13. bilist blitzet på Aarøsund Landevej øst for Starup ved Haderslev24.7.2026 05:38:06 CEST | Myndighedsmeddelelse

Flere borgere har anmodet om hastighedskontrol på strækningen mellem Haderslev og Aarøsund. ATK foretog derfor torsdag eftermiddag og aften 6 timers hastighedsmåling på Aarøsund Landevej øst for Starup, hvor tilladt hastighed over en længere strækning er nedskiltet til 60 km/t. Ved målingen blev 71 køretøjer blitzet, hvilket svarer til ca. hver 13. ud af 914 målte køretøjer, som alle kørte mod vest. 5 af de målte får foruden en bøde også et klip i køretøjet. Den travleste bilist kørte 90 km/t.

Grundlovsforhør klokken 13.30 ved Retten i Sønderborg23.7.2026 16:40:50 CEST | Myndighedsmeddelelse

Den sigtede blev varetægtsfængslet i fire uger. Sigtelsen omfattede i alt 10 forhold, overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, indbrud, forsøg på indbrud og røveri – alle mod forretninger/virksomheder, samt vold og trusler m.m. mod personer i offentlig tjeneste. Den 21-årige nægtede sig skyldig og tog betænkningstid i forhold til kære af varetægtsfængslingen til Vestre Landsret.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye