Spies

Fire ud af ti danskere har modtaget en souvenir, de aldrig har fået brugt

22.7.2026 11:08:22 CEST | Spies | Pressemeddelelse

Del

Flere af dine venners ferieminder ender i skuffer og skabe derhjemme, viser ny undersøgelse. Undersøgelsen peger samtidig på, hvilke souvenirer der er de mest ”upopulære”. Køber du f.eks. lokalt inspireret tøj, er der en god sandsynlighed for, at tøjet aldrig bliver brugt.

Fra ferieminde til skuffefyld: Det køber vi på ferien – men aldrig bruger.
Fra ferieminde til skuffefyld: Det køber vi på ferien – men aldrig bruger.

En køleskabsmagnet fra Spanien, en dekorativ figur fra Grækenland eller en lokal specialitet. Mange danskere har prøvet at købe en souvenir med hjem fra ferien for at glæde dem derhjemme og drysse lidt feriestemning ud over dem.

Men den gestus er ofte forgæves, viser en ny undersøgelse nu.

39 procent af de adspurgte danskere svarer nemlig i undersøgelsen, at de har modtaget en souvenir, de aldrig har fået brugt. 15 procent har aldrig modtaget en souvenir, mens syv procent ikke kan huske, om de har fået brugt alle de souvenirs, de har modtaget. Samtidig svarer 39 procent, at de aldrig har modtaget en souvenir, som de ikke har taget i brug.

– Souvenirs bliver ofte købt med de bedste intentioner. Man falder over noget på ferien, som minder én om en person derhjemme, og som virker som den helt rigtige gave i øjeblikket. Men det kan være svært at ramme plet, når man køber ferieminder til andre, siger Sofie Folden Lund, presse- og kommunikationschef i Spies.

Det er især blandt de adspurgte kvinder, at de ubrugte souvenirs hober sig op.

42 procent af de adspurgte kvinder svarer, at de har modtaget en souvenir, de aldrig har fået brugt. Blandt mændene gælder det 35 procent.

De mest upopulære souvenirer
Undersøgelsen peger samtidig på, at vi er langt bedre til at få taget souveniren i brug, så længe vi har købt den til os selv. For mens flere af de adspurgte danskere har modtaget en souvenir, de aldrig har fået brugt, svarer 41 procent, at de bruger alt, hvad de selv køber med hjem fra ferien.

De to mest ”upopulære” souvenirtyper viser sig ifølge undersøgelsen at være lokalt inspireret tøj og dekorative genstande. Det er disse kategorier, der topper listen over souvenirer, som de adspurgte har købt til sig selv, men aldrig fået brugt.

Du skal i stedet på jagt efter en lokal flaske alkohol, keramik eller en spiselig specialitet fra landet, hvis du vil gøre køb, du rent faktisk får brugt, for netop disse tre typer ferieminder forbliver sjældent ubrugte.

Fakta fra undersøgelsen

Har du modtaget en souvenir, du aldrig har fået brugt?

Ja: 39 %

Nej: 39 %

Jeg har aldrig modtaget en souvenir: 15 %

Ved ikke: 7 %

Andel, der har modtaget en souvenir, de aldrig har fået brugt

Kvinder: 42 %

Mænd: 35 %

Hvilken type souvenir har du købt, som du ikke bruger?*

Dekorative genstande/souvenirs: 13 %

Lokalt inspireret tøj og accessoires: 13 %

Alkohol: 5 %

Keramik: 3 %

Fødevarer: 2 %

Andet: 4 %

Ved ikke: 20 %

Jeg bruger alt, hvad jeg køber: 41 %

* Procenterne summerer ikke nødvendigvis til 100 procent på grund af afrunding.

 

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført i juni 2026 blandt medlemmer af Spies’ rejsepanel. Resultaterne er ikke repræsentative for den danske befolkning som helhed. Alle respondenter er 18 år eller ældre. I alt deltog 4.550 danskere.

 

Kontakter

Spies - Danmarks førende rejsearrangør

Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.

Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.

Følg pressemeddelelser fra Spies

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Spies

Danskerne booker efterårsferie i stor stil: Spies forventer rekordmange chartergæster og øger kapaciteten31.8.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse

Bookingtallene for efterårsferien peger på endnu et rekordår hos Spies. Danmarks største rejsebureau skruer derfor yderligere op for uge 42 og sender på bare fem dage 49 charterfly afsted fra Danmark med kurs mod sydens sol. Flykapaciteten på charterrejser er dermed øget med 20 procent i forhold til sidste år, og allerede nu er seks ud af 10 rejser solgt.

Spies tredobler på Kos: Åbner første nye Sunwing i 15 år20.8.2026 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse

Spies skruer markant op for satsningen på Kos frem mod sommeren 2027. Her åbner Danmarks største rejsebureau det helt nye familiehotel Sunwing Marmari Beach - det første nye Sunwing Family Resorts siden 2012. Samtidig tilføjer Spies en ny direkte flyafgang fra Billund, indsætter større fly fra København og forlænger sæsonen helt til efterårsferien. Med satsningen tredobler Spies således det forventede antal gæster på Kos i 2027.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye