Falske beskeder i omløb: ATP og Udbetaling Danmark advarer borgere mod snyd via telefon, sms'er og mails
22.7.2026 10:16:44 CEST | ATP | Pressemeddelelse
Modtager du en besked vedr. ATP eller Udbetaling Danmark skal du IKKE trykke på linket – slet i stedet beskeden omgående.
Svindlere kontakter i øjeblikket borgere på sms, e-mail eller på telefon, hvor de giver sig ud for at være fra ATP eller Udbetaling Danmark.
Svindlerne beder bl.a. om borgeres kontonummer, MitID-oplysninger eller andre personlige oplysninger.
ATP advarer mod udlevering af oplysningerne, og mod at klikke på links eller åbne vedhæftede filer, der kan være del af svindlernes henvendelser.
Hvis man som borger er i tvivl, om hvorvidt ATP eller Udbetaling Danmark har brug for oplysninger, så ring selv direkte til os.
På hjemmesiden Pensionforalle.dk findes en god guide til, hvordan man spotter digital svindel via sms’er, mails og opkald.
Seks tegn, man som borger skal være opmærksom på, hvis man modtager et opkald eller en besked:
- Kræves der, at du sender dine personlige oplysninger?
- Er der sprog- og stavefejl?
- Er der mistænkelige eller direkte links?
- Insisterer afsenderen på, at du skal handle med det samme?
- Ser afsenderadressen på mailen underlig ud – eller ?
- Er mailen fra en virksomhed, du ikke har en relation til?
Kontakter
Jørgen RudbeckPressechef, ATP
Tlf:40108198joru@atp.dkATP Koncernen er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. ATP Livslang Pension er en kollektiv ordning med mere end 5 mio. medlemmer og en pensionsformue på 936 mia. kr. Vores opgave er at sikre gode, stabile pensioner, så danskerne har lidt mere at leve for den dag, de går på pension. Derudover sikrer vi udbetaling af en række velfærds- og sikringsydelser. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, kommer fra ATP Koncernen. Sammenlagt udbetaler vi 280 mia. kr. om året til 2,4 mio. borgere på vegne af staten, kommunerne og arbejdsmarkedets parter.
Følg pressemeddelelser fra ATP
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ATP
Danskernes levetid stiger for tredje år i træk – men vi halter stadig efter Norge og Sverige21.7.2026 14:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes levetid stiger for tredje år i træk. Alligevel skraber vi bunden, når vi sammenligner os med andre vestlige lande.
Nye regler gør det lettere for elever og lærlinge at tage deres oplæring i udlandet30.6.2026 06:00:00 CEST | Nyhed
Fra 1. juli 2026 bliver det lettere for elever og lærlinge at få international arbejdserfaring som en del af deres erhvervsuddannelse.
Færre mangler EU-sygesikringskortet på ferien15.6.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere danskere rejser på sommerferie med ro i maven og dokumentationen på plads. En digital påmindelse fra ATP har ændret bestillingsmønstret for det blå EU-sygesikringskort og betyder, at færre venter til sidste øjeblik – og færre risikerer selv at skulle lægge ud for behandling i udlandet.
Fars dag: Fakta om fædre, barsel og familieliv i Danmark4.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tager fædre mere barsel end minimumskravet, holder jyske fædre mest barsel – og holder forældre mere barsel samtidig efter de nye barselsregler
Danskernes pensionsformue er fordoblet på 30 år28.5.2026 11:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Du har dobbelt så mange pensionspenge, som dine forældre havde. Det viser nye tal fra ATP – og udviklingen er langt fra slut.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum