Bunch Bygningsfysik

Solceller på taget kræver dokumentation – også for brand, fugt og statik

22.7.2026 11:06:26 CEST | Bunch Bygningsfysik | Pressemeddelelse

Del

Solceller er i hastig vækst som energiløsning, og mange eksisterende tage bringes i spil. Det er en effektiv måde at udnytte bygningsarealer på, men udviklingen stiller samtidig større krav til dokumentation, projektering og udførelse. Større, end det ofte ses i praksis.

Tommy Bunch Nielsen fra Bunch Bygningsfysik oplever, at der er et behov for mere klare og sammenhængende rammer for projektering og udførelse af solcelleanlæg.
Tommy Bunch Nielsen fra Bunch Bygningsfysik oplever, at der er et behov for mere klare og sammenhængende rammer for projektering og udførelse af solcelleanlæg. Foto må frit benyttes ved omtale af nyheden.

”Vi oplever, at solcelleanlæg i flere tilfælde etableres uden tilstrækkelig dokumentation for fastgørelse, fugttekniske forhold og belastninger. Det kan føre til utætheder, deformationer og i værste fald løsrevne anlæg med risiko for omgivelserne,” siger teknisk direktør hos Bunch Bygningsfysik, Tommy Bunch-Nielsen.

Ifølge ham bør solceller, der fastmonteres på tage, betragtes som en del af bygningen og dimensioneres og udføres derefter.

”Særligt ved ballastløsninger er det afgørende at dokumentere, at konstruktionen kan optage lasten, og at isoleringen har tilstrækkelig trykstyrke. Trykskader kan føre til vandpytter på det flade tag og problemer med afvanding og tæthed,” siger Tommy Bunch-Nielsen

DBI-vejledning konkretiserer brandsikkerhed

Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI) har udgivet en vejledning, som retter sig mod solcellebranchen og tagbranchen.

Vejledningen indeholder en række konkrete anbefalinger, som har direkte betydning for projektering og disponering af solcelleanlæg på tage.

Hvis vejledningen skulle følges, ville arealet af solceller bliver mere end halveret på grund af de afstandskrav som var angivet. Der har derfor været store protester mod vejledningen fra både Dansk Solcelleforening og tagpapbranchen.

Vejledningen er derfor efter et udvalgsarbejde blevet modereret med udgivelse af et tillæg, som fastsætter nogle mere rimelige afstandskrav, som branchens kan leve med.

Rettelsesblad til DBI Vejledning 39, Version 1 - Afstandsforhold_april 2026_001.pdf

Vejledningen er ikke et myndighedskrav, men den giver et billede af de hensyn, der bør indgå i projekteringen – og som i praksis reducerer det tilgængelige areal til solceller.

Samtidig peger vejledningen på, at fejl i elektriske installationer kan være en brandårsag, og at solcelleanlæg kan påvirke beredskabets muligheder for indsats mod en opstået brand.

Tagpaptage under solceller skal selvfølgelig opfylde kravene til BROOF(t2), men derudover er der krav til den underliggende isolering, som ikke må være brandbar.

Skader og øget fokus fra forsikring

”Der er allerede set eksempler på fugtskader i tagkonstruktioner, hvor montagen af solcellerne ikke har været tilstrækkeligt vandtæt. Det gælder især løsninger med gennembrydninger, hvor der ikke er anvendt dokumenterede systemer,” siger Tommy Bunch-Nielsen.

Forsikringsselskaber har derfor stigende fokus på området, da skader ofte er omfattende.

Behov for tydeligere krav

Samlet set peger Bunch Bygningsfysik på et behov for mere klare og sammenhængende rammer for projektering og udførelse af solcelleanlæg. 

”I dag håndteres forhold som fugt, statik, fastgørelse og brandsikkerhed ofte hver for sig, men i praksis er de tæt forbundne og bør behandles samlet. Der mangler en tydeligere struktur for, hvordan disse forhold dokumenteres og kvalitetssikres i projekterne,” siger Tommy Bunch-Nielsen. 

Han foreslår, at der opstilles præcise krav i bygningsreglementet eller etableres nogle andre fælles retningslinjer, der sikrer et ensartet niveau på tværs af solcellebranchen. Derudover kan det være relevant at overveje krav til dokumentation eller certificering af montage, så løsningerne i højere grad bliver gennemarbejdede og holdbare.

”Den grønne omstilling må ikke stå alene. Den skal følges af byggeteknisk kvalitet og langsigtet holdbarhed,” siger Tommy Bunch-Nielsen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

I dag håndteres forhold som fugt, statik, fastgørelse og brandsikkerhed ofte hver for sig, men i praksis er de tæt forbundne og bør behandles samlet. Der mangler en tydeligere struktur for, hvordan disse forhold dokumenteres og kvalitetssikres i projekterne,” siger Tommy Bunch-Nielsen.

Foto må frit benyttes ved omtale af nyheden.
Download
Tommy Bunch Nielsen fra Bunch Bygningsfysik oplever, at der er et behov for mere klare og sammenhængende rammer for projektering og udførelse af solcelleanlæg.
Tommy Bunch Nielsen fra Bunch Bygningsfysik oplever, at der er et behov for mere klare og sammenhængende rammer for projektering og udførelse af solcelleanlæg.
Foto må frit benyttes ved omtale af nyheden.
Download
Ifølge Tommy Bunch Nielsen bør solceller, der fastmonteres på tage, betragtes som en del af bygningen og dimensioneres og udføres derefter.
Ifølge Tommy Bunch Nielsen bør solceller, der fastmonteres på tage, betragtes som en del af bygningen og dimensioneres og udføres derefter.
Foto må frit benyttes ved omtale af nyheden.
Download
Tommy Bunch Nielsen foreslår, at der opstilles præcise krav i bygningsreglementet eller etableres nogle andre fælles retningslinjer, der sikrer et ensartet niveau på tværs af solcellebranchen.

Bunch Bygningsfysik rådgiver professionelle bygherrer, rådgivere, kommuner, forsikringsselskaber og advokater i sager, hvor byggetekniske forhold har stor betydning for økonomi, tidsplan og ansvar.

Vi arbejder med bygningsfysik, klimaskærm, fugt, skimmel, tæthed, indeklima, energiforhold og nye byggematerialer.

Vores rådgivning er uvildig, fagligt funderet og baseret på mange års praktisk erfaring fra komplekse byggesager, renoveringer og tvister.

Følg pressemeddelelser fra Bunch Bygningsfysik

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bunch Bygningsfysik

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye