Ny løsning gør det værste ved badeværelsesrengøring nemmere
22.7.2026 07:00:00 CEST | Geberit | Pressemeddelelse
At rense hår og sæberester ud af bruseafløbet er en opgave, mange helst udskyder. En ny afløbsløsning fra Geberit skal gøre rengøringen lettere og begrænse behovet for at rense vandlåsen under flisegulvet.

Bruseafløbet får ofte først opmærksomhed, når vandet ikke længere løber ordentligt ud, eller en ubehagelig lugt breder sig på badeværelset. Det synlige hår under risten er som regel nemt at fjerne, men snavs og sæberester kan også samle sig længere nede i afløbet, hvor det er sværere at komme til.
Det er dette hverdagsproblem, Geberit forsøger at løse med CleanLine30, den seneste bruseafløbsrende i virksomhedens CleanLine-serie.
- Vi arbejder løbende med at videreudvikle vores produkter, så de løser de problemer, folk faktisk møder i hverdagen. Med CleanLine30 har vi taget det næste skridt i CleanLine-serien. Det nye design bygger på vores erfaring med funktion og hygiejne og gør det markant nemmere at holde afløbet rent, siger Nils Overgaard, Product Manager BtB hos Geberit Danmark.
Nyt design skal gøre rengøringen lettere
CleanLine30 har en integreret hårsi, som opfanger hår og snavs, inden det bevæger sig længere ned i afløbet. Dækselprofilen kan åbnes med et fingertryk, så hårsien nemt kan tages op og skylles.
Bruseafløbsrenden er udformet som et lukket system, hvor vandet løber gennem dækslet og ikke ind under selve renden. Det skal forhindre skjulte ophobninger af snavs. Under gulvet sørger en selvrensende vandlås samtidig for at føre snavs videre gennem afløbssystemet og dermed begrænse behovet for manuel rengøring.
- CleanLine30 er vores seneste bud på en bruserende, der passer sig selv. Vandlåsen arbejder kontinuerligt, og hårsien åbnes med et enkelt fingertryk, så rengøringen er klaret på få sekunder, siger Nils Overgaard.
Løsningen fjerner ikke behovet for almindelig rengøring eller for at tømme hårsien, men den skal gøre vedligeholdelsen lettere og mindske risikoen for lugt og tilstopning.
CleanLine30 fås i fire længder, kan tilpasses det enkelte bruseområde og kommer i både sort og børstet stål.
Den vigtigste mekanik er ofte den, man ikke kan se
Når et badeværelse skal indrettes eller renoveres, er der ofte fokus på fliser, armaturer og andre synlige detaljer. Men bruseafløbet kan få stor betydning for, hvor nemt badeværelset er at holde rent i hverdagen.
Geberit har gennem mange år specialiseret sig i de dele af badeværelset, der befinder sig bag væggene og under gulvet. Med CleanLine30 har virksomheden derfor arbejdet med både den synlige del af bruseafløbet og mekanikken nedenunder.
- Vi bruger enorme mængder tid på at rengøre badeværelset, men mange af de største problemer opstår steder, vi aldrig ser. Derfor handler moderne badeværelsesdesign ikke længere kun om udtryk og materialer, men om at udvikle løsninger, der aktivt reducerer snavs og gør vedligeholdelsen lettere i hverdagen, siger Nils Overgaard.
Det rigtige bruseafløb kan virke som en mindre detalje i en større renovering, men vise sig at være en lille luksus i hverdagen: Ikke fordi man lægger mærke til det, men fordi man i mindre grad behøver at tænke på det.
Nøgleord
Kontakter
Tobias Sung Møller-JensenPR-chef og partnerRØST Kommunikation
Tlf:23603458tobias@roestkommunikation.dkFølg pressemeddelelser fra Geberit
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.