Vær med til at forme fremtidens skoler og dagtilbud
22.7.2026 07:50:00 CEST | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Tønder Kommune inviterer alle interesserede borgere til en åben workshop, hvor idéer og input skal være med til at præge arbejdet med fremtidens skoler og dagtilbud.

Hvordan skal fremtidens skoler og dagtilbud se ud i Tønder Kommune? Det spørgsmål inviterer § 17, stk. 4-udvalget Sammen om fremtidens skoler og dagtilbud alle interesserede borgere til at være med til at besvare. Tirsdag den 18. august er der åben workshop i Klosterhallen, Hal 2, hvor alle kan kigge forbi og dele deres input.
Workshoppen er åben mellem kl. 17.00 og 20.00, så du kan kigge forbi, når det passer dig bedst.
På workshoppen bliver der mulighed for at sætte ord på, hvad der er vigtigt i fremtidens skoler og dagtilbud, og dele tanker og idéer med medlemmerne af udvalget og andre deltagere.
Workshoppen er en del af arbejdet i § 17, stk. 4-udvalget Sammen om fremtidens skoler og dagtilbud.
Udvalget skal rådgive Børn- og Skoleudvalget og Kommunalbestyrelsen om, hvordan Tønder Kommune også i fremtiden kan sikre bæredygtige skoler og dagtilbud med høj kvalitet, gode læringsmiljøer og stærke fællesskaber for børn og unge.
Borgernes input fra workshoppen bliver en del af det vidensgrundlag, som udvalget bruger, når det udarbejder sin anbefaling til, hvordan analysen skal tilrettelægges. Anbefalingen indgår derefter i det videre politiske arbejde.
Praktisk information
Tid: Tirsdag den 18. august mellem klokken 17.00 og klokken 20.00
Sted: Klosterhallen, Hal 2
Fakta
Kommunalbestyrelsen har nedsat et § 17, stk. 4-udvalg med navnet Sammen om fremtidens skoler og dagtilbud, som skal rådgive Børn- og Skoleudvalget og Kommunalbestyrelsen om, hvordan der både på kort og langt sigt kan skabes bæredygtige skoler og dagtilbud i Tønder Kommune.
Bæredygtighed handler blandt andet om at finde den rette balance mellem kvalitet, trivsel, demografi, geografi og økonomi.
Udvalget består af politikere samt repræsentanter fra skole- og områdebestyrelser, erhvervsliv, civilsamfund og forskningsverdenen.
Nøgleord
Links
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Hvem fortjener Handicapprisen 2026?25.9.2026 06:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune og Handicaprådet søger kandidater til årets Handicappris. Der kan indstilles frem til den 1. november. Sidste år vandt TMT Red Support.
Tønder Kommune og Røde Kors går sammen om at styrke beredskabet22.9.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis en større krise eller ekstraordinær hændelse rammer, skal vi stå stærkt sammen. Derfor har Tønder Kommune og Røde Kors indgået en ny samarbejdsaftale, der skal gøre det lokale beredskab endnu bedre rustet til at hjælpe borgerne.
INVITATION: Frivillig Fredag17.9.2026 09:23:10 CEST | Presseinvitation
Pressen inviteres hermed til Frivillig Fredag den 25. september i Marskhallen i Højer.
Kom med i Tønder Kommunes borgerpanel16.9.2026 13:51:26 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skal balancen være mellem helårsboliger, fritidsbrug og udlejning? Det vil Tønder Kommune gerne høre borgernes erfaringer og perspektiver på. Derfor søger kommunen borgere fra hele kommunen til et borgerpanel, der mødes to gange i efteråret.
Tønders børn er i god bevægelse15.9.2026 15:34:23 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse af børns bevægelsesvaner giver et godt billede af, hvor meget bevægelse fylder i hverdagen for børn i Tønder Kommune. Resultaterne viser blandt andet, at børnene er godt i gang i dagtilbuddene og i skolernes frikvarterer. Men undersøgelsen viser også, at mængden af bevægelse ændrer sig, efterhånden som børnene bliver ældre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum