48-årig mand varetægtsfængsles i fire uger
18.7.2026 16:38:11 CEST | Anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi
Den 48-årige mand der blev sigtet i forbindelse med fredagens skudepisode i Nørresundby, er blevet varetægtsfængslet ved Retten i Hjørring, foreløbigt frem til den 14. august 2026. Manden er fængslet for drab og grov vold.
//Anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi
18.7.2026 08:54:39 CEST | Anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi
Anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi fremstiller lørdag kl. 12:00 en 48-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Hjørring. Han er sigtet i forbindelse med en skudepisode i Nørresundby i går, hvor en borger afgik ved døden og en politibetjent blev ramt af skud.
Den sigtede blev såret ifm. med anholdelse, men er afhørt og deltager i grundlovsforhøret.
Anklagemyndigheden begærer dørlukning. Specialanklager Stephen Pedersen vil efterfølgende stå til rådighed for en kort status til pressen.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi
56-årig mand idømt 3 år og 3 måneders fængsel for besiddelse af en pistol og narkotika28.8.2026 13:05:48 CEST | Myndighedsmeddelelse
En 56-årig mand er ved Retten i Aalborg blevet idømt 3 år og 3 måneders fængsel for særligt besiddelse af en pistol med tilhørende ammunition på forskellige adresser i Aalborg i marts og april 2025. Herudover blev han dømt for bl.a. besiddelse med henblik på videreoverdragelse af amfetamin og opioider. Den dømte ankede dommen. / MAN
20-årig mand idømt lang fængselsstraf for medvirken til narkosalg25.8.2026 14:20:31 CEST | Myndighedsmeddelelse
En 20-årig mand er i dag ved Retten i Hjørring blevet idømt 5 år og 3 måneders ubetinget fængsel for at have medvirket til videreoverdragelse af ikke under 2,8 kg. kokain, ved blandt andet på sin adresse at have opbevaret mere end 2.000.000 kr. i kontanter, der stammede fra videreoverdragelsen af kokainen. Dommen blev modtaget /PSO
44-årig mand varetægtsfængslet for hæleri22.8.2026 15:05:31 CEST | Myndighedsmeddelelse
En 44-årig mand er i dag ved Retten i Aalborg blevet varetægtsfængslet i 4 uger for hæleri ved at have været i besiddelse af blandt andet en større mængde stjålne cykler. Kendelsen er kæret til landsretten. /PSO
17-årig mand varetægtsfængslet for vidnetrusler21.8.2026 13:09:21 CEST | Myndighedsmeddelelse
En 17-årig mand er i dag ved Retten i Aalborg blevet varetægtsfængslet i 4 uger for vidnetrusler ved at have opsøgt en person på gaden, som den 17-årige er sigtet for at have begået røveri mod, og her at have truet vedkommende i anledningen af straffesagen. Den sigtede har taget forbehold for at kære til landsretten /PSO
22-årig mand idømt fængsel i 3 år for besiddelse af pistol og hash21.8.2026 12:46:22 CEST | Myndighedsmeddelelse
En 22-årig mand fra Nordjylland er ved Retten i Aalborg blevet idømt fængsel i 3 år for at have kørt rundt med en 9mm pistol med ammunition og lyddæmper i bilen, ligesom han var i besiddelse af 18 kg hash og forud for sin anholdelse havde solgt 5,7 kg hash for 114.500 kr. Sagen blev behandlet som en tilståelsessag. /MST
