Danmark er bedst i EU til at få ledige i job – for 15. år i træk
17.7.2026 09:06:12 CEST | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
Det danske arbejdsmarked er i europæisk topklasse, når det gælder at få ledige hurtigt i job, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Også når det kommer til at få langtidsledige i job, er Danmark bedst.

ARBEJDSMARKED
Lønmodtagere i Danmark kommer hurtigt i job, hvis de bliver ramt af ledighed. Faktisk hurtigere end i noget andet EU-land.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Eurostat.
"Det er afgørende, at vi hurtigt får hjulpet ledige tilbage i arbejde, og det er vi heldigvis rigtig gode til herhjemme. Faktisk bedst i EU. Den danske arbejdsmarkedsmodel bliver ved med at levere topresultater," siger Frederik Olsen, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I Danmark var 40,6 procent af de ledige ved indgangen til ét kvartal i job ved begyndelsen af det næste kvartal i 2025. Det er langt over gennemsnittet for de 27 EU-lande, der lå på 23,3 procent.
Det er samtidig nok til at give Danmark en førsteplads i EU for 15. år i træk.
Også når det kommer til at få langtidsledige i beskæftigelse, er Danmark bedst i EU. I gennemsnit kom næsten hver fjerde af de langtidsledige i arbejde fra kvartal til kvartal. Langtidsledige defineres som personer, der ikke har været i job i mindst et år.
”Der er stor rotation på det danske arbejdsmarked, og det betyder, at mange ledige relativt hurtigt kommer i job. Den fleksibilitet fordrer et forholdsvis stærkt sikkerhedsnet og en aktiv beskæftigelsesindsats for at bevare de lediges kontakt til arbejdsmarkedet,” siger Frederik Olsen.
”Ved årsskiftet trådte den nye reform af beskæftigelsesindsatsen i kraft. Den mindsker i praksis investeringerne rettet mod at få ledige i job. Effekten er ikke slået igennem endnu, men det bliver interessant at følge, om vi fortsat kan bevare vores stærke position i forhold til at få ledige i job fremover,” siger Frederik Olsen.
Analysens hovedkonklusioner
- I 2025 kom gennemsnitligt 40,6 procent af de ledige i et givent kvartal i job i det efterfølgende kvartal. Dermed var Danmark bedst i EU til at få ledige i job. Tallet er væsentligt over EU-gennemsnittet på 23,3 procent, og det er 15. år i træk, at Danmark er EU-mestre i at få ledige i job.
- Danmark har også den højeste andel af langtidsledige, der kommer i job.
- Når mange ledige kommer i job, sikrer det en lav langtidsledighed. I Danmark er det 16,0 procent af de ledige, der har stået uden job i minimum ét år. Det er den næstlaveste andel i EU efter Holland.
- Kombinationen af fleksibilitet, et stærkt sikkerhedsnet og aktiv arbejdsmarkedspolitik er med til at sikre en høj mobilitet på arbejdsmarkedet.
Nøgleord
Kontakter
Frederik OlsenAnalytiker
Tlf:28 18 78 42fo@ae.dkJakob Kjærgaard BrunKommunikationskonsulent
Tlf:26 27 66 86jab@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Vismandsrapport: Reduktion af stress kan øge råderummet20.10.2026 12:04:07 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsrelateret stress fylder så meget, at en reduktion af det kan øge arbejdsudbuddet med op mod 39.000 personer, viser ny vismandsrapport. Samtidig kan mindre arbejdsrelateret stress øge de offentlige finanser med op mod 11 milliarder kroner. Rapporten giver et solidt fundament for at inddrage reduktion af stress i de økonomiske regnemodeller, mener økonomiprofessor og formand.
Her ligger Danmarks rigeste og fattigste sogn19.10.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I Danmarks rigeste sogn er den typiske formue cirka 4,7 millioner kroner større end i det fattigste sogn. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Se den typiske formue i dit sogn og i din kommune.
Ny ulighedsrapport: Flest akademikere har råd til selv at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet19.10.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
7 ud af 10 akademikere har formue nok til at trække sig tilbage fem år før pensionsalderen og stadig have en indkomst, der svarer til 80 procent af den typiske erhvervsindkomst, viser ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det samme gælder for kun hver syvende ufaglærte.
Kommunernes økonomier presses: Seks ud af ti nye kroner er gået til specialiserede områder siden 201816.10.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
De senere års økonomiske løft til kommunernes økonomi er blevet udvandet af stigende serviceudgifter til det specialiserede social- og undervisningsområde, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Samtidig er der store forskelle på, hvor meget kommunerne bruger på specialområderne. Se tallet for din kommune.
Seniorer og ikke-vestlige indvandrere driver den historisk høje beskæftigelse12.10.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Seniorer og ikke-vestlige indvandrere har stået for 74 procent af beskæftigelsesfremgangen siden 2019, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Dermed bærer de to grupper den største del af fremgangen i beskæftigelsen på i alt 277.000 personer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum