Salget af huse steg i juni: En landsdel sætter ny rekord

21.7.2026 06:00:00 CEST | Boligsiden | Pressemeddelelse

Del

Nye handelstal fra Boligsiden viser et stigende salg af villaer og rækkehuse i juni. Både set i forhold til seneste måned og juni måned sidste år. I Sydjylland rammer hussalget endda højeste niveau for måneden i hele Boligsidens statistik.

Foto: Boligsiden

Salget af villaer og rækkehuse når i juni det højeste niveau på månedsbasis i år. Det viser Boligsidens nye handelstal for juni. Her er der nemlig solgt 5.781 villaer og rækkehuse i hele landet.

Det er 13 procent flere solgte huse end i maj, og det er samtidig 7 procent flere end i juni sidste år. Samtidig er der tale om det tredjehøjeste niveau for måneden i hele Boligsidens statistik – kun overgået af rekordårene 2020 og 2021.

”Vi ser den samme tendens i handelstallene, som vi tidligere på måneden har set i prisudviklingen for huse. Den høje efterspørgsel blandt huskøberne gælder i store dele af landet, og det stigende antal handler er med til at løfte priserne mange steder, også udenfor hovedstadsområdet. Der er med andre ord rigtig mange huskøbere, der er klar til at realisere boligdrømmen, og de handler i meget store dele af landet,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.

Det er der flere årsager til:

"Den høje beskæftigelse og en stærk privatøkonomi betyder, at mange huskøbere har mulighed for at købe bolig. Samtidig er udbuddet fortsat forholdsvis lavt mange steder i landet, så når det rigtige huse viser sig, er køberne også klar til at handle."

Stigende salg i 9 ud af 11 landsdele

Opdelt på landsdele ligger dette års juni-salg af villaer og rækkehuse over sidste års niveau i hele ni landsdele. Kun i Nordsjælland og i Københavns Omegn er der sket et lille fald sammenlignet med juni sidste år.

Til gengæld er der sat en ny rekord for juni-salget af huse i Sydjylland.

Her er der solgt 858 villaer og rækkehuse i løbet af juni måned. Det er det højeste niveau, der er registreret for landsdelen i hele Boligsidens statistik, som går tilbage til 2011.

”Vi ser et salg af huse i Sydjylland, som ikke blot er steget det seneste år, men som også ligger en anelse højere end i samme måned i rekordårene 2020 og 2021. Det er et udtryk for den generelle tendens, hvor vi ser den øgede handelsaktivitet sprede sig til store dele af landet,” forklarer Birgit Daetz.

Juni-salget af huse fordelt på landsdele

Landsdel

Solgte jun. 2026

Ændring jun. 26 – jun. 25

Ændring jun. 26 – jun. 21

Ændring jun. 26 – jun 20

Bornholm

74

17%

-14%

-20%

Byen København

171

4%

6%

-19%

Københavns Omegn

390

-3%

-6%

-14%

Nordsjælland

549

-2%

7%

-19%

Østjylland

977

6%

-4%

0%

Vestjylland

432

2%

-13%

4%

Nordjylland

610

7%

-11%

0%

Østsjælland

313

5%

-1%

-4%

Vest- og Sydsjælland

844

17%

-10%

5%

Fyn

563

6%

-8%

0%

Sydjylland

858

12%

1%

14%

Hele landet

5.781

7%

-5%

-2%

Kilde: Boligsiden

Det stigende salg af huse gælder samtidig i 59 af landets kommuner, når vi sammenligner salget i juni med samme måned sidste år.

Se kortet over ændringen i juni-salget af huse i alle landets kommuner her på Boligsiden

Salget af sommerhuse stiger også

Det er ikke kun huskøberne, der har været ekstra aktive i årets første sommermåned. Det samme gælder sommerhuskøberne.

I juni blev der solgt 1.330 sommerhuse på landsplan. Det er ligesom for husene det højeste niveau på månedsbasis i år, og det er 18 procent flere solgte sommerhuse end i samme måned sidste år.

Samtidig er det et juni-resultat, der kun er overgået af juni 2020, hvor der dengang helt ekstraordinært blev solgt 2.288 sommerhuse.

”Sommerhuset er virkelig populært. Vi ser en stigende tendens til, at flere danskere ønsker at holde sommerferie hjemme, og samtidig giver sommerhuset mulighed for at privat åndehul i hverdagen, hvor man i ro og mag kan tilbringe weekender og højtider sammen med familien. Det tiltaler mange,” forklarer Birgit Daetz.

Ifølge Boligsidens handelstal skal vi helt tilbage til maj 2021 for at finde et månedsresultat, der er højere end de 1.330 solgte sommerhuse i juni 2026. Dengang blev der solgt 1.427 sommerhuse.

Lejlighedssalget daler en smule

I juni er der solgt 1.727 ejerlejligheder, hvilket er et fald på fire procent sammenlignet med samme måned sidste år. Og kigger vi nærmere på udviklingen i landets to største byer, er faldet større.

I Københavns Kommune er der solgt 559 lejligheder i juni, hvilket er 10 procent færre end i samme måned sidste år, imens der i Aarhus Kommune er solgt 224 ejerlejligheder i juni, som er 15 procent færre end i juni 2025.

”Tempoet er sat en smule ned i storbyerne, men der er tale om, at vi er gået fra et meget højt niveau til et højt niveau. Der er stadig godt gang i handlerne, men efterspørgslen er ikke helt så eksplosiv, som den har været, og vi ser også en lidt mere afdæmpet prisudvikling end tidligere,” siger Birgit Daetz.

Boligsalget i juni de seneste 10 år

Juni/år

Villaer/rækkehuse

Ejerlejligheder

Sommerhuse

Alle boligtyper*

Juni 2026

5.781

1.727

1.330

9.572

Juni 2025

5.422

1.792

1.124

9.073

Juni 2024

4.735

1.379

930

7.663

Juni 2023

4.584

1.403

990

7.632

Juni 2022

4.035

1.064

796

6.527

Juni 2021

6.086

1.726

1.297

10.146

Juni 2020

5.880

1.968

2.288

11.293

Juni 2019

4.354

1.477

968

7.546

Juni 2018

4.652

1.656

1.021

8.173

Juni 2017

4.601

1.863

1.080

8.394

Juni 2016

4.214

1.773

787

7.581

*Alle boligtyper dækker over andelsbolig, ejerlejlighed, fritidsbolig, fritidsgrund, helårsgrund, kolonihave, landejendom, lystejendom, rækkehus, villa, villalejlighed. Kilde: Boligsiden

Boligsalget i 2026

Måned

Villaer/rækkehuse

Ejerlejligheder

Sommerhuse

Alle boligtyper*

Januar

4.201

1.702

621

7.075

Februar

4.531

1.745

677

7.474

Marts

5.220

1.860

1.006

8.741

April

5.022

1.728

1.084

8.429

Maj

5.111

1.695

1.179

8.600

Juni

5.781

1.727

1.330

9.572

*Alle boligtyper dækker over andelsbolig, ejerlejlighed, fritidsbolig, fritidsgrund, helårsgrund, kolonihave, landejendom, lystejendom, rækkehus, villa, villalejlighed. Kilde: Boligsiden

Nøgleord

Kontakter

Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284

Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.

Følg pressemeddelelser fra Boligsiden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligsiden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye