Danskerne laver gør-det-selv-arbejde, de ikke burde
16.7.2026 09:36:28 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse
Mange danskere kaster sig over boligprojekter, som de slet ikke må udføre selv, viser ny undersøgelse. Det kan få alvorlige konsekvenser både for sikkerheden i hjemmet og for pengepungen.

Danskerne er glade for gør-det-selv-projekter i hjemmet, men en ny undersøgelse foretaget for Gjensidige og TEKNIQ viser, at en betydelig del går for langt, når de selv udfører el-, vvs- og gasarbejde, der kræver en autoriseret fagperson.
Undersøgelsen viser, at 23 procent af danskerne har udført mindst én type arbejde i eget hjem uden at være autoriseret, selvom arbejdet kræver autorisation. De mest udbredte opgaver er blandt andet at etablere en ny stikkontakt, tilslutte vaskemaskine eller opvaskemaskine direkte til blandingsbatteri og trække kabler til nye installationer.
"Det kan virke uskyldigt at sætte en stikkontakt op eller flytte en vandhane selv, men der er en grund til, at den type arbejde kræver autorisation. Man må gerne være handy, men hvis man er i tvivl om, hvorvidt en opgave kræver autorisation, bør man altid spørge en fagperson, før man går i gang", siger Andreas Schelbeck, underdirektør i TEKNIQ.
Også hos Gjensidige advarer man mod at undervurdere risikoen ved uautoriseret arbejde i hjemmet.
"Som boligejer kan man hurtigt komme til at stå med en meget dyr skade, hvis arbejdet ikke er udført korrekt. Det gælder især ved el- og vvs-installationer, hvor fejl kan udvikle sig til omfattende brand- vand – eller personskader. Derfor bør man altid bruge en autoriseret installatør, når reglerne kræver", siger Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige.
Mænd kaster sig oftere ud i autorisationskrævende arbejde
Undersøgelsen viser tydelige forskelle mellem mænd og kvinder. Mens 15 procent af mændene har etableret en ny stikkontakt uden autorisation, gælder det kun 2 procent af kvinderne. 14 procent af mændene har trukket kabler til nye installationer, mens tallet blandt kvinder er 1 procent.
"Det er især mænd, der har en tendens til at overvurdere, hvad man selv må og bør kaste sig ud i derhjemme. Det kan være fristende at spare på regningen, men hvis arbejdet er ulovligt eller forkert udført, kan konsekvenserne blive langt dyrere end den oprindelige besparelse", siger Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1030 respondenter i juni 2026 af YouGov for Gjensidige og TEKNIQ.
|
Har du selv udført nogle af følgende opgaver i dit eget hjem uden at være autoriseret? Du kan markere flere svar |
|||
|
Alle |
Kvinde |
Mand |
|
|
Etableret en ny stikkontakt |
9 % |
2 % |
15 % |
|
Tilsluttet vaskemaskine eller opvaskemaskine direkte til blandingsbatteri |
8 % |
4 % |
12 % |
|
Trukket kabler til nye installationer |
7 % |
1 % |
14 % |
|
Etableret nye udtag til lamper |
7 % |
2 % |
12 % |
|
Flyttet vandhanen i køkken eller badeværelse |
5 % |
1 % |
9 % |
|
Flyttet håndvask eller sat håndvask op et nyt sted |
5 % |
1 % |
9 % |
|
Udskiftet toilettet til et nyt af anden type, fx fra fritstående til væghængt |
5 % |
1 % |
8 % |
|
Lavet el på et badeværelse |
4 % |
2 % |
7 % |
|
Gravet kabel ned til fx ladestander |
3 % |
1 % |
6 % |
|
Etableret et afløb |
3 % |
1 % |
5 % |
|
Lavet en ny eltavle eller ny gruppe i eltavlen |
2 % |
0 % |
4 % |
|
Udskiftet et gaskomfur |
2 % |
0 % |
3 % |
|
Ingen af disse |
76 % |
90 % |
61 % |
|
Ved ikke |
1 % |
2 % |
1 % |
Nøgleord
Kontakter
Lise MadsenKommunikationskonsulent Gjensidige
Tlf:20111842lise.madsen@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Ny undersøgelse: Danskerne glemmer det vigtigste i håndbagagen14.7.2026 07:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis din indcheckede bagage bliver forsinket, er det afgørende at have de mest essentielle ting i håndbagagen, så du kan klare dig de første dage på ferien. En ny undersøgelse viser dog, at danskerne langt fra altid får pakket alle nødvendigheder.
Hver tredje dansker føler sig ikke tilpas i badetøjet10.7.2026 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Sol og varme temperaturer har igen ramt Danmark, og mens danskerne tager mod stranden og offentlige bade, føler flere end hver tredje dansker sig ikke tilpas i at have badetøj på i offentligheden. Det viser en ny undersøgelse YouGov har lavet for Gjensidige.
Hver tredje ung holder ferie for lånte penge7.7.2026 09:43:18 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at cirka hver tredje af de unge betaler med lånte penge, når ferien skal betales.
Indbrudstallene stiger: Over halvdelen af danskerne sikrer ikke deres bolig4.7.2026 07:53:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien betyder afslapning og ferie for de fleste danskere, men også flere tomme boliger. Og mens indbrudstallene er steget igen, har over halvdelen af danskerne alligevel ikke gjort noget ekstra for at sikre deres bolig mod ubudne gæster.
8 ud af 10 danskere glemmer vigtigt sommertrick2.7.2026 08:59:46 CEST | Pressemeddelelse
Et lille ferietrick kan spare danskerne for både penge og besvær, hvis uheldet er ude, mens turen går væk hjemmefra i sommerferien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum