Dagrofa ApS

Solen sætter sit præg på danskernes indkøb

16.7.2026 07:00:00 CEST | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse

Del

Danskernes indkøbskurve er kraftigt påvirket af solen og varmen for tiden. Salget af solbeskyttelse er således firedoblet i Dagrofas detailkæder MENY, SPAR og Min Købmand, mens koldskål, kammerjunkere og is er mere end fordoblet.

Solen sætter sit præg på vores indkøb for tiden. Danske bær er blandt de produkter som går godt i sommervejret.
Solen sætter sit præg på vores indkøb for tiden. Danske bær er blandt de produkter som går godt i sommervejret.

Sommervejret sætter præg på butikkerne og ikke mindst på danskernes indkøb for tiden. Fødevarekoncernen Dagrofa mærker fx en firedobling i salget af solbeskyttelse i sommerens første måned sammenlignet med samme periode sidste år.

Sådan er det altså gået med solbeskyttelsen udenpå kroppen, men også den indvortes sol- og varmebeskyttelse, eller i hvert fald flere faste sommertraditioner på fødevarefronten har haft nogle gode uger. Salget af is er fx fordoblet, og endnu bedre er det gået for koldskål og kammerjunkere, som er mere end fordoblet i forhold til sidste år, hvor sommeren kom anderledes haltende i gang. Salget af kød til grillen er mere end fordoblet, og vi skal også bruge noget på tallerkenen ved siden af kødet, så convenience-grønt, altså grøntsager, som er tilberedt på forhånd, har oplevet en stigning på 20 procent.

”Vi er traditionelle mennesker, og der er bare nogle rigtige sommerklassikere i danskernes bevidsthed,” siger Jesper Bjerring, kategoridirektør i Dagrofa.

”På mange måder er det en god nyhed, at salget af solbeskyttelse og kropspleje har taget så meget fart. Vi ved jo, hvor vigtigt det. Men det gælder også andre ting. Det gode vejr gør, at vi gerne vil hygge lidt mere på terrassen. Det er også derfor, at salget af koldskål, kammerjunkere og is er velkendte på hitlisterne på denne årstid,” siger Jesper Bjerring.

Han noterer sig også, at danskerne er glade for frugt og bær om sommeren. Salget af jordbær, kirsebær og vandmelon ligger næsten 50 procent højere end sidste år på samme tid.

”I Dagrofa gør vi alt, hvad vi kan for at fremme salget af dansk frugt og grønt, og det er glædeligt når væksten er så høj. Generelt er vores salg af økologiske bær vækstet med 45 procent i perioden. Ikke det hele er dansk, men en stor del er,” siger han.

Salget af læskedrikke tager også et nøk opad i varmen, og det samme gør vin som hvidvin og rosé. Ydermere er salget af alkoholfri øl steget med mere end 40 procent.

”Sommeren er virkelig en travl tid i vores butikker, og danskerne lægger lidt ekstra i kurven. Købmændene og deres medarbejdere slider for at butikkerne står skarpt med lækre varer til alle, og på vores lagre knokler personalet for at sikre, at varerne kommer ud til butikkerne, så de kan komme ud på hylderne,” siger Jesper Bjerring.

Fakta for salg i sommerens første fem uger:

Solbeskyttelse firedoblet

Is fordoblet

Koldskål og kammerjunkere næsten 2,5 gang mere

Sodavand og læskedrik vækst med 50 procent

Kød til grill mere end fordoblet

Pølsebrød vækst med 40 procent

Convenience-grønt vækst med 20 procent

Nøgleord

Kontakter

Om Dagrofa

Med mere end 540 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner, samt Aarstiderne, pioner indenfor økologisk frugt og grønt og måltidskasser til danskerne. 

Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS

'Madscenen - for professionelle' vender tilbage med over 140 udstillere og kulinarisk inspiration6.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Den 9. september bliver TAP1 i København igen samlingspunkt for professionelle madfolk fra hele landet, når Dagrofa Foodservice inviterer til inspirationsmessen 'Madscenen - for professionelle'. Med mere end 140 udstillere, smagsoplevelser, et omfattende program af masterclasses og et særligt fokus på økologi med Aarstiderne i en central rolle er der lagt op til en dag fyldt med inspiration og ny viden for den danske foodservicebranche.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye