TEKNIQ: Danske hjem kan aflaste et presset elnet
14.8.2026 07:12:00 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ viser, at husstandsbatterier og integrerede energiløsninger vinder frem, hvilket gør private hjem til aktive medspillere i et elnet, der er nået til bristepunktet.

Danske hjem kan være med til at lette presset på det hårdt prøvede elnet, lyder det i en ny undersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
- En stor del af svaret på udfordringerne i elnettet findes allerede i de danske hjem og virksomheder, hvor vi kan binde solceller, husstandsbatterier, ladestandere og varmepumper sammen til et aktivt energisystem, siger Troels Hartung, bæredygtighedschef i TEKNIQ.
Vækst i de integrerede løsninger
En stor del af danske boligejere har da også allerede fået øjnene op for værdien af at gøre energiforsyningen mere robust. Ikke mindst i lyset af krigen i Iran, som tidligere i år gjorde det tydeligt hvor skrøbelig, energiforsyningen i virkeligheden er.
Hele 73 procent af installationsvirksomhederne melder om øget interesse for integrerede løsninger, og fire ud af ti virksomheder arbejder allerede i dag aktivt med at koble teknologierne sammen ved hjælp af intelligent styring.
- Det er en positiv udvikling, som viser, at erhvervslivet er i stand til at levere de tekniske svar på fremtidens krav til energisystemet. Det er en gevinst for den enkelte forbruger, og samtidig kan det på samfundsplan skabe den nødvendige fleksibilitet til at aflaste elnettet, som kun bliver vigtigere de kommende år, siger Troels Hartung.
Behov for tydeligere incitamenter
Selvom markedet er i vækst, er husstandsbatteriet endnu ikke en standardløsning i de danske hjem. Knap hver tredje virksomhed påpeger, at de økonomiske incitamenter for forbrugerne skal være tydeligere, hvis der for alvor skal sættes fart på udrulningen. Og cirka hver fjerde mener, at bøvl og bureaukrati spænder ben.
- Det skal være så attraktivt som muligt for boligejerne at gøre deres parcelhus til en aktiv medspiller i elnettet frem for blot at være en passiv forbruger. Det betaler sig i længden, men det kræver den nødvendige investering i fremtiden her og nu, siger Troels Hartung.
Yderlig info, kontakt:
Troels Hartung, bæredygtighedschef i TEKNIQ: 28737339 / trh@tekniq.dk
Nøgleord
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkBilleder
Links
Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Endelig skinner solen over de kommunale tage14.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag gør en ny lov det markant lettere for kommuner og regioner at opsætte solceller på offentlige bygninger uden bureaukratisk bøvl, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der gennem flere år har arbejdet for det.
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Ny analyse: Usikkerhed bremser massiv dansk eksportvækst i USA4.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
USA fylder mere end nogensinde i dansk eksport, men væksten har tabt tempo, og usikkerheden skaber en ny virkelighed for erhvervslivet, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Ny motorvej til flere internationale kolleger3.9.2026 14:10:22 CEST | Pressemeddelelse
Vedtagelsen af den nye certificeringsordning gør op med bureaukrati og ventetid, så virksomhederne hurtigere kan tiltrække de nødvendige internationale kolleger til den grønne omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

