Kap Verde scorer hos danskerne efter historisk VM-eventyr
15.7.2026 10:15:45 CEST | Spies | Pressemeddelelse
Kap Verde har været en af sommerens helt store VM-overraskelser. Nu kan Spies mærke, at fodboldeventyret også skaber rejselyst: Søgninger på Kap Verde er steget med 59 procent under VM, mens bookingerne de seneste to uger er steget med 42 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

VM nærmer sig sin afslutning, og på søndag skal verdensmestrene i herrefodbold findes. Men når man taler turisme, kan Spies allerede udråbe en af vinderne af sommerens slutrunde.
Kap Verde.
Det lille ørige ud for Vestafrikas kyst deltog denne sommer for første gang nogensinde ved VM i fodbold og endte som en af turneringens helt store kæledægger. Med uafgjorte kampe mod finalisterne fra Spanien samt Uruguay og Saudi-Arabien spillede Kap Verde sig videre fra gruppespillet, inden Argentina satte en stopper for eventyret efter en dramatisk kamp.
Men selvom VM-rejsen er slut, ser interessen for landet ud til at fortsætte.
Hos Spies er antallet af danske søgninger på Kap Verde steget med 59 procent under VM. Og interessen breder sig fra nysgerrighed til konkrete ferieplaner: De seneste to uger er bookingerne til Kap Verde steget med 42 procent sammenlignet med samme periode sidste år.
Samtidig viser Spies’ egne søgedata tydelige peaks omkring de dage, hvor Kap Verde spillede VM-kampe.
”Kap Verde har længe været et af de rejsemål, vi har haft store forventninger til. Men VM har givet landet et ekstra skub i opmærksomheden, og det er jo noget af det smukke ved fodbold. Pludselig sidder hele verden og hepper på et land, mange måske ikke kendte så godt i forvejen. Og så får man lyst til at vide mere – og måske også til at rejse dertil,” siger Sofie Folden Lund, presse- og kommunikationschef i Spies.
Det er ikke første gang, at en stærk VM-præstation giver et land ny opmærksomhed som rejsemål. Det så man blandt andet, da Kroatien gik hele vejen til VM-finalen i 2018, og da Marokko blev en af de helt store historier ved VM i 2022. Nu ser Kap Verde ud til at opleve noget af den samme opmærksomhed.
”Store sportsbegivenheder kan noget helt særligt, fordi de ikke kun handler om sport. De kan også sætte kulturer og destinationer på landkortet. Kap Verde har vundet mange hjerter under slutrunden, og hos os kan vi se, at interessen også begynder at vise sig i både søgninger og bookinger,” siger Sofie Folden Lund.
Hos Spies går rejserne til øen Sal og den farverige badeby Santa Maria, hvor gæsterne møder brede sandstrande, solsikkert vintervejr, frisk Atlanterhavsluft og den lokale “no stress”-livsstil, som Kap Verde er kendt for.
”Det er et fantastisk vinterrejsemål for danskere, der drømmer om sol, strand og afslapning uden at skulle rejse om på den anden side af jorden. Her får man varme, smukke strande og en helt særlig ro – noget, der passer virkelig godt til det, mange danskere søger i vinterhalvåret. På Kap Verde kalder de det selv “no stress”, og det mærker man hurtigt som gæst,” siger Sofie Folden Lund.
Nøgleord
Kontakter
Sofie Folden LundKommunikationschefSpies Rejser
Tlf:+45 26362377sofie.lund@spies.dkBilleder


Spies - Danmarks førende rejsearrangør
Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.
Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.
Følg pressemeddelelser fra Spies
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spies
Danskerne booker efterårsferie i stor stil: Spies forventer rekordmange chartergæster og øger kapaciteten31.8.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Bookingtallene for efterårsferien peger på endnu et rekordår hos Spies. Danmarks største rejsebureau skruer derfor yderligere op for uge 42 og sender på bare fem dage 49 charterfly afsted fra Danmark med kurs mod sydens sol. Flykapaciteten på charterrejser er dermed øget med 20 procent i forhold til sidste år, og allerede nu er seks ud af 10 rejser solgt.
Nu kan jyderne flyve direkte til Kos: Spies udvider fra Billund20.8.2026 12:08:38 CEST | Pressemeddelelse
Fra sommeren 2027 kan jyderne flyve direkte til den græske ferieø Kos med Spies og Sunclass Airlines fra Billund Lufthavn. Den nye ugentlige afgang er en del af en større satsning, der også omfatter åbningen af det nye familiehotelSunwing Marmari Beach på den græske ferieø.
Efter rekordår: Spies investerer i nyt Sunwing og udvider Kos-kapaciteten markant20.8.2026 11:29:35 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største rejsebureau udvider markant på den græske ferieø Kos med det nye Sunwing familiehotel Sunwing Marmari Beach, øget flykapacitet og forlænget sæson. Satsningen er den største hoteludvidelse i mange år og skal tredoble antallet af gæster på Kos fra 2027.
Spies tredobler på Kos: Åbner første nye Sunwing i 15 år20.8.2026 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Spies skruer markant op for satsningen på Kos frem mod sommeren 2027. Her åbner Danmarks største rejsebureau det helt nye familiehotel Sunwing Marmari Beach - det første nye Sunwing Family Resorts siden 2012. Samtidig tilføjer Spies en ny direkte flyafgang fra Billund, indsætter større fly fra København og forlænger sæsonen helt til efterårsferien. Med satsningen tredobler Spies således det forventede antal gæster på Kos i 2027.
Skoleferien er slut – nu falder prisen på sommerrejser markant11.8.2026 07:59:57 CEST | Pressemeddelelse
Danskere, der har mulighed for at rejse efter skolernes sommerferie, kan spare flere tusinde kroner per person. En familie med to voksne og to børn kan i konkrete tilfælde spare 9.000 kroner ved at rykke ferien fra juli til august.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum