3byggetilbud.dk

Badeværelser bliver markant dyrere: Prisen er steget 43 procent på ét år

15.7.2026 05:30:00 CEST | 3byggetilbud.dk | Pressemeddelelse

Del

Nye tal fra Håndværkerindekset viser, at badeværelsesrenovering er den håndværkerydelse, der er steget mest i pris det seneste år. Samtidig er maler-, tømrer- og murerarbejde blevet markant dyrere.

En typisk badeværelsesrenovering koster nu 185.000 kroner ekskl. moms. Det er 43 procent mere end for et år siden, viser Håndværkerindekset for 2. kvartal 2026.
En typisk badeværelsesrenovering koster nu 185.000 kroner ekskl. moms. Det er 43 procent mere end for et år siden, viser Håndværkerindekset for 2. kvartal 2026.

Drømmer du om et nyt badeværelse, kan det være en god idé at få styr på budgettet.

Nye tal fra Håndværkerindekset for 2. kvartal 2026 viser, at en typisk badeværelsesrenovering nu koster 185.000 kroner ekskl. moms. Det er en stigning på 43 procent sammenlignet med samme periode sidste år - den største prisstigning blandt de 14 håndværkerydelser, som indgår i indekset.

Håndværkerindekset bygger på 18.808 anonymiserede bygge- og renoveringsopgaver fra 3byggetilbud.dk og giver et aktuelt billede af prisudviklingen på tværs af det danske marked for renoveringsopgaver.

"Badeværelset er et af de mest komplekse rum i boligen at renovere. Det er kendt for at være de dyreste kvadratmetre. Blandt andet fordi flere håndværksfag skal arbejde sammen på få kvadratmeter, mens der også stilles høje krav til både materialer og udførelse. Derfor er det en af de renoveringer, hvor prisen hurtigst kan løbe op," siger Maria Sauer Carlsen, kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk.

Flere klassiske renoveringer stiger

Badeværelser er langt fra den eneste renovering, der er blevet dyrere.

Håndværkerindekset viser markante prisstigninger på flere af de opgaver, mange boligejere møder gennem boligens levetid. Malerarbejde er steget 38 procent, anlægsgartnerarbejde 36 procent, tømrerarbejde 26 procent og murerarbejde 21 procent.

I den anden ende af skalaen er der opgaver, hvor prisudviklingen går den modsatte vej. Installation af en ladestander er faldet 14 procent i pris, mens VVS-opgaver er faldet 13 procent sammenlignet med samme kvartal sidste år.

"Priserne kan variere på den samme opgave. Derfor kan det godt betale sig at indhente flere tilbud, før man går i gang. Det giver et bedre grundlag for at vurdere både pris og løsning," siger Maria Sauer Carlsen.

Hvad koster de mest populære håndværkeropgaver?

Alle priser er medianer i kroner ekskl. moms og viser udviklingen fra andet kvartal 2025 til andet kvartal 2026.

  • Tagentrepriser: 252.000 kr. (-3 %)
  • Badeværelsesrenovering: 185.000 kr. (+43 %)
  • Solcelleanlæg: 167.500 kr. (+4 %)
  • Varmepumpe (luft-vand): 145.000 kr. (+3 %)
  • Vinduesudskiftning: 77.000 kr. (+3 %)
  • Tømrerarbejde: 68.000 kr. (+26 %)
  • Murerarbejde: 65.000 kr. (+21 %)
  • Malerarbejde: 41.500 kr. (+38 %)
  • Varmepumpe (luft-luft): 38.500 kr. (0 %)
  • Anlægsgartner: 28.500 kr. (+36 %)
  • Gulvafslibning: 25.000 kr. (+4 %)
  • El-installatør: 18.500 kr. (+3 %)
  • VVS-installatør: 17.000 kr. (-13 %)
  • Ladestander: 16.000 kr. (-14 %)


Tre råd før du går i gang

Indhent flere tilbud. Prisforskellen kan være stor - især ved større renoveringer. Sammenlign både pris, materialevalg og løsning.

Planlæg i god tid. Mange håndværkere har travlt i højsæsonen. Ved at være ude i god tid får du ofte flere valgmuligheder.

Sammenlign løsninger. To tilbud kan se ens ud, men dække over vidt forskellige løsninger, materialer og udførsel. Tjek derfor, at tilbuddene er sammenlignelige og husk også at billigst ikke altid er bedst.

Fakta

  • Badeværelsesrenovering er steget 43 procent på et år og har den største prisstigning i Håndværkerindekset.
  • Medianprisen på en badeværelsesrenovering er 185.000 kr. ekskl. moms.
  • Ladestandere har det største prisfald (-14 procent).
  • Tagentrepriser er fortsat den dyreste håndværkerydelse med en medianpris på 252.000 kr.
  • Håndværkerindekset for 2. kvartal 2026 bygger på 18.808 anonymiserede bygge- og renoveringsopgaver.

    Om Håndværkerindekset

    Håndværkerindekset udgives kvartalsvist af 3byggetilbud.dk og bygger i denne udgave på 18.808 anonymiserede bygge- og renoveringsopgaver indsendt i 2. kvartal 2026. Indekset giver et aktuelt billede af udviklingen i efterspørgsel, priser og opgavetyper på tværs af det danske håndværksmarked.

Nøgleord

Kontakter

Maria Sauer CarlsenKommunikationschef3byggetilbud.dk A/S

Presse- og kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk A/S, der også står bag Andelsportal.dk, Energihjem.dk og 3byggetilbud Match.

Tlf:26740636mac@3byggetilbud.dk

3byggetilbud.dk

3byggetilbud.dk A/S er stiftet i år 2000 og står bag portalerne 3byggetilbud.dk, 3byggetilbud MatchEnergihjem.dk og Andelsportal.dk. 3byggetilbud.dk A/S er i dag Danmarks største formidler af byggeopgaver. Via 3byggetilbud.dk formidles mere end 70.000 bygge- og renoveringsopgaver årligt til et landsdækkende netværk af 2.100 håndværker-firmaer. 

Følg pressemeddelelser fra 3byggetilbud.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3byggetilbud.dk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye