Randers Kommune afsøger muligheder for bekæmpelse af egeprocessionsspinder
14.7.2026 15:00:39 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Larven er stadig ikke observeret i Randers Kommune. Kommunen afsøger nu nye muligheder for at få hjælp udefra, hvis den skulle dukke op.
Randers Kommune har i en tidligere pressemeddelelse fortalt, at beredskabet i forbindelse med bekæmpelse af egeprocessionsspinderen indeholder en aftale med et firma, som har de nødvendige redskaber til at håndtere og fjerne larven, hvis den skulle dukke op. Den aftale er faldet til jorden, og derfor arbejder Randers Kommune nu på at indgå en anden aftale.
”Vi vil gerne være så godt forberedt som muligt, hvis larven skulle dukke op i Randers Kommune. Vi undersøger derfor, hvem der kan hjælpe os med opgaven, og vi er også i gang med at undersøge, hvad vi selv kan gøre for at bekæmpe larverne, hvis de skulle dukke op her,” siger Niels Jørgen Thomsen, Viceborgmester i Randers Kommune.
Som en del af beredskabet, er kommunen gået i gang med at lave fuglekasser, til fx Nordre Kirkegård, hvor der er både en egeallé og en egeskov. Fuglene kan være med til at holde bestanden nede, hvis larven konstateres.
Kommunen går også i gang med en plan for systematisk overvågning af egetræer, når sommerferien er slut.
Miljø- og teknikudvalget vil blive orienteret om situationen på næste udvalgsmøde d. 4. august.
Kontakt kommunen, hvis du har mistanke
Har man mistanke om, at man har set larven, skal man kontakte Randers Kommune via www.randers.dk/egeprocessionsspinder. Der er også oprettet en hotline, hvor man kan ringe ind på 89151234.
Indtil videre har kommunen modtaget to henvendelser fra borgere vedr. larven, som der er blevet tjekket op på. Begge henvendelser viste sig at være falsk alarm.
Kontakter
Pressevagt
Tlf:89 15 12 00presse@randers.dkFølg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
12. august opsættes særlig æresplade på den gamle tekniske skole6.8.2026 10:44:46 CEST | Pressemeddelelse
"Til ære for Søren Fischer (1948-2025)" står der på den æresplade som 12. august afsløres. Den vil blive hængt op på den gamle tekniske skole i Randers. Det sker på et-årsdagen for Søren Fischers bortgang.
Kom med på tur og få indblik i fremtidens Gudenåenge6.8.2026 08:17:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan går det med dyre- og plantelivet i Gudenåengene efter flere års naturgenopretningsprojekter? Og hvilke nye planer er der for naturområdet? Det kan man høre mere om onsdag den 19. august, når Aage V. Jensen Naturfond og Randers Naturcenter inviterer til guidet tur i Gudenåengene.
Kom til en eftermiddag med motion, fællesskab og nye oplevelser4.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Royal Run blev startskuddet til nye fællesskaber og mere bevægelse i Randers. Nu bygger kommunen videre på de gode erfaringer og inviterer fredag den 4. september til et motionsløb 100 dage efter Royal Run. Samme dag er der Randers FritidsFestival, hvor gæsterne kan møde lokale foreninger og finde nye fællesskaber.
Oplev sjælden solformørkelse i Randers og Udbyhøj30.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 12. august får man en sjælden mulighed for at opleve et spektakulært himmelfænomen, når mere end 80 procent af solen dækkes af månen. Randers Naturcenter inviterer i den anledning til solformørkelsesarrangementer både ved Naturcenteret i Randers og i Udbyhøj.
Randers Kommune er klar, hvis egeprocessionsspinderen dukker op10.7.2026 13:51:28 CEST | Pressemeddelelse
Larven er endnu ikke observeret i Randers Kommune. Kommunen har et beredskab klar til at bekæmpe larven, hvis den bliver opdaget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum