Skybrud over Danmark: Mange forebygger skybrudsskader, inden de tager på ferie
13.7.2026 13:46:47 CEST | LB Forsikring | Pressemeddelelse
Flere steder i landet har i løbet af søndag og mandag været ramt af kraftige regnbyger og tordenvejr. En ny medlemsundersøgelse fra LB Forsikring, Danmarks største privatforsikringsselskab viser, at mange sikrer boligen mod skybrud, inden de låser hoveddøren og tager afsted på ferie.

LB Forsikring er klar til at håndtere anmeldelser på bagkant af varslingerne om kraftig regn og skybrud. Indtil videre er det dog begrænset, hvad der har været af henvendelser. Måske fordi medlemmerne fortsat er på ferie og ikke har opdaget skaderne. En mulighed er også, at skaderne ikke er opstået, fordi medlemmerne har været gode til at forebygge.
”Vi sidder klar til at hjælpe, hvis uheldet skulle være ude, men indtil videre er der ro på. Vi ved fra tidligere undersøgelser og også vores nyeste medlemsundersøgelse, at mange boligejere allerede gør en indsats for at forebygge skader, før de tager hjemmefra i længere tid. Det er enormt positivt, da forebyggelse kan være med til at begrænse skaderne – både i antal og omfang,” siger Kristina Køster, skadechef for Bygning- og Indboskade i LB Forsikring.
I den nye medlemsundersøgelse svarer 73 procent af de adspurgte, at de i et eller andet omfang forebygger skybrudsskader. Det kan være ved at sikre døre og vinduer mod vandindtrængning. Det kan være ved at rense tagrender. Eller ved at løfte ting væk fra gulvet i kælderen, hvis man har sådan en.
17 procent svarer, at de ikke forebygger skybrudsskader, før de tager afsted på ferie, mens de resterende 10 procent angiver, at spørgsmålet ikke er relevant for dem.
”Vand finder hurtigt vej, og hvis der trænger vand ind i boligen, mens man er væk, kan det få store konsekvenser. Vi håber derfor, at de fleste af vores medlemmer har lavet forebyggende tiltag, før de er taget afsted på ferie og ellers har naboer, familie eller andre til at se efter boligen, mens de er bortrejst. Hvis man er så uheldig at blive ramt af et skybrud, er det vigtigt, at man hurtigt får kontaktet sit forsikringsselskab og forhindrer skaderne i at udvikle sig,” lyder det fra Kristina Køster.
LB Forsikring opfordrer boligejere, sommerhusejere og andre med kælderrum eller udsatte rum til at gøre skybrudstjekket til en fast del af ferieforberedelserne. Det behøver hverken være dyrt eller tidskrævende, men det kan være afgørende, hvis der falder store mængder regn på kort tid.
Forbered dig inden regnen
- Luk alle vinduer – især ovenlysvinduer.
- Forbered kælderen – løft ting fra gulvet og undgå organiske materialer som fx tæpper, trægulve, træ- og gipsvægge.
- Beskyt dine ting – opbevar de ting, der ikke tåler vand, på hylder, reoler eller i plastbeholdere.
- Fjern løse tæpper i kældre, der benyttes til boligrum – så de ikke opsuger vand og bliver ødelagte.
Under regnen og efter skybrud:
- Begræns skaderne – hvis det er muligt og sikkert, skal du forsøge at begrænse skaderne.
- Vand i kælderen – hvis det er kloakvand, skal vandet fjernes af et professionelt skadeservicefirma, da for eksempel hudkontakt kan være sundhedsskadeligt. Kontakt dit forsikringsselskab, så de kan rekvirere et skadeservicefirma, der kan håndtere opgaven korrekt og sikkert.
- Hvis der trænger vand ind – hold øje med, hvor og hvordan vandet trænger ind i bygningen, hvis det er muligt.
- Brug handsker og gummistøvler – når du rører ved de våde ting.
- Luft ud – og undlad at sætte varme på for at undgå skimmelsvamp.
- Sæt eventuelt en affugter i gang – så rummet/rummene bliver tørret.
Fakta om LB Forsikrings medlemsundersøgelse:
Medlemsundersøgelsen er foretaget i juni 2026 i LB Forsikrings medlemspanel, der er rekrutteret blandt LB Forsikrings over 470.000 medlemmer. 1979 medlemmer, der alle er over 18 år, har deltaget i undersøgelsen. LB Forsikrings medlemspanel er et panel af medlemmer på tværs af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring, der frivilligt har meldt sig.
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab på privatmarkedet med over 470.000 medlemmer fordelt i Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring. Bag os står LB Foreningen, hvor medlemmerne er sammen om at eje forsikringsfællesskabet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Det er nu, du skal booke tid til at få skiftet til vinterdæk11.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom efterårsvejret stadig er mildt, er det en god idé at være på forkant med at få skiftet til vinterdæk. Sådan lyder opfordringen fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring. Erfaringen viser nemlig, at mange først bestiller tid på værkstedet, når vejrudsigten melder om frost, og på det tidspunkt kan der allerede være lang ventetid.
Nabohjælpen lever i bedste velgående. Er du en af dem, der hjælper?9.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To ud af tre har inden for det seneste år holdt øje med en nabo, et familiemedlems eller en vens bolig, mens de var bortrejst. Samtidig er næsten alle de resterende klar til at træde til, hvis de bliver spurgt. Det viser en ny medlemsundersøgelse, foretaget af LB Forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsselskab.
Nedlukning af sommerhuset: Husker du at slukke for vandet?8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerhus sæsonen går snart på hæld, og mange bruger efterårsferien på at gøre sommerhuset vinterklar. Men det er ikke alle, der husker at lukke for vandet, derfor er det en god ide at bruge en tjekliste, når sommerhuset lukkes ned. LB Forsikring kommer her med en række gode råd.
LB Forsikring er igen 'Bedst i test' på husforsikring7.10.2026 07:28:24 CEST | Pressemeddelelse
Forbrugerrådet TÆNK har testet 13 forsikringsselskabers husforsikring. Testen placerer brandet Lærerstandens Brandforsikring som nummer ét, og LB Forsikring kan derfor fortsat bruge det eftertragtede ’Bedst i test’ stempel.
Myrer, sølvfisk og skægkræ plager danske hjem. Og nu sender vinterens kulde også snart rotterne indendørs1.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Langt over halvdelen af medlemmerne har indenfor de seneste tre år haft besøg af et skadedyr. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra LB Forsikring, der er klar med gode råd til danskerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum