Andel og Anders Morgenthaler rykker klimasatire ind i det offentlige rum
13.7.2026 10:07:19 CEST | Andel | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Andel og Anders Morgenthaler skal få flere til at tale om klimaet gennem humor. Tegningerne kan opleves i aviser og i det offentlige rum flere steder i landet hen over sommeren.

Kampagnen bygger på indsigter om danskernes klimaholdninger, som Klimarådet offentliggjorde i maj 2026. Forskning peger på, at et stort flertal af danskerne ønsker mere handling på klimaområdet. Samtidig tror mange fejlagtigt, at de står alene med deres bekymring, og undervurderer, hvor villige andre er til at bakke op om klimaløsninger.
Det er blandt andet dette paradoks som satiretegner Anders Morgenthaler i samarbejde med Andel er med til at sætte fokus på denne sommer.
Samtale fremmer handling
Sommerferien er en af de få perioder på året, hvor der er tid til lange middage i haven, køreturen mod sommerhuset og samtaler, der ikke behøver at slutte efter to minutter. Derfor er ferien også en oplagt anledning til at tage fat på et af de emner, som mange danskere bekymrer sig om, men som vi ifølge Klimarådets analyse taler alt for lidt med hinanden om.
Med en række illustrationer, der blandt andet kan opleves i de landsdækkende aviser og på en række metrostationer over sommeren, viser Andel og Anders Morgenthaler, at samtalen om klimaet godt kan begynde med et grin. Tegningerne bruger satire til at skildre små, genkendelige situationer, hvor klimaforandringerne allerede er blevet en del af vores hverdag - uden at vi nødvendigvis taler om det.
”Det er svært at få folk til at tale om klimakrisen og her kan humor være en god samtalestarter. Humor er en måde hvor man kan sige alt, det ingen tør sige, på en måde, så folk faktisk lytter. Jeg tror på, at vi kan få flere til at tale om klimaet, gennem humor og ved at pakke det mere ind i glæde”, siger Anders Morgenthaler.
Ifølge Andel, som står bag kampagnen, er formålet ikke at nedtone alvoren ved klimakrisen, men at tilbyde en anden indgang til emnet end rapporter og faktabaseret kommunikation, som ikke er tilstrækkeligt til at fastholde opmærksomheden i den offentlige debat:
”Forskning viser, at de fleste af os faktisk ønsker mere klimahandling, men mange tror, at de er alene med deres bekymring. Vi har ikke brug for mere data og flere grafer, for vi ved udmærket godt at problemet er der. Gennem satiren taler vi til følelser, frem for fornuften. Og gennem samtalen kommer vi et skridt videre med den grønne omstilling” siger Rikke Trikker, HR- og kommunikationsdirektør samt Senior Vice President i Andel.
Den landsdækkende kampagne kan i de kommende uger ses i aviser, på outdoor-flader og på metrostationerne Nørreport St. og Kongens Nytorv St. i København.
Morten Kidal
Pressechef, Andel
Mkl@andel.dk
+45 21 70 37 99
Om ANDEL
Andel er Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern. Vi er også et andelsselskab og en koncern med datterselskaber. Andel er sat i verden for at skabe værdi for vores kunder og andelshavere. Vi skaber velfærd og vækst regionalt og i samfundet med vital infrastruktur og fremtidssikrede energiløsninger. Vi skaber energi til at leve livet. Andel går til markedet i eget navn og gennem datterselskaber i forskellige segmenter inden for energisektoren
Om Anders Morgenthaler
Anders Morgenthaler er tegner, forfatter, filminstruktør og samfundsdebattør. Han er uddannet fra Designskolen i Kolding og Den Danske Filmskole og er især kendt som den ene halvdel af den satiriske duo Wulffmorgenthaler. Gennem sin karriere har han modtaget flere priser for sit kreative arbejde og engagerer sig aktivt i klima- og miljøspørgsmål.
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Andel investerer mere end 8 mia. kr. i kampen for den elektriske fremtid1.5.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens energiuafhængighed, forsyningssikkerhed og klimakamp i 2025 flettede sig tættere sammen, valgte flere kunder Andel til. Med investeringer på ekstraordinære 8,1 mia. kr. i særligt kritisk dansk infrastruktur insisterer koncernen på at accelerere elektrificeringen af samfundet. Samtidig skal indtjeningen øges.
Andels repræsentantskabsvalg 2026: Resultaterne er klar26.3.2026 12:26:53 CET | Pressemeddelelse
Energi- og fibernetkoncernen Andel har netop gennemført valg til selskabets repræsentantskab. 44 lokale kandidater fra Odsherred, Slagelse, Solrød og Sorø kommuner samt Roskilde by er klar til at træde ind og deltage i repræsentantskabets arbejde.
F.C. København og Andel lancerer Hall of Femme for landets 55.874 pigefodboldspillere8.3.2026 07:58:32 CET | Pressemeddelelse
Andel og F.C. København ønsker at styrke dansk kvindefodbold. Derfor præsenterer parterne i fællesskab nu et stort landsdækkende initiativ, der hylder landets flere end 50.000 pigefodboldspillere.
Andel åbner for valg til repræsentantskabet2.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra den 2. marts og frem til 23. marts kan andelshaverne vælge 38 medlemmer, der skal have en plads i Andels repræsentantskab.
Bliv hørt og sæt retning - stil op til Andels repræsentantskabsvalg5.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Lige nu er der valg til repræsentantskabet i energi- og fibernetkoncernen Andel. Medlemmerne har mulighed for at påvirke retningen i den andelsejede koncern, som spiller en vigtig rolle inden for energi og grøn omstilling, digital udvikling og demokratisk fællesskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
