Kom til en eftermiddag med motion, fællesskab og nye oplevelser
4.8.2026 06:00:00 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Royal Run blev startskuddet til nye fællesskaber og mere bevægelse i Randers. Nu bygger kommunen videre på de gode erfaringer og inviterer fredag den 4. september til et motionsløb 100 dage efter Royal Run. Samme dag er der Randers FritidsFestival, hvor gæsterne kan møde lokale foreninger og finde nye fællesskaber.

Sommerferien er slut for de fleste, og mange er klar til at komme i gang igen. Derfor inviterer Randers Kommune fredag den 4. september til en aktiv eftermiddag med motion, fællesskab og inspiration.
Eftermiddagen begynder med ”100 dage efter Royal Run-løbet”, hvor 400 deltagere kan snøre løbeskoene og opleve lidt af den særlige stemning, som prægede Randers, da byen var værtsby for Royal Run. Bagefter er der rig mulighed for at fortsætte oplevelsen på Randers FritidsFestival på Østervold, hvor lokale foreninger og fællesskaber står klar til at byde indenfor.
”Da Royal Run var i Randers, oplevede vi, hvor meget glæde der er ved at være aktive sammen. Den oplevelse vil vi gerne bygge videre på. Derfor håber jeg, at mange har lyst til at finde Royal Run-trøjen frem og være med til en hyggelig eftermiddag. Uanset om man vælger at løbe, gå eller heppe på andre, er målet, at vi samles om bevægelse og fællesskab. Og bagefter kan man gå på opdagelse på Fritidsfestivalen og måske finde en ny aktivitet eller et fællesskab, man har lyst til at være en del af”, siger Erik Bo Andersen, formand for Sundheds-, Idræts- og Kulturudvalget.
Motionsløbet har start og mål ved græsarealet på Jens Otto Krags Plads. Her kan deltagerne vælge mellem en rute på cirka 1,4 kilometer eller 3 kilometer og løbe eller gå så mange runder, de har lyst til mellem kl. 16.30 og 18.00.
Fra kl. 15 til 20 er Østervold samtidig fyldt med aktiviteter, når Randers FritidsFestival løber af stablen. Her kan besøgende møde et bredt udvalg af lokale foreninger og fællesskaber, prøve forskellige aktiviteter og få inspiration til alt fra idræt, dans og friluftsliv til kreative tilbud, kultur og frivillighed. Festivalen henvender sig til både børn, unge og voksne, og der vil blandt andet være gratis ansigtsmaling for de yngste gæster.
Festivalen er en oplagt mulighed for at få en snak med foreningerne, prøve noget nyt og blive klogere på de mange muligheder, der findes for et aktivt fritidsliv i Randers Kommune. Medarbejdere fra Fritid For Alle, Socialkompasset, Frivilligværket og handicapområdet står også klar til at hjælpe borgere og familier med at finde vej til et fællesskab, der passer til deres interesser og behov.
”Vi ved, at fællesskaber gør en forskel. De styrker både trivsel, sundhed og livskvalitet. Derfor arbejder vi målrettet for at gøre det lettere for flere borgere at finde en aktivitet eller en forening, hvor de føler sig hjemme. Den 4. september er en oplagt mulighed for både at få en god oplevelse og tage det første skridt ind i et nyt fællesskab,” siger Erik Bo Andersen.
Tilmelding og mere info
Der er plads til 400 deltagere i motionsløbet. Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding via randers.dk/100dage senest den 30. august. Randers FritidsFestival er ligeledes gratis og kræver ikke tilmelding. Du kan læse mere om festivalen på randers.dk/fritidsfestival
Kontakter
Erik Bo Andersen, formand for Sundheds-, Idræts- og Kulturudvalget, tlf. 2020 9070
Rikke Bahnsen, bevægelsesmedarbejder, Randers Kommune, tlf. 2320 1850
Sammy Elshikh, Idrætskonsulent, Randers Kommune, tlf. 2461 3348
Pressevagt
Tlf:89 15 12 00presse@randers.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Lokal virksomhed ansætter en stor portion unge13.8.2026 12:26:39 CEST | Pressemeddelelse
Borups Service har i samarbejde med Ungdommens Uddannelseshus Randers ansat en stor gruppe unge i lønnede timer. Ansættelserne giver virksomheden ekstra hænder til en stor ordre og giver de unge godt fodfæste på arbejdsmarkedet.
Tag familien med til en dag fyldt med leg, fællesskab og fritidsoplevelser i Langå12.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan føles det at ride på en hest, skyde til måls, spille håndbold eller prøve livet som spejder? Det kan børn og deres familier finde ud af, når Langå Idrætscenter danner rammen om Familiedag lørdag den 29. august kl. 10-14.
Røde Kors Randers og Randers Kommune indgår beredskabsaftale11.8.2026 13:21:08 CEST | Pressemeddelelse
”I en tid, hvor verden ser lidt mere ustabil ud, er jeg rigtig glad for, at vi kan indgå en aftale med Røde Kors Randers, som kan komme alle borgere til gavn, hvis det bliver nødvendigt at aktivere beredskabet. Det er en helt særlig styrke, at Røde Kors altid er til stede,” siger Rosa Lykke Yde, borgmester i Randers Kommune. Hun har netop sammen med formanden for Røde Kors Randers, Hanne Rasmussen, underskrevet en fælles samarbejdsaftale. Formålet med aftalen er at styrke det lokale beredskab ved et tæt samarbejde om både forberedelse, håndtering og opfølgning på kriser, ulykker og andre ekstraordinære hændelser, som aktiverer beredskabet. Og sker det, vil krisestøtter fra Røde Kors Randers træde til med psykisk førstehjælp, praktisk hjælp og medmenneskeligt nærvær til de mennesker, der pludselig står i en krisesituation. Formand for Røde Kors Randers Hanne Rasmussen glæder sig også: “Jeg tror, at Røde Kors på denne måde kan være med til at give lokale borgere større tryghed. Hvis en k
Lokaldysten 2026: Lokalsamfundene i Randers gør sig klar til kamp11.8.2026 08:52:53 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 19. august går det løs, når der endnu en gang afholdes Lokaldyst i Randers Kommune. Igen i år samler Lokaldysten borgere på tværs af generationer til motion, fællesskab og lokal stolthed.
Randers Kommune Erhverv hjalp virksomhed videre – nu får lejemål nyt liv10.8.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et lejemål, der gennem længere tid havde været svært at udleje til erhvervsformål, danner nu rammen om Læsehestens webshop. Det er resultatet af et samarbejde mellem Læsehesten, Hestia Ejendomme og Randers Kommune Erhverv, som hjalp virksomheden videre, da planerne gik i stå.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum