Danmark sakker bagud på den grønne omstilling af tunge lastbiler i Norden
16.7.2026 07:00:00 CEST | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
Danmark var bagefter Norge og Sverige i anskaffelsen af tunge nulemissionslastbiler i andet kvartal. Politisk vilje kan dog sætte skub i omstillingen af markedet.

De nordiske vare- og lastbilsmarkeder udviste ikke en samlet tendens i andet kvartal af 2026. Antallet af varebiler steg i både Norge og Sverige, hvor antallet af nyregistreringer voksede med henholdsvis 14,5 procent og 25 procent. Modsat var der en mindre tilbagegang i Finland på 6,2 procent. I Danmark var varebilsmarkedet stabilt sammenlignet med samme periode sidste år, da der blev indregistreret 7.049 nye varebiler. Det er 0,7 procent under sidste års niveau. Også på lastbilsmarkedet var resultaterne forskellige. I N2-klassen (3,5-12 ton) var der større udsving sammenlignet med andet kvartal af 2025, mens N3-segmentet (over 12 ton) generelt var mere stabilt. Kun i Danmark oplevede markedet tilbagegang, da registreringsniveauet faldt med 10,3 procent.
“Overordnet set har andet kvartal budt på stabilitet på lastbilsmarkederne på tværs af Norden. Kun Danmark har oplevet et mindre fald, men ser man på hele første halvår, afviger antallet af nyregistrerede lastbiler kun med 0,7 procent sammenlignet med sidste år,” siger Jonathan Schacht Halling Nielsen, vicedirektør i Mobility Denmark.
Eldrevne køretøjer fylder mere og mere blandt varebilerne. I andet kvartal var elandelen størst i Norge, hvor 55,9 procent af de nye varebiler var elektriske, efterfulgt af Danmark med en elandel på 44,8 procent. I Sverige og Finland udgjorde elvarebiler henholdsvis 28,7 procent og 15,2 procent af nyregistreringerne. Selvom Danmark er godt med i den grønne omstilling på varebilsområdet, halter vi bagefter på lastbilsområdet. I N3-segmentet, som udgør langt størstedelen af de nordiske lastbilsmarkeder, var kun 6,2 procent af de nye danske lastbiler elektriske. Til sammenligning var 16 procent af de nye norske lastbiler elektriske, mens yderligere 9,2 procent kørte på gas. Et lignende billede gjorde sig gældende i Sverige, hvor 10 procent af de nyregistrerede lastbiler var elektriske, mens 9,5 procent var gasdrevne.
“Hos vores to nærmeste naboer fylder nulemissionslastbilerne langt mere blandt nyregistreringerne, og det fortæller os, at udviklingen sagtens kunne være nået længere. Vi har allerede set politisk opbakning til omstillingen af den tunge transport, men der mangler enkle og faste rammevilkår, der gør det økonomisk attraktivt og praktisk nemt for vognmændene at vælge eksempelvis elektriske lastbiler til,” siger Jonathan Schacht Halling Nielsen, vicedirektør i Mobility Denmark.
Mobility Denmarks opgørelse er justeret for eldrevne N2-køretøjer med en totalvægt på op til og med 4.250 kg, da de teknisk registreres som lastbiler, men i praksis ligger tættere på varebilssegmentet. Det giver et mere retvisende billede af elandelen, som tidligere kunne fremstå lavere blandt varebiler og højere blandt lastbiler. De øvrige nordiske landes tal og de nedenstående tabeller er dog ikke korrigeret efter denne metode.
Mobility Denmark udsender hvert kvartal en pressemeddelelse om salget af de nordiske varebiler og lastbiler baseret på data fra bilstatistik.dk.




Nøgleord
Kontakter
Jonathan Schacht Halling NielsenVicedirektørMobility Denmark
Tlf:22841989jshn@mobility.dkGeir Inge StokkeDirektør, OFV
Tlf:+ 47 971 71 910gis@ofv.noAndrée PetersMarkedschef Sverige, DBI IT/Bilstatistik.se
Tlf:+46 730290096ap@bilstatistik.seTeemu RennolaCEO, Value Clinic Oy
Tlf:+358 50 564 1984teemu.rennola@valueclinic.fiMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
FAKTA
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenester og biludlejning.
Videregivelse af pressemeddelelsens indhold:
Videregivelse af tal og data fra pressemeddelelsen må kun finde sted med kildehenvisning til:
Danske data: Bilstatistik.dk
Svenske data: Bilstatistik.se
Norske data: OFV.no
Finske data: Valueclinic.fi
Metode
På Bilstatistik.dk, OFVStatistikkk.no og Bilstatistik.se, optræder campere altid i en selvstændig kategori, hvorfor de ikke indgår i opgørelsen af registreringstal for person- og varebiler, uanset hvordan de måtte være registreret hos de nationale myndigheder. Dette drejer sig om 1.618 enheder i Norge, 2.537 enheder i Sverige og 1.101 enheder i Danmark for hele 2023. Disse tal kan leveres udspecificeret på f.eks. producentnavnet for camper-opbygningen ved henvendelse til Bilstatistik.se
Enheder der i sit land er registeret som enten vare- eller lastbil og har en totalvægt op til 3.500 kg indgår i statistikken som varebiler, mens enheder med en totalvægt over 3500 kg indgår som lastbiler.
Mobility Denmarks gengivelse af tal for det danske marked er justeret for eldrevne N2-køretøjer med en totalvægt på op til og med 4.250 kg. Køretøjerne er teknisk registreret som lastbiler, men indgår i denne opgørelse som varebiler, da de i praksis ligger tættere på varebilssegmentet. Justeringen betyder, at de pågældende køretøjer er flyttet fra lastbil- til varebilopgørelsen i både de samlede registreringstal og drivmiddelfordelingen. Det er gjort for at give et mere retvisende billede af udviklingen i elandelen for både varebiler og lastbiler. Denne justering er ikke foretaget for de øvrige nordiske lande eller i tabellerne.
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Eksplosiv vækst i bilparkens batterikapacitet14.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elbilernes voksende batterikapacitet kan med intelligent opladning blive en vigtig nøgle til at aflaste et presset elnet og udnytte mere grøn strøm.
Danmark oplevede størst vækst i første halvår blandt de nordiske bilmarkeder9.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens bilsalget i Danmark voksede i første halvår, så det anderledes ud på de andre nordiske markeder. Andelen af elbiler vokser fortsat på tværs af Norden.
Syv gode råd til kør-selv-ferien i elbil3.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klar til sommer og kør-selv-ferie i elbilen? Mobility Denmark giver gode råd til, hvordan både køretur og opladning bliver en succes.
Første halvår var elbilernes: Nu skal udviklingen sikres1.7.2026 07:09:38 CEST | Pressemeddelelse
Elbilernes popularitet var tydelig i bilsalget i første halvår, men den fortsatte grønne omstilling bør dog sikres fra politisk side.
Danmark havde igen EU's højeste elbilandel i maj23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elbiler udgjorde 21,3 procent af EU-bilsalget i maj, og Danmark lå igen i front med den suverænt højeste elandel blandt EU-landene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum